Layout
 
A A A

Klage over at åbenbare forandringer ved ekg blev overset

Relevante love

Centralstyrelsesloven
Læger

Afgørelses type
Anonymiseret afgørelse

Sagsnummer: 0657715
Offentliggørelsesdato: 20. apr 2007
Faggruppe: Læger
Speciale: Almen medicin, incl. Vagtlæger
Juridisk tema: Ansvarsfordeling

Resumé  |  Vis afgørelse


En 19-årig pige henvendte sig den 14. marts 2005 hos den praktiserende læge, da hun i et par dage havde haft anfald med ondt i hals og fornemmelse af sammensnøring samt lufthunger. Patienten blev undersøgt af læge A, som var i gang med at videreuddanne sig til alment praktiserende læge. Patienten fik et anfald ved indledningen af undersøgelsen. Der blev i forbindelse med undersøgelsen taget et elektrokardiogram (ekg), og blodtrykket blev målt til 100/50, mens pulsen var på 43. Lægen konfererede behandlingen med en ældre kollega i lægehuset, praktiserende læge B, og konklusionen på undersøgelsen var, at patienten angiveligt havde haft et angst/stress anfald, hvorfor hun blev instrueret i afstresningsøvelser.

Efterfølgende blev det konstateret, at patienten havde en hjertefejl, hvorfor hun fik indopereret en permanent pacemaker.

Der blev blandt andet klaget over, at patienten ikke blev undersøgt og behandlet korrekt den 14. marts 2005.


Nævnet fandt grundlag for kritik af den undersøgelse og behandling, som patienten modtog den 14. marts 2005.

Det var nævnets vurdering, at det ekg, som blev taget den 14. marts 2005 var afvigende fra det normale, idet det viste totalt AV-blok. Der var således en total adskillelse mellem de elektriske impulser udgående fra sinusknuden (hjertets ”hovedrelæ”) og de elektriske impulser, der gennemløber hjertekamrene.

Det var endvidere nævnets vurdering, at forandringerne var så åbenbare, at læge A burde have identificeret dem.

Nævnet bemærkede, at en person, der netop havde gennemlevet et formodet angstanfald, måtte forventes at have højere puls end 43, og et højere blodtryk end 100/50.

Det var nævnets vurdering, at dette forhold burde have vakt praktiserende læge B´s mistanke.

Det var desuden nævnets vurdering, at praktiserende læge B burde have vurderet ekg´et, da læge A konfererede vurderingen og behandlingen af patienten med ham.


 Til top

   
<< Tilbage