Layout
 
A A A

Klage over manglende ordination af kejsersnit

Relevante love

Afgørelses type
Anonymiseret afgørelse

Sagsnummer: 0020809
Offentliggørelsesdato: 20. dec 2000
Faggruppe: Læger
Speciale: Gynækologi og obstetrik

Resumé  |  Vis afgørelse


En 34 årig førstegangsfødende kvinde, der var i 41, henvendte sig den 4. juni 1999 kl. 14.00 på fødegangen med veer. To timer senere blev der foretaget hindesprængning med udtømmelse af grønligt farvet fostervand og påsat overvågning med CTG. Kl. 16.45 blev der registreret dyk i fostrets puls(decelerationer) og tilsvarende kl. 17.30. Jordemoderen tilkaldte med henblik på ordination af kejsersnit lægen, som efter sin undersøgelse af kurverne imidlertid ikke fandt grundlag for kejsersnit.

Kl. 19.00 og kl. 20.10 undersøgte lægen kvinden og CTG kurverne, men fandt fortsat ikke anledning til kejsersnit. Jordemoderen fandt kl. 21.45, at der var sene decelerationer (dyk i fostrets puls efter en ve), hvorfor jordemoder atter tilkaldte lægen, som kom kl. 22.10 og fandt svært abnorm CTG-kurve med sene decelerationer og vekslende fosterhjertefrekvens.

Efter 25 minutters pressen anlagde lægen sugekop, og kl. 22.54 fødte kvinden en livløs, fuldbåren pige på 3650 og 53 cm lang. Det tilkaldte narkosepersonale forsøgte genoplivning, men forgæves.

Der blev klaget over, at lægen på trods af gentagne anbefalinger fra jordemoderen - ikke ordinerede kejsersnit.


Nævnet fandt anledning til kritik af lægen, idet lægen på baggrund af CTG-kurverne og oplysningen om grønt fostervand burde have ordineret kejsersnit ca. kl. 20.

 


 Til top

   
<< Tilbage