Layout
 
A A A

Klage over opstået ardannelse efter brystløftoperation

Relevante love

Læger
Patienters retsstilling

Afgørelses type
Praksis sammenfatning

Resumé: 0229806
Offentliggørelsesdato: 1. apr 2004
Faggruppe: Læger
Speciale: Plastikkirurgi
Juridisk tema: Information og samtykke

Vis resumé  |  Afgørelse


Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i plastik- og kosmetisk kirurgi <****> for hans behandling af <****> den 6. oktober 1999, den 22. februar 2000 og den 7. februar 2001 i <****>.

 


Hændelsesforløb

<****> opsøgte den 17. august 1999 speciallæge <****> i <****> med henblik på at få foretaget løftning af brysterne.

Den 6. oktober 1999 blev <****> opereret af speciallæge <****> for slappe bryster.

Den 16. oktober 1999 henvendte <****> sig til speciallæge <****>, idet der havde været blødning fra det ene bryst.

Den 26. november 1999 blev der aftalt fornyet operation. Den 22. februar 2000 foretog speciallæge <****> reoperationen.

Den 14. november 2000 angav <****> over for speciallægen, at der var store ar under brystvorten. Den 7. februar 2001 foretog speciallæge <****> endnu en reoperation, idet der blev fjernet arvæv omkring brystvorterne.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At lægen ikke udførte <****>s brystløftsoperation korrekt.

<****> har hertil anført, at der efterfølgende er kommet store grimme ar omkring brystvorterne og under brysterne, samt at brysternes form ikke er særlig kønne.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 6. oktober 1999, den 22. februar 2000 og den 7. februar 2001 i <****>.

Begrundelse

Af journalen fremgår det, at <****> led af slappe bryster, og at der var tendens til fedtdannelse omkring hofterne samt i ridebukseområdet på inderlårene og i knæregionerne.

Speciallæge <****> har udtalt, at han indhentede sygehistorie og gennemførte en klinisk undersøgelse, hvor han fandt brysterne slappe. På baggrund heraf tilbød speciallæge <****> at udføre en brystløftsoperation. Det blev aftalt, at der skulle foretages en fjernelse af overskydende hud.

Ifølge speciallæge <****> informerede han før operationen både skriftligt og mundtligt om de komplikationer, der kunne forekomme i forbindelse med brystløftsoperationen, herunder også om den risiko, der er for, at arvævsdannelsen kan blive utilfredsstillende.

<****> har ifølge udtalelsen til sagen ikke ønsket en vurdering af den information, der blev givet forud for behandlingen.

Før operationen var der ifølge journalen tegnet på <****>s bryster.

Brystoperationen den 6. oktober 1999 blev ifølge journalen udført ved, at der blev fjernet et kileformet hudområde under det mørkfarvede område omkring brystvorten. Brystvorterne blev løftet op, og huden blev lukket, efter at blødningen var bragt til ophør. Det blev planlagt, at trådene omkring brystvorten skulle fjernes efter 3 uger.

Patientklagenævnet finder, at den operationsmetode, der blev anvendt, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det er et kendt forhold, at arvævsdannelse undertiden ikke bliver tilfredsstillende. Der kan ses som breddeforøgede ar under brystvortekomplekset, medens det andre gange ses som uskønne ar nedenunder brysterne. For at modvirke bred arvævsdannelse kan man anbefale at anvende plasterforbinding efter operationen i en længere periode.

Det blev, ifølge journalen, anbefalet til <****>, at hun skulle anvende aflastende tape efter operationen for at modvirke en uhensigtsmæssig arvævsdannelse.

Ifølge <****> anvendte hun en bred plasterforbinding og den sad på indtil den blev fjernet ved senere kontrol. Herefter anvendte <****> en smallere plasterforbinding.

Ifølge journalen kom <****> den 16. oktober 1999 i klinikken, da der i løbet af natten var løbet en del blod ud fra det ene bryst. Speciallæge <****> fandt ved sin undersøgelse en 2 mm stor defekt svarende til det trekantede område i operationsarret. Der blev ved undersøgelse af brystet ikke fundet tegn på, at der var en blodansamling. Såret derefter blev lukket med to ekstra tråde.

Den 26. oktober 1999 blev trådene ifølge journalen fjernet. Speciallæge <****> fandt ved sin undersøgelse, at det venstre bryst var pænt, men at der var 3 mindre sårdefekter på højre bryst. Der blev aftalt vask og forbinding samt fornyet kontrol efter yderligere 14 dage.

Ifølge journalen den 9. november 1999 fandt lægen ved sin undersøgelse brysterne pæne, men der var dog lige under brystvorten på højre side nogle små defekter på grund af reaktion fra de selvopløsende tråde.

Ved en efterfølgende kontrol fandt speciallæge <****> fortsat lidt hængende bryster, samt at området omkring brystvorten var for lille. Det blev planlagt, at speciallæge <****> skulle fjerne den nederste del af arret, idet området omkring brystvorten samtidig skulle gøres større med 3-4 mm.

Ifølge journalen blev der efterfølgende i to omgange med et års mellemrum foretaget korrektioner for at rette på ardannelsen, da der var skæmmende ar.

Sammenfattende finder Patientklagenævnet ikke anledning til kritik af speciallæge <****>, idet undersøgelse og behandling blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.


Lovgrundlag

Lægeloven (lov nr. 72 af 14. marts 1934 om udøvelse af lægegerning, med senere ændringer).

§ 6,: En læge er under udøvelsen af sin gerning forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder også ved økonomisk ordination af lægemidler, benyttelse af medhjælp m.v.

Lov om patienters retsstilling (lov nr. 482 af 1. juli 1998)

§6: Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 8-10.

Stk. 2: Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1.

Stk. 3: Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af en fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. § 7.

Stk. 4: Et informeret samtykke efter dette kapitel kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende.

stk. 5: Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form og indhold.

§ 7: Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Stk. 2: Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1.

Stk. 3: Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.

Stk. 4: Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægeligt mere forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Stk. 5: Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, jf. § 6, skal sundhedspersonen særligt oplyse herom, medmindre patienten har frabedt sig information, jf. stk. 2.

Stk. 6: Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om informationens form og indhold.

Bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. (nr. 665 af 14. september 1998).

§ 19: Den for behandlingen ansvarlige sundhedsperson skal sørge for, at det af patientjournalen fremgår, hvilken information der er givet, og hvad patienten på den baggrund har tilkendegivet i relation til behandling eller til videregivelse af helbredsoplysninger mv. til behandling eller til andre formål, jf. Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 235 af 19. december 1996 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) og Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 236 af samme dato om lægers journalføring og øvrige gældende regler vedrørende autoriserede sundhedspersoners journalføring.


 Til top

   
<< Tilbage