Layout
 
A A A

Klage i forbindelse med kontrol for blærekræft

Relevante love

Afgørelses type
Anonymiseret afgørelse

Sagsnummer: 9918302
Offentliggørelsesdato: 20. feb 2000
Faggruppe: Læger
Speciale: Urinvejskirurgi (urologi)
Juridisk tema: Ansvarsfordeling

Resumé  |  Vis afgørelse


En 72-årig mand fik 1991 konstateret en ondartet svulst i blæren og blev herefter behandlet og undersøgt på en urologisk afdeling. I 1992 blev svulsten fjernet gennem kikkertoperation. I 1993 blev der givet en serie BCG-skylninger, hvorved det lykkedes at dæmpe yderligere svulstaktivitet. Ved en række vævsprøver, taget i de følgende år, var der frem til november 1996 ingen tegn på svulstdannelse. Dog blev der ved en urin- og skyllevandsundersøgelse påvist svulstceller, hvorfor der blev foretaget en række supplerende undersøgelser, som imidlertid ikke gav en forklaring på fundet af svulstceller.
Den 15. januar 1997 blev det noteret i journalen, at der fortsat ingen forklaring var på fundet af svulstceller, og at der skulle foretages kontrolcystoskopi tre måneder senere samt fornyet intravenøs urografi og cystoskopi et halvt år senere, forudgået af fornyet urinundersøgelse for kræftceller. Dette blev meddelt patienten per brev, og den 16. april 1997 mødte patienten til planlagt urinundersøgelse for kræftceller. Resultatet af undersøgelsen forelå den 18. april 1997 og viste ingen celleforandringer. Det fremgår imidlertid ikke af journalen, at patienten blev orienteret herom. Ifølge klagen blev patienten ringet op af afdelingen og fik besked om, at der ikke var fundet noget i urinprøven, hvilket patienten opfattede som om, at han blev erklæret rask. Det var ikke muligt at efterspore, hvilken læge der meddelte patienten resultatet af urinundersøgelsen fra den 16. april 1999. Patientens næste kontakt med den urologiske afdeling var den 1. februar 1999, hvor patienten blev indlagt akut og senere fik konstateret en inoperabel blærekræft.
Der blev klaget over, at lægerne informerede patienten om resultatet af en urinprøve på en sådan måde, at patienten fik indtryk af at være erklæret rask, samt at lægerne ikke indkaldte patienten til en planlagt intravenøs urografi og cystoskopi i 1997, men standsede behandlingen midt i et forløb, hvor patienten fortsat var i behandling eller i det mindste under kontrol.


Nævnet fandt, at den læge der den 18. april 1997 informerede patienten om resultatet af urinundersøgelsen, burde have sikret sig, at det undersøgelsesprogram, som var fastlagt den 15. januar 1997, var iværksat, og at patienten kom til de planlagte undersøgelser. Nævnet lagde herved vægt på, at patienten havde en ondartet kræftlidelse i blæren, hvor der - selv når sygdommen tilsyneladende er under kontrol - er meget stor risiko for, at der sker en udvikling i form af ny svulstdannelse med både øget lokal og universel udbredning og spredning. Da det ikke var for nævnet at identificere den pågældende læge, sendtes afgørelsen til sygehuset ved den administrerende overlæge til orientering.

 


 Til top

   
<< Tilbage