Layout
 
A A A

Klage over ordination af antipsykotisk medicin, som samlever skulle give patienten, og afvisning af anmodning om aktindsigt i journal

Relevante love

Centralstyrelsesloven
Læger
Patienters retsstilling

Afgørelses type
Anonymiseret afgørelse

Sagsnummer: 0552708
Offentliggørelsesdato: 20. mar 2006
Faggruppe: Læger
Speciale: Psykiatri
Juridisk tema: Aktindsigt i helbredsoplysninger
Information og samtykke

Resumé  |  Vis afgørelse


En 40-årig kvinde henvendte sig sammen med sin samlever hos en speciallæge i psykiatri, idet de havde problemer med opdragelsen af deres barn, der var et halvt år gammelt. Konsultationen var aftalt af samleveren, og patienten havde haft den opfattelse, at der var tale om en konsultation hos en psykolog. Da det gik op for patienten, at konsultationen var hos en psykiater, forlod hun klinikken. Patienten kom herefter ikke i klinikken.

Patientens samlever fortsatte med at konsultere speciallægen og ved en efterfølgende konsultation, hvor også patientens far var til stede, blev det oplyst, at patienten tidligere havde været i behandling med det antipsykotiske lægemiddel Cisordinol. På baggrund af oplysninger fra patientens samlever og far fandt speciallægen grundlag for at ordinere Cisordinol til patientens samlever med henblik på, at han skulle tilbyde patienten denne medicin.

I de efterfølgende måneder anmodede patienten og patientens advokat tre gange om aktindsigt speciallægens journal. Speciallægen afviste at give aktindsigt i journalen, idet hun angav, at journalen ikke ville være til hjælp for patienten i forbindelse med en ankesag vedrørende forældremyndighed.

Der blev klaget over, at speciallægen afviste at give aktindsigt.

Der blev endvidere klaget over, at speciallægen ordinerede Cisordinol på et utilstrækkeligt grundlag.

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere, at speciallægen havde afvist at give patienten aktindsigt i journalen. I forbindelse med sagsoplysningen oplyste speciallægen, at den egentlige grund til afvisningen var, at aktindsigten kunne være til skade for patienten. Nævnet oplyste, at der kun meget sjældent kan nægtes aktindsigt, også til patienter, der har en psykisk lidelse. Aktindsigt kan i visse tilfælde afvises, hvis der foreligger afgørende behandlingsmæssige hensyn, der taler imod at give aktindsigt. Nævnet fandt, at dette ikke gjorde sig gældende. Nævnet fandt dog, at der var ét journalnotat, der kunne undtages fra aktindsigt, idet der var tale om et notat, der vedrørte behandlingen af patientens mor.

Endvidere fandt nævnet grundlag for at kritisere, at speciallægen ikke havde oplyst patienten om den egentlige årsag til, at hun havde nægtet at give aktindsigt.

Nævnet fandt også grundlag for at kritisere, at speciallægen havde ordineret Cisordinol til patientens samlever med henblik på, at medicinen skulle gives til patienten. Nævnet indskærpede overfor lægen at udvise større omhu og samvittighedsfuldhed i sit fremtidige virke. Nævnet lagde herved vægt på, at speciallægen på baggrund af den ene konsultation, som patienten havde forladt, ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at stille en diagnose og dermed ordinere medicin. Nævnet fandt desuden grundlag for at kritisere speciallægen for at have ordineret medicinen uden patientens informerede samtykke.


 Til top

   
<< Tilbage