Layout
 
A A A

Klager inden for neurokirurgi

Relevante love

Læger

Afgørelses type
Praksis sammenfatning

Resumé: 0341314
Offentliggørelsesdato: 20. dec 2004
Faggruppe: Læger
Speciale: Neurokirurgi

Vis resumé  |  Afgørelse


Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på neurokirurgisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 12. oktober til den 11. december 2000.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på neurologisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 17. november 2000 til marts 2001.


Hændelsesforløb

Den 11. oktober 2000 blev <****> udsat for en færdselsulykke, hvorved han pådrog sig flere alvorlige skader. Han pådrog sig blødning mellem hjernens overflade og hjernens hinder, brud på halshvirvelsøjlen, brud på brysthvirvelsøjlen, brud på flere ribben og sammenfald af begge lunger. Der blev foretaget indlæggelse på <****> til stabiliserende behandling.

Den 12. oktober 2000 blev <****> overflyttet til neurokirurgisk afdeling, <****>.

Den 11. december 2000 tilbageflyttedes han til neurologisk afdeling, <****>, efter at han havde gennemgået flere operationer. På den neurologiske afdeling fortsatte man behandlingen med hovedvægt på genoptræning.

Den 14. marts 2001 fandtes grundlag for udskrivelse af <****>. Han blev samtidig henvist til <****>.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At <****> ikke modtog en korrekt behandling under indlæggelsesforløbet, hvilket har resulteret i, at han efter 2 ½ år fortsat har smerter hver dag.

Det er herved anført, at lægerne ikke var tilstrækkelige opmærksomme på skaderne på hans ryg, nakke og ribben. Det er endvidere anført, at han måtte vente 14 dage på en akut operation.

Nævnets afgørelse af klagen

De læger på neurokirurgisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 12. oktober til den 11. december 2000, har ikke overtrådt lægeloven.

De læger på neurologisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 17. november 2000 til marts 2001, har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at <****> den 12. oktober 2000 blev indlagt på neurokirurgisk afdeling, <****>, efter en voldsom trafikulykke den 11. oktober 2000, hvor han havde pådraget sig en svær hjerneskade med blodansamling uden på hjernen samt en mindre blødning i hjernevævet på højre side. Der var endvidere brud på den 2. nakkehvirvel samt 8., 9. og 10. brysthvirvel, adskillige ribbensbrud og lungeskader med blødning uden på lungerne. <****> var anbragt i stiv halskrave og var sederet og intuberet ved modtagelsen. Han var dybt bevidstløs og reagerede ikke på smerte, ligesom der var lysstive pupiller, lidt større end højre.

Det fremgår videre af journalen, at en CT-scanning (røntgenundersøgelse) viste de ovenfor beskrevne brud på rygsøjlen, samt at rygmarven ikke var klemt udfor nogle af brudene. Brudene var ustabile.

Nævnet kan oplyse, at dette betød, at belastning af rygsøjlen ved bevægelser medførte en risiko for skred svarende til brudene med tryk på rygmarven til følge.

Det følger af journalen, at <****> blev udstyret med en stiv halskrave i hele forløbet med det formål at hindre skred svarende til bruddet på den 2. nakkehvirvel. For at hindre skred svarende til brudene på brysthvirvlerne, blev der anvendt en speciel teknik ved forflytninger og vendinger (vendes som træstamme). Man foranledigede den 12. oktober 2000 desuden ortopædkirurgisk tilsyn, som fandt grundlag for at afvente forløb med hensyn til udvikling af skaderne i hjernen. <****> fik efterfølgende ikke beroligende medicin med henblik på opvågning, og den 13. oktober 2000 foretog man en fornyet CT-scanning af hjernen. Undersøgelsen viste stort set uændrede forhold, ligesom CT-scanning af brysthvirvlen viste svært ustabilt brud. Under scanningen observerede man spastiske bevægelser i begge ben, og der blev konstateret større og lysreagerende pupiller. Ved røntgenkonferencen blev det besluttet at anlægge en såkaldt trykskrue og foretage et borehul i højre side af kraniet med åbning af hjernehinden.

Det er noteret i journalen, at <****> om eftermiddagen den 13. oktober 2000 havde fået beroligende medicin, da han havde bevæget armene under en CT-scanning af lænden. Den 14. oktober 2000 fandt ortopædkirurgisk tilsyn, at <****> skulle opereres for brudene på hals- og brysthvirvelsøjlen. Det blev besluttet, at denne operation skulle foretages på et tidspunkt, hvor <****>s hjerne var mindre påvirket af de svære skader.

Nævnet kan oplyse, at den væsentligste behandling af hjerne- og rygmarvsskader er at hindre yderligere skader. Blandt de hyppigste og væsentligste risikofaktorer for hjerne og rygmarv i efterforløbet af en ulykke, er utilstrækkelig ilt- og blodforsyning til hjerne og rygmarv. Gennemførelse af større operationer med risiko for blodtab, og specielt gennemførelse af operationer, hvor patienten er lejret liggende på mave og brystkasse (bugleje), medfører risiko for nedsat ilt- og blodforsyning til hjerne og rygmarv.

Det følger af journalen, at der blev foretaget en løbende vurdering af, hvorvidt <****>s tilstand var så stabiliseret, at det var forsvarligt at foretage operation for brudene på hals- og brysthvirvelsøjlen. En røntgenundersøgelsen viste den 25. oktober 2000 yderligere udvikling af bruddet i nakken, og den 26. oktober 2000 blev der derfor henset til den aktuelle tilstand sammenholdt med tegn til almen bedring fundet grundlag for udførsel af det planlagte indgreb.

Nævnet kan oplyse, at der ikke findes belæg for, at kirurgisk behandling af brud på rygsøjlen i det akutte forløb efter en ulykke, giver bedre funktion af rygmarv og nerver eller mulighed for færre smerter på sigt.

Nævnet finder ud fra disse omstændigheder, at de læger på neurokirurgisk afdeling, <****>, som var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 12. oktober til den 11. december 2000, har handlet i overensstemmelse med almindelige anerkendt faglige standard ved at udskyde operation af bruddene i nakke og ryg til den 26. oktober 2000, hvor man havde observeret en betydelig bedring i <****>s hjernefunktion.

Det følger af journalen, at <****>s tilstand bedredes langsomt efter påbegyndelse den 8. november 2000 af respiratorbehandling, og den 16. november 2000 var han vågen, men hans tale var uforståelig. Han fulgte dog opfordringer og blev overflyttet til neurologisk afdeling, <****>, med henblik på videre genoptræning og pleje.

Det er noteret i journalen, at <****>s tilstand ved overflytningen i stadig betydeligt omfang var præget af den alvorlige hjerneskade. Under indlæggelsen på neurologisk afdeling, <****>, bedredes tilstanden jævnt under tværfaglig behandling. I begyndelsen af december 2000 konstaterede man, at <****> var tiltagende sløv og dårligere fungerende. En kontrol CT-scanning viste tydelig udvidelse af ventrikelsystemet i hjernen. Ved nærmere undersøgelser på neurokirurgisk afdeling, <****>, påvistes, at der var udviklet vand i hovedet i efterforløbet, og der blev indlagt en ventil med god effekt.

Det er videre noteret i journalen, at der skete genindlæggelse på neurologisk afdeling, <****> den 11. december 2000. Man genoptog genoptræningen, ligesom der blev foretaget ortopædkirurgisk tilsyn på baggrund af klager over bryst- og rygsmerter, men under den videre udredning blev der ikke fundet unormale forhold. <****> fulgte genoptræningen godt og blev udskrevet i marts 2001, hvor der var planlagt fysioterapi to gange ugentligt, ligesom der var arrangeret basistræning og køkkentræning. Ved udskrivelsen kunne han gå 200 meter med rollator, men dette krævede personstøtte. Der var dårlig funktion af venstre ben og dårlig balance.

Det er nævnets opfattelse, at <****> under indlæggelsen på neurologisk afdeling, <****> modtog relevant tværfaglig behandling, og at der blev reageret relevant på udviklingen af hans psykiske tilstand samt symptomerne fra bevægeapparatet i lyset af de forudgående operationer i ryg og nakke.

Nævnet finder således, at de læger på neurologisk afdeling, <****>, som var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 17. november 2000 til marts 2001, har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.


Lovgrundlag

Lægeloven (lov nr. 72 af 14. marts 1934 om udøvelse af lægegerning, med senere ændringer).

§ 6: En læge er under udøvelsen af sin gerning forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder også ved økonomisk ordination af lægemidler, benyttelse af medhjælp m.v.


 Til top

   
<< Tilbage