Layout
 
A A A

Mangelfuld aflæsning af blodprøve for graviditet

Relevante love

Afgørelses type
Anonymiseret afgørelse

Sagsnummer: 0020309
Offentliggørelsesdato: 20. dec 2000
Faggruppe: Læger
Speciale: Almen medicin, incl. Vagtlæger

Resumé  |  Vis afgørelse


En 25-årig kvinde fik hos praktiserende læge taget en blodprøve med henblik på påvisning af graviditet. Kvinden fik efterfølgende af en anden læge i lægehuset oplyst, at prøven var negativ.

Ved undersøgelse hos speciallæge i gynækologi ca. 1 måned senere fik kvinden påvist graviditet.

Der blev klaget over, at lægerne ikke konstaterede, at kvinden var gravid.


Nævnet fandt grundlag for kritik af den læge, der havde aflæst den kvalitative graviditetsprøve.

Lægen oplyste, at hun ved afgivelse af svar på laboratorieprøver normalt kun ser på oversigten, og alene ved tvivl flytter curseren til feltet for at se den underliggende (fulde) tekst, og derved kontrollerer, hvilken type prøve der tale om.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at prøven blev taget, fordi kvinden ikke havde fået menstruation siden fødsel et år tidligere, og fordi hun havde taget 10-15 kg på, og maven havde graviditetsform.

På denne baggrund fandt nævnet, at lægen burde have kontrolleret, om der var tale om en kvantitativ eller en kvalitativ prøve.

 


 Til top

   
<< Tilbage