Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

Klager over brystløftoperationer

24. mar 2004

NYHEDSBREV NR. 1/04

Patientklagenævnet offentliggør i foråret 2004 en sammenfatning af nævnets praksis vedrørende klager over plastikkirurgiske indgreb på bryster (1998-2003). Nedenfor refereres fra sammenfatningens afsnit om brystløftoperationer.

En brystløftoperation består oftest i, at et stykke hud over brystet fjernes, hvorved brystet bliver løftet højere op. I forbindelse med dette indgreb foretages der ofte samtidig en flytning af brystvorte-komplekset, således at dette efter løftet er placeret ”rigtigt” på brystet.

I visse situationer foretages samtidig med brystløftoperationen en forstørrelse af brystet ved hjælp af en protese. Nogle vælger dog alene at få foretaget en brystløftoperation.

Brystløftoperationerne foretages ofte af privatpraktiserende speciallæger alene på kosmetisk indikation.

Nedenfor refereres to klager, som illustrerer nævnets praksis i disse sager. Den første sag illustrerer, at nævnet under hensyn til de konkrete forhold ofte ikke finder grundlag for kritik af, at der i forbindelse med relevant plastikkirurgisk behandling opstår uskønne ar, der påvirker det endelige resultat. I den anden sag fandt nævnet grundlag for at kritik af en speciallæge, fordi han kort tid efter operationen pressede en blodansamling ud under ikke-sterile forhold og for ikke have iværksat yderligere behandling eller foranlediget patienten indlagt.

Klage over opstået ardannelse efter brystløftoperation (0229806P)

En 36-årig kvinde fik af en speciallæge foretaget en dobbeltsidig brystløftoperation, idet hun havde hængebryster. Der blev ved operationen fjernet et kileformet område under det mørkfarvede område omkring brystvorten. Brystvorten blev trukket op, og huden lukket.

Der opstod efter operationen skæmmende ar, og der blev i to omgange foretaget reoperation med henblik på at rette på ardannelsen.

Der blev klaget over, at speciallægen ikke udførte brystløftoperationen korrekt.


Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af speciallægen, idet nævnet lagde vægt på, at det er et kendt forhold, at arvævsdannelse undertiden ikke bliver tilfredsstillende. Der kan således opstå enten breddeforøgede ar under brystvortekomplekset eller uskønne ar nedenunder brysterne.

Klage over utilstrækkelig behandling i forbindelse med infektion efter operation (0123911A)

En 34-årig kvinde fik af en speciallæge foretaget en dobbeltsidig brystløftoperation på grund af problemer med hængende barm. Patienten fik i lokalbedøvelse skåret begge bryster omkring brystvorten (papillen) og denne blev rykket op via et nedgående snit i midten. Endvidere blev overskydende hud fjernet via et snit på tværs under brystet. Efter at være taget hjem udviklede patienten en blodansamling i højre bryst. Speciallægen aflagde samme dag besøg i hjemmet og udpressede efter at have åbnet det nederste af operationssåret en blodansamling. Speciallægen henviste patienten til at henvende sig i hans klinik den følgende dag med henblik på udtømning af resten af ansamlingen i fuld bedøvelse.

Senere samme dag blev patienten indlagt på sygehus, hvor begge bryster blev fundet voldsomt opdrevet og spændte med siven fra flere operationssår. Der blev foretaget spaltning og udtømt store mængder koaguleret blod.

Der blev klaget over, at brystløftoperationen ikke blev udført korrekt, at der ikke ved hjemmebesøg blev anvendt sterilt udstyr i forbindelse med udtømning af ansamling samt, at der ikke i øvrigt blev iværksat behandling, selvom der var blødning fra operationssår og meget kraftige smerter.


Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af speciallægen for den foretagne operation.

Nævnet lagde vægt på, at det ikke er ualmindeligt at undlade at ilægge dræn ved en sådan operation.

Nævnet fandt imidlertid grundlag for kritik af speciallægen for hans behandling ad patienten i hjemmet, idet udtømningen skete kort tid, ca. 8 timer, efter operationen, hvorfor nævnet fandt, at speciallægen ikke burde have åbnet operationssåret under ikke sterile forhold. Nævnet fandt, at det ikke var tilstrækkeligt, at speciallægen havde anvendt sterile gazekom-pressorer til at presse det koagulerede blod ud.

Videre fandt nævnet grundlag for kritik af, at speciallægen ikke havde iværksat yderligere behandling af patienten eller foranlediget patienten indlagt, idet hendes højre bryst var næsten dobbelt så stort som venstre, huden spændt og tiltagende ømt, ligesom han efter udtømningen havde måttet erkende, at der stadig resterede en del af blodansamlingen samtidig med, at der var siveblødning.

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Pia Larsen på tlf. 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage