Layout
 
A A A

Klage over vagtlæges vurdering af patient i forbindelse med begæring om tvangsindlæggelse

Relevante love

Afgørelses type
Anonymiseret afgørelse

Sagsnummer: 9914415
Offentliggørelsesdato: 20. dec 1999
Faggruppe: Læger
Speciale: Almen medicin, incl. Vagtlæger
Juridisk tema: Journalføring
Lægeerklæringer

Resumé  |  Vis afgørelse


En vagtlæge blev tilkaldt til sygebesøg hos en 60-årig mand. Lægen blev orienteret om, at politiet ligeledes var blevet tilkaldt på grund af voldsom uoverensstemmelse i familien. Lægen vurderede, at patienten opfyldte kriterierne for tvangsindlæggelse og udfyldte erklæring herom. Patienten blev herefter bragt til et psykiatrisk hospital, hvor overlægen besluttede tvangsindlæggelse. Efter observation i 48 timer blev patienten udskrevet til ambulant behandling på en psykiatrisk afdeling.
Der blev klaget over, at vagtlægen ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse og derfor ikke havde et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere patientens helbredstilstand.


Patientklagenævnet fandt ikke anledning til at kritisere lægen i forbindelse med hans undersøgelse af patienten, samt at lægen ikke havde udarbejdede et selvstændigt journalnotat om undersøgelsen.
Nævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om begæringen om tvangsindlæggelse havde indeholdt en beskrivelse af, hvilke observationer der direkte førte til konklusionen psykose.
Nævnet lagde vægt på, at lægen fik oplysninger om, at patienten tidligere havde været indlagt på grund af depressioner, og at han havde været i behandling med medicin mod maniodepressiv sindssygdom og antidepressiv medicin. Desuden havde han haft selvmordstrusler. Nævnet lagde endvidere vægt på, at patienten ved undersøgelsen var meget ophidset og aggressiv. På trods af at han tidligere på aftenen havde indtaget flere sovetabletter, viste han ingen tegn på søvnighed, men virkede manisk med kraftig depressiv undertone og hurtig talende med vredladne vendinger. Nævnet lagde tillige vægt på, at han tidligere på aftenen havde været voldelig og stadig virkede truende over for familien.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at vagtlægen gav beroligende medicin mod psykotiske symptomer, uden at der kunne konstateres en effekt efter 1½ times observationstid. Ifølge lægen forsøgte han flere gange at overtale patienten til frivillig indlæggelse, idet han vurderede, at patienten var farlig for sig selv og samtidig farlig overfor sin nærmeste familie på grund af hans sindssygdom. Nævnet lagde endelig vægt på, at vagtlægen havde opholdt sig 2 ½ time sammen med patienten, og i dette tidsrum forsøgte han at få patienten til at falde til ro.

 


 Til top

   
<< Tilbage