Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

KLAGESAGER FRA GRØNLAND

1. aug 1999

NYHEDSBREV NR. 8/99

Klager over den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af sundhedspersoner i Grønland, er omfattet af Patientklagenævnets kompetence. Nævnet behandler endvidere sager, som Grønlands Hjemmestyre indbringer for nævnet.
   Klagesagerne fra Grønland forundersøges af Embedslægeinstitutionen i Grønland, der inden sagens oversendelse til nævnet indhenter oplysninger til belysning af de enkelte klagepunkter. Vurderer embedslægen ved sin indledende undersøgelse, at klagen beror på en åbenbar misforståelse, orienteres klageren herom. Hvis klager accepterer denne vurdering, afsluttes sagen. De øvrige sager sendes efter endt forundersøgelse til nævnet.
   Som vanligt foretager nævnet høring af parterne, før sagen afgøres. Parterne får ved høringen tilsendt forslag til nævnets afgørelse samt kopi af sagens bilag, herunder embedslægens sammenfatning og en eventuel sagkyndig vurdering. Såfremt en eller flere af sagens parter har behov herfor, oversættes forslaget til afgørelse, embedslægens sammenfatning og en eventuel sagkyndig vurdering til grønlandsk. Nævnets afgørelse oversættes ligeledes.
   Nævnets afgørelse sendes til sagens parter, og samtidig orienteres Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen, Direktoratet for Sundhed og Kirke, samt andre myndigheder med interesse i sagen.
   I det følgende refereres to sager, der blandt andet illustrerer nogle af de særlige forhold, der karakteriserer den sundhedsfaglige virksomhed i Grønland.

Patient med maveproblemer, der viste sig at være kræft
En 47-årig mand henvendte sig til et lokalt sygehus i Grønland på grund af mavesmerter og opkastninger. Han havde tidligere været indlagt på sygehuset på grund af mavekatar og havde ifølge journalen et kendt stort alkoholforbrug.
   Patienten blev behandlet med mavesårsmedicin og medicin mod kvalme og smerter. I det næste halve år havde han flere ambulante henvendelser med de samme symptomer. Herefter blev han indlagt, og der blev konstateret let blodmangel og ordineret jernbehandling samt bestilt kikkertundersøgelse af mavesækken. Denne blev foretaget på det lokale sygehus af en læge fra Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og viste normale forhold. Ved konsultationer i den efterfølgende måned blev patientens symptomer ifølge journalen vurderet som værende af overvejende psykosomatisk karakter.
   Knap 2 måneder efter kikkertundersøgelsen af mavesækken blev der på grund af vedvarende symptomer foretaget kikkertundersøgelse af endetarmen og røntgenundersøgelse af tyktarmen, som også viste normale forhold. I de følgende 2-3 måneder blev patienten vurderet af flere forskellige læger, som ved deres undersøgelser ikke kunne påvise andet end blodmangel, forhøjede hvide blodlegemer samt blod i afføringen. Herefter blev der fundet anledning til at ordinere ny kikkertundersøgelse af mavesækken. Denne ordination blev senere suppleret med fornyet røntgenundersøgelse af tyktarmen. Inden disse undersøgelser blev foretaget, blev der ved ultralydsscanning fundet en tumor (knude) på 8 cm i diameter i maveregionen. Dette fund rejste mistanke om en ondartet sygdom. Patienten, der på dette tidspunkt var alment svækket og havde haft et vægttab, blev overflyttet akut til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Der blev her foretaget ny ultralydsscanning, som viste spredning til leveren og tumordannelse under venstre ribbenskant, uden at det dog kunne afgøres, hvor tumoren stammede fra. Ved efterfølgende kikkertundersøgelse af mavesækken blev der fundet en strikturerende tumor i mavesækken. Patienten blev overflyttet til Rigshospitalet i Danmark, hvor der ved operation blev fundet udbredt spredning af kræft i hele bughulen, muligvis stammende fra den øverste del af mave-tarm-kanalen.
   Patientens pårørende klagede over, at han ikke blev undersøgt, diagnosticeret og behandlet tilstrækkeligt på det lokale sygehus, herunder at der ikke blev foretaget røntgenundersøgelse eller scanning på et tidligere tidspunkt. Det fremgår af klagen, at symptomerne blev vurderet som værende delvist betinget af psykosomatiske forhold og indtagelse af alkohol.


Patientklagenævnet fandt, at de læger, der var involveret i behandlingen af patienten på det lokale sygehus i Grønland, under de givne omstændigheder ikke kunne kritiseres.
   Nævnet lagde herved vægt på, at patienten i den pågældende periode frembød et sammensat sygdomsbillede med symptomer på mavesår og mavekatar, spiseproblemer, vægttab og lav blodprocent sammen med et ifølge journalen velkendt alkoholforbrug og en psykosomatisk overbygning.
   Nævnet lagde endvidere vægt på, at de involverede læger ved behandlingen af patienten foretog undersøgelser i form af laboratorieprøver, kikkertundersøgelse af endetarmen, røntgenundersøgelse af tyktarmen og ultralydsscanning, og at kikkertundersøgelsen af mavesækken ifølge journalen var normal, ligesom kikkertundersøgelsen af endetarmen og røntgenundersøgelsen af tyktarmen var normale.
   Nævnet lagde endelig vægt på, at patienten på grund af vedvarende symptomer ifølge journalen blev henvist til fornyet kikkertundersøgelse af mavesækken på Dronning Ingrids Hospital. Undersøgelsen blev rykket frem, da en læge med erfaring i ultralydsscanning fandt mistanke om en tumor i mavesækken.
   Nævnet oplyste, at diagnosen kræft i mavesækken kan være vanskelig at stille selv ved anvendelse af mavekikkert, idet nogle former breder sig i væggen og derfor ikke kan ses på den indvendige side af mavesækken.
   Under henvisning til, at kikkertundersøgelsen af mavesækken var fundet normal, fandt nævnet ikke anledning til kritik af, at lægernes undersøgelser af patienten gik i andre retninger i forsøget på at klarlægge årsagen til hans symptomer. Da der yderligere fandtes normal kikkertundersøgelse af endetarmen og røntgenundersøgelse af tyktarmen, fandt nævnet ikke anledning til kritik, da de mere oplagte årsager til udredning af blod i afføringen og blodmangel blev gennemført.
   Nævnet fandt endvidere ud fra det foreliggende sygdomsbillede at måtte antage, at patientens kræftsygdom udviklede sig hurtigt og med en under alle omstændigheder dårlig prognose.
   Patientklagenævnet fandt samlet, at de læger, der var involveret i undersøgelsen og behandlingen af patienten på det lokale sygehus i Grønland ikke havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed. Nævnet bemærkede herunder, at der ved vurderingen af den aktuelle sag var indgået de særlige forhold, som eksisterer i Grønland, idet den specielle billeddiagnostiske ekspertise er begrænset og svært tilgængelig og derfor anvendes med omtanke og uden for mange gentagelser.

Evakuering fra lokalt sygehus til Rigshospitalet
En 52-årig kvinde blev indlagt akut på et lokalt sygehus i Grønland med tegn på sukkersyge. Efter undersøgelse blev der ordineret behandling med insulin (Atrapid) og efterfølgende behandling med blodsukker-regulerende medicin (Hexaglucon). 9 dage senere blev hun udskrevet til ambulant kontrol af blodsukkeret og fortsat behandling med Hexaglucon.
   26 dage efter udskrivelsen blev patienten igen indlagt på samme sygehus efter at være fundet bevidstløs hjemme af sin mand. De følgende dage var hun fortsat bevidsthedssvækket. På 4. indlæggelsesdag begyndte hun at reagere på tiltale. Hun kunne selv vende sig i sengen og fik det gradvist bedre. Efter 24 dages indlæggelse blev hun udskrevet i velbefindende.
   8 dage senere fik patienten et tilbagefald, og hun blev igen bevidstløs og indlagt på det lokale sygehus Efter en neurologisk undersøgelse samt forsøg på at tage prøve af rygmarvsvæsken (lumbalpunktur) tog man kontakt til den vagthavende læge på neurokirurgisk afdeling, Rigshospitalet, som anbefalede, at patienten blev evakueret til Rigshospitalet med henblik på akut CT-scanning.
   Patienten blev herefter med lægeledsagelse transporteret med båd fra det lokale sygehus til den nærmeste lufthavn og videre med fly til København. Ved ankomsten til Rigshospitalet blev der foretaget CT-scanning, som ikke viste tegn på blødning i hjernen. 2 dage senere blev hun overflyttet til neurologisk afdeling, hvor hendes tilstand skønnedes betinget af for lavt blodsukker.
   Efterfølgende klagede patientens ægtefælle blandt andet over, at evakueringen fra det lokale sygehus til Rigshospitalet ikke var forsvarlig.


Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere beslutningen om evakuering eller forholdene omkring denne. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om den distriktslæge på det lokale sygehus, som tog kontakt til Rigshospitalet efter patientens tilbagefald, havde kontrolleret hendes blodsukker, idet hun havde sukkersyge med deraf følgende risiko for lavt blodsukker, som kan fremkalde et sygdomsbillede, der ikke entydigt kan adskilles fra hjerneblødning.
   Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at evakueringen skete efter en neurologisk undersøgelse af patienten og forsøg på at tage prøve af rygmarvsvæsken. Nævnet lagde endvidere vægt på, at evakueringen skete efter kontakt til vagthavende læge på neurokirurgisk afdeling, Rigshospitalet, som anbefalede overflytning til Rigshospitalet. Evakueringen blev herefter drøftet med en overlæge fra medicinsk afdeling, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, som kontaktede neurokirurgisk afdeling, Rigshospitalet igen, for at vurdere evakueringsindikationen i forhold til risikoen ved evakuering. Da man på baggrund af symptomerne havde mistanke om vand i hovedet, og da eventuel operation vurderedes at kunne være livsreddende, fandtes akut evakuering nødvendig.
   Nævnet lagde tillige vægt på, at det på grund af tåge ikke var muligt at transportere patienten med helikopter fra det lokale sygehus til den nærmeste lufthavn, hvorfor der i stedet blev arrangeret transport med båd. Den båd, man først havde skaffet, viste sig ikke at være udstyret til natsejlads, hvorfor en anden båd måtte skaffes. Ved ankomsten til lufthavnen var der fortsat tåge, og flyet til København havde derfor ikke kunnet lande. Under transporten til København næste dag blev patienten ledsaget af en læge, og hun blev manuelt ventileret med konstant overvågning af puls, blodtryk samt iltmætning. Det var ikke muligt at foretage kontrol af blodsukkeret under transporten, da der ikke fandtes det nødvendige udstyr.


Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Anne Mette Jensen og fuldmægtig Jakob Lundsteen, tlf. 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage