Layout
 
A A A

Klage over manglende tilkald af læge til plejehjemsbeboer

Relevante love


Afgørelses type
Anonymiseret afgørelse

Sagsnummer: 0125902
Offentliggørelsesdato: 24. dec 2001
Faggruppe: Social- og sundhedsassistenter
Sygeplejersker

Resumé  |  Vis afgørelse


En 90-årig kvinde blev beboer på et plejehjem den 26. juli 2000 på grund af amputation af hendes ene ben ved knæet.

Den 5. august 2000 faldt beboeren om natten i forbindelse med toiletbesøg. Hun klagede herefter over smerter i højre hånd og håndled, samt i venstre side af brystkassen.

En sygehjælper tilså beboeren umiddelbart efter faldet og vurderede, at der ikke var tegn på brud.


En social- og sundhedsassistent konstaterede om morgenen, at beboeren ikke brugte højre hånd til at støtte med på grund af smerter og tilkaldte en sygeplejerske.

Sygeplejerske A vurderede, at der ikke var tegn på brud, eftersom beboeren var i stand til at bevæge fingre og håndleddet. Herefter blev beboeren undersøgt af afdelingens faste sygeplejerske B, der heller ikke fandt tegn på brud.

Den 17. august 2000 blev beboeren overflyttet til genoptræningsafdelingen, hvor man fandt, at hendes håndled var meget ømt. Der blev foranlediget en røntgenundersøgelse af håndleddet, der viste et brud af den nederste del af spolebenet.

Der blev klaget over mangelfuld observation og pleje af beboeren, idet personalet overså hendes stærke smerter i højre arm som følge af et brud.

Patientklagenævnet fandt ikke anledning til at kritisere sygehjælperen og social- og sundhedsassistenten.

Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at det af sygehjælperens udtalelse fremgik, at hun fandt, at beboeren havde ondt, og noterede i døgnplejemappen, at man i dagvagten skulle observere beboerens smerter.

Herudover lagde nævnet vægt på, at det af social- og sundhedsassistentens udtalelse fremgik, at hun fandt, at beboerens hånd var forslået, og at beboeren værgede sig ved at bruge den. Social- og sundhedsassistenten henvendte sig derfor til sygeplejersken.

Nævnet fandt endvidere ikke anledning til at kritisere sygeplejerskerne.
Nævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt om sygeplejerske A og sygeplejerske B havde tilkaldt beboerens praktiserende læge, der kunne foranledige en røntgenundersøgelse af beboerens højre hånd.

Nævnet lagde vægt på, at det af sygeplejerske As udtalelse fremgik, at hun tilså beboeren og fandt, at hendes fingre og håndled var bevægelige uden større smerte, og at hun fik oplyst, at beboeren brugte hånden i spisesituationer, hvorfor hun antog, at hendes smerter var forbigående.

Herudover lagde nævnet vægt på, at det af sygeplejerske Bs udtalelse fremgik, at hun ved undersøgelsen af beboeren fandt, at beboeren havde god kraft i hånden og bevægede fingrene normalt, samt formådede at bøje håndleddet. Herefter konkluderede sygeplejerske B, at beboerens hånd formentlig ikke var brækket, men derimod øm efter slaget fra faldet.

Det var nævnets opfattelse, at beboeren var faldet tungt, eftersom hun også havde slået højre side af brystkassen, og på grund af faldets karakter var det sandsynligt, at beboeren havde pådraget sig et brud, trods der ikke klinisk var umiddelbart synlige symptomer på håndledsbrud.


 


 Til top

   
<< Tilbage