Layout
 
A A A

Klage over at praktiserende læge ikke indlagde patienten akut ved første henvendelse og ikke kørte med i ambulancen ved mistanke om meningitis.

Relevante love

Centralstyrelsesloven
Læger

Afgørelses type
Anonymiseret afgørelse

Sagsnummer: 0657127
Offentliggørelsesdato: 20. apr 2007
Faggruppe: Læger
Speciale: Almen medicin, incl. Vagtlæger
Juridisk tema: Ansvarsfordeling

Resumé  |  Vis afgørelse


En 38-årig kvinde havde den 24. januar 2005 feber, hovedpine, kulderystelser og smerter i hele kroppen og leddene, og hendes mand kontaktede kl. 8 telefonisk hendes praktiserende læge. Lægen vurderede, at hun led af begyndende influenza, og han tilbød at undersøge hende i konsultationen, men hendes mand fandt ikke, at hun var i stand til at møde op. Han fik herefter besked om at ringe igen ved en eventuel forværring.

Kl. 14.30 kontaktede hun selv telefonisk lægen, idet hun havde fået tiltagende hovedpine og nakke-rygsmerter. Lægen aflagde hende herefter et hjemmebesøg og fandt på baggrund af sin undersøgelse grundlag for at indlægge hende akut på Sygehus A til observation for meningitis.

Kl. 15 blev hun indlagt på medicinsk afdeling, Sygehus A, hvor man fandt tydelige tegn på en bakteriel infektion med en kraftig systemisk påvirkning. Der blev påbegyndt antibiotisk behandling, men senere på dagen udviklede hun hudblødninger i ansigtet, på brystet og på højre arm, og man fandt, at der var tale om en infektion med pneumococcer.

Kl. 22 blev hun indlagt på intensivafdelingen, Sygehus B, med diagnosen blodforgiftning med pneumococcer og pludselig forekomst af blødninger i huden (DIC), siveblødning fra stikkanaler, blodtryksfald samt åndedrætsbesvær, påvirkning af hjernen og nyresvigt. Hendes tilstand var de følgende dage præget af multiorgansvigt og udvikling af hudnekroser på specielt arme og ben.

Den 28. januar 2005 blev hun overflyttet til, Sygehus C, for at undgå infektion i hudnekroserne og for eventuelt at kunne få foretaget en nødvendig plastikkirurgisk efterbehandling. Hendes tilstand blev imidlertid dårligere på trods af intensiv terapi, og den 30. januar 2005 afgik hun ved døden.

Der blev klaget over, at hun ikke havde modtaget en tilstrækkelig behandling.


Nævnet fandt, at der var grundlag for kritik af lægen, idet han på mistanke om meningitis burde have fulgt med patienten i ambulancen i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinier vedrørende behandling af meningitis i almen praksis. Nævnet fandt det dog ikke tilstrækkeligt godtgjort, at lægelovens § 6 var overtrådt ved, at lægen ikke indlagde hende ved første henvendelse, idet der var modstridende oplysninger om, hvilke oplysninger lægen havde fået.

Der blev afgivet mindretals udtalelse i sagen.


 Til top

   
<< Tilbage