Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

KLAGER OVER OVERBÅREN GRAVIDITET

1. aug 2003

NYHEDSBREV NR. 8/03

Patientklagenævnet har i november 2003 offentliggjort en sammenfatning af nævnets praksis i fødselssager (obstetrik). Sammenfatninger omfatter afgørelser af klager over jordemødre og/eller læger i perioden 1. januar 2000 til 1. januar 2003. Sammenfatningen findes på nævnets hjemmeside www.pkn.dk. Nedenstående nyhedsbrev er udarbejdet på baggrund af sammenfatningens kapitel 2.3, som handler om klager over overbåren graviditet.

Nævnet har i sager vedrørende overbåren graviditet oplyst, at en graviditet normalt afsluttes, inden der er gået 42 uger efter sidste menstruations første dag. Hvis graviditeten strækker sig over 42 uger, taler man om overbåren graviditet.

Det er nævnets vurdering, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at igangsætte fødslen, når gestationsalderen er nået til 42 - 43 uger under forudsætning af hyppig kontrol i perioden og under forudsætning af, at man ved kontrollerne finder normale forhold.

Nævnet har endvidere oplyst, at det er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at man foretager igangsættelse af fødslen efter graviditetsuge 42, da moderkagens funktion efter dette tidspunkt kan blive utilstrækkelig, hvorfor man ønsker at afslutte graviditeten.

Nævnet har endvidere vurderet, at det er i overensstemmelse med almindelig praksis, at man forsøger vestimulation med stikpiller i 2 x 2 dage, og hvis dette mislykkedes, tages tilfældet op til fornyet vurdering. Nævnet har i en anden sag, som ikke er refereret her, oplyst, at igangsættelse af en fødsel typisk sker efter følgende mønster: Stikpiller i 2-3 dage, herefter en dags pause, så igen stikpiller i 2 dage, herefter pause og revurdering efter 1-2 dage.

Nedenstående sager illustrerer nævnets praksis.

Klage over uhensigtsmæssig opfølgning på manglende fostervand (0231520P)

En 25-årig andengangsgravid kvinde var i graviditetsuge 41 + 3 dage med et normalt graviditetsforløb, da hun fredag den 7. september 2001 kom til kontrol på svangreambulatoriet. Hun fik foretaget en ultralydsscanning og en CTG-registrering, som begge var normale.

En overlæge undersøgte kvinden og fandt et foster i hovedstilling med en skønnet vægt på 3600 gram. Ved underlivsundersøgelsen fandt overlægen, at livmodermunden var åben for en fingerspids, samt at der var meget lidt fostervand, hvorfor fødslen burde sættes i gang snarest muligt.

Idet der var meget travlt i løbet af weekenden, fik kvinden tid til en medicinsk igangsættelse af fødslen mandag d. 10. september 2001.

Den 9. september 2001 blev kvinden imidlertid indlagt på sygehuset, idet hun ikke kunne mærke fosteraktivitet. Ved ultralydsscanning blev der ikke påvist hjertelyd, og kvinden fik derfor sat fødslen i gang og fødte en dødfødt pige på 3450 gram. Dødsårsagen kunne ikke fastslås.

Der blev klaget over at overlægen ikke gav kvinden tilstrækkelig behandling den 7. september 2001, herunder korrekt opfølgning på fund af manglende fostervand.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægen.

Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af journalen af den 7. september 2001, at kvinden, som var i graviditetsuge 41 + 3 dage, kom til kontrol på svangreambulatoriet, hvor hun blev undersøgt af overlægen, som fandt, at der var en fin CTG-registrering, at livmoderen var fastsiddende på forvæggen, samt at hun skønnede fosteret til at veje ca. 3600 gram. Af samme journalnotat fremgik det, at der næsten ikke var noget fostervand, idet der kun kunne måles en lille sø på ca. 1 cm i venstre side, hvorfor overlægen vurderede, at der var indikation for en medicinsk igangsættelse af fødslen.

Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af journalen af den 7. september 2001, at overlægen ved en gynækologisk undersøgelse af kvinden fandt, at livmoderhalsen var ca. 1,5 cm, at livmodermunden var passabel for en finger, samt at fosteret lå i hovedstilling. Det fremgik endvidere af journalnotatet, at der blev aftalt tid til en medicinsk igangsættelse til den 10. september 2001.

Nævnet oplyste, at der kan foretages en CTG-registrering til vurdering af, hvor hastende igangsættelse af en fødsel er. Nævnet oplyste endvidere, at risikoen for fosterdød indenfor en uge efter en normal CTG er næsten 0 procent. Efter 42 uger er en normal CTG dog kun ”holdbar” i ca. en halv uge.

Det var nævnets opfattelse, at scanningen den 22. februar 2001 blev foretaget på et for terminsberegningen optimalt tidspunkt. Det er derfor nævnets opfattelser, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at støtte sig til terminsdatoen den 28. august 2001.

Klage over, at kvinden gik tre uger over termin (0127703P)

En 29-årig førstegangsfødende kvinde var i graviditetsuge 40, da hun den 28. maj 1999 var til konsultation i svangreambulatoriet. Hun var ligeledes til kontrol den 4. juni 1999, da hun var i uge 42 +0.

Den 8. juni 1999 var kvinden, da svangerskabslængden var 42 uger og 5 dage, igen til kontrol i svangreambulatoriet. Hun blev henvist akut til observationssvangreafsnittet på sygehuset. Efter konference i afdelingen blev det besluttet at sætte fødslen i gang den 9. juni 1999, hvilket skete ved hjælp af Minprostin (hormonmiddel).

Den 9. juni 1999 kom fødslen imidlertid ikke i gang. Under forsøget på igangsættelse blev der med jævne mellemrum foretaget overvågning med CTG. Den 10. juni 1999 blev forsøget på at sætte fødslen i gang med Minprostin gentaget.

Senere den 10. juni 1999 kl. 15.25 blev der foretaget hindesprængning, hvorved der afgik en skylle blodtilblandet fostervand.

Kl. 17.30 opsatte en jordemoder vefremkaldende drop (Syntocinon) som led i igangsættelsen af fødslen. Kl. 19.30 noterede en læge i journalen, at veerne var smertefulde og ordinerede epiduralblokade. Kl. 20.25 og kl. 20.35 registrerede jordemoderen unormale forandringer af CTG kurven og tilkaldte en læge. Samtidig blev det forsøgt at foretage måling af pH i fosterblod (scalp-pH), men dette var ikke muligt.

Kl. 21.16 noterede reservelægen, at CTG kurven viste unormale forandringer og besluttede at foretage akut kejsersnit indenfor 10-15 minutter på grund af truende iltforsyning til fosteret. Ved kejsersnittet, fødte kvinden kl. 21.38 en noget dysmatur dreng (tegn på overbåren graviditet) med fødselsvægt på 3.100 gram.

Der blev blandt andet klaget over, at kvinden fik lov at gå 3 uger over terminsdatoen.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de jordemødre og læger, der var involveret i behandlingen af kvinden i perioden fra den 28. maj til den 9. juni 1999.

Nævnet lagde vægt på, at det af vandrejournalen fremgik, at kvinden den 28. maj 1999 var i graviditetsuge 40 +1, hendes blodtryk var 113/80 og urinen var normal. Der blev ikke konstateret væskeansamlinger. Fosterets vægt blev skønnet til 34-3500g og hjertelyden blev fundet i orden. Afstanden fra skambenet til livmoderens bund svarede til graviditetsuge 35, og fosteret blev fundet i hovedstilling.

Endvidere lagde nævnet vægt på, at det fremgik af vandrejournalen, at kvinden den 4. juni 1999 blev undersøgt på akut observationssvangreafsnit og var i graviditetsuge 42 +0, samt at ultralydsscanning og overvågning med CTG var normale. Det blev planlagt, at kvinden skulle komme igen den 8. juni 1999 til CTG-undersøgelse, hvis hun ikke havde født. Det fremgik ligeledes, at fosteret blev fundet i hovedstilling med hovedbevægelser i bækkenindgangen, og at hjertelyden var god. Der blev foretaget en CTG-undersøgelse, der viste normale forhold.

Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af vandrejournalen, at kvinden den 8. juni 1999 var i graviditetsuge 42 +4, og at en læge fandt livmoderhalsen 2 cm lang og livmodermunden åben for en finger. Der blev foretaget en CTG-undersøgelse, der viste normale forhold.

Tillige lagde nævnet vægt på, at det af journalen fra sygehuset den 8. juni 1999 kl. 8.35 fremgik, at kvinden ved kontrolundersøgelsen havde et blodtryk på 105/64 og en puls på 100, samt at hun mærkede dagligt fosterliv. Fosteret blev af en læge fundet i hovedstilling, og hovedet stod fast i bækkenet. Ved en gynækologisk undersøgelse var livmoderhalsen 3 cm og blød, livmodermunden var lige netop åben for en finger. Der blev foretaget hindeløsning. CTG- undersøgelsen viste normale forhold.

Nævnet oplyste, at hindeløsning er en metode til at igangsætte fødslen. Fosterhinden løsnes forsigtigt fra indersiden af livmoderhalsen og livmoderhulen.

Det var nævnets opfattelse, at der i den foreliggende situation ikke var særlige grunde, der talte for at igangsætte kvindens fødselsforløb tidligere end sket, det vil sige ved en gestationsalder på 42 uger + 6 dage.

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Sofia Anna Freuchen på tlf. 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage