Layout
 
A A A

Klage over manglende information om undersøgelsesresultat

Relevante love


Afgørelses type
Anonymiseret afgørelse

Sagsnummer: 0016703
Offentliggørelsesdato: 20. apr 2000
Faggruppe: Læger
Speciale: Kirurgi
Røntgen (radiologi)
Urinvejskirurgi (urologi)
Juridisk tema: Information og samtykke

Resumé  |  Vis afgørelse


En 28-årig mand blev den 28. januar 1999 undersøgt af en speciallæge i kirurgi (speciallæge A) på grund af hævelse i højre side af pungen, der fremtrådte som en klump. Speciallæge A ordinerede behandling med antibiotika på mistanke om betændelsestilstand og henviste endvidere til ultralydsundersøgelse af pungen.

Ultralydundersøgelsen blev foretaget den 29. januar 1999 af en speciallæge i radiologi (speciallæge B). Undersøgelsen viste en svær forstørrelse af begge stene, mest i højre side, og speciallæge B anbefalede en vævsprøve, der skulle afklare, om der var tale om en svulst. Speciallæge B sendte undersøgelsesresultatet til patientens praktiserende læge.

I begyndelsen af marts 1999 kontaktede patienten speciallæge A for at få besked om resultatet af ultralydundersøgelsen. Speciallæge A, der ikke havde modtaget undersøgelsesresultatet, kontaktede omgående speciallæge B. Speciallæge A henviste herefter patienten til vævsprøve, der viste, at der var kræft i begge stene.

Der blev klaget over, at speciallægerne ikke havde informeret patienten om resultatet af ultralydundersøgelsen.


Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af speciallæge A.

Patientklagenævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere speciallæge B for ikke at have informeret patienten om undersøgelsesresultatet, idet det er almindelig praksis, at en patient informeres af den læge, der har henvist til undersøgelse, medmindre andet er aftalt.

Nævnet fandt dog, at speciallæge B havde overtrådt lægeloven ved ikke at sende undersøgelsesresultatet til speciallæge A, idet denne undladelse måtte anses at være den væsentligste årsag til, at yderligere diagnostik og behandling af patienten blev forsinket i cirka en måned. Nævnet lagde her vægt på, at speciallæge B sendte undersøgelsesresultatet til patientens praktiserende læge.

Nævnet oplyste, at det er almindelig praksis, at en speciallæge, hvortil en patient er henvist til udredning, sender undersøgelsesresultatet til den henvisende læge, således at denne kan informere patienten. Meddelelse til patientens praktiserende læge er ikke tilstrækkeligt, idet denne almindeligvis vil gå ud fra, at den henvisende læge også har fået meddelelse om undersøgelsesresultatet.

 


 Til top

   
<< Tilbage