Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

KLAGER I FORBINDELSE MED MALARIA

31. dec 1998

NYHEDSBREV NR. 13/98

Danmark oplever i disse år en stigning i antallet af importerede malariatilfælde, og sygdommen kan være yderst alvorlig.
   Der er således et behov for øget agtpågivenhed overfor personer, der for nyligt har opholdt sig i malaria-inficerede områder, og et stigende behov for oplysning og rådgivning i forbindelse med rejse til disse områder.
   Nedenfor refereres tre afgørelser om klager vedrørende lægers undersøgelse, behandling og information i forbindelse med malaria.

Manglende diagnostik af malaria
En mand var netop hjemvendt fra Kenya og fik 5 dage senere voldsom opkastning, efterfulgt af mavekrampe. Dagen efter fik han det bedre, men de to følgende dage blev han påny dårligere med træthed og manglende appetit.
   Patienten henvendte sig til lægevagten og blev undersøgt af en vagtlæge. Patienten beskrev sin sygehistorie for vagtlægen, og på vagtlægens forespørgsel forsikrede patienten, at han havde taget sin malariaprofylakse som foreskrevet. Vagtlægen forhørte sig ikke nærmere om, hvilken form for malariaprofylakse, patienten havde taget.
   Vagtlægen fandt ved sin undersøgelse, at der formentlig var tale om en mave-tarm infektion (gastro-enteritis). Vagtlægen målte ikke patientens temperatur og tog ikke en blodprøve, men tilbød patienten, at han kunne blive indlagt. Patienten afslog dette tilbud, og vagtlægen opfordrede ham i stedet til at kontakte lægen påny, såfremt han igen blev dårlig og fik feber.
   To dage efter undersøgelsen hos vagtlægen blev patienten indlagt. Han fik konstateret malaria og blev siden overflyttet til et større hospital.
   Det viste sig, at patienten led af psoriasis og havde været bekymret for bivirkninger i forbindelse med malariaprofylaksen. Han havde derfor indtaget homøopatisk medicin som malariaprofylakse .
   Patienten klagede herefter over, at vagtlægen havde undersøgt ham utilstrækkeligt og herunder, at han ikke havde taget en blodprøve.

Malaria er en alvorlig og undertiden livsfarlig sygdom, specielt i den ondartede form: falciparum. Såfremt der under mikroskopi af de røde blodlegemer findes, at mere end 5% af disse er inficeret med falciparum parasitter, er det udtryk for, at patienten er i livsfare. Det gælder således som god klinisk standard for alle akutte infektionsprægede sygdomstilfælde hos patienter, der har været i malaria-inficerede områder de sidste 4 uger, at de skal betragtes som havende malaria, indtil andet er bevist.
   Patientklagenævnet fandt i det aktuelle tilfælde, at vagtlægen ikke havde overtrådt lægeloven, fordi han var blevet vildledt af patientens oplysninger om sin af malariaprofylakse. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om vagtlægen, under henvisning til patientens sygehistorie, havde indledt malariadiagnostik for eksempel ved at tage en blodprøve eller ved at indlægge på nærmeste centralsygehus med mikrobiologisk service, idet den officielt anbefalede malariaprofylakse ikke er helt sikker. Det var herunder nævnets opfattelse, at enhver læge bør kunne tage en blodprøve til diagnostik af malaria.

Mangelfuld Information i forbindelse med malariaprofylakse
En kvinde konsulterede en epidemiafdeling med henblik på vaccinationer og eventuel forebyggende medicin i forbindelse med en rejse til Ghana. Lægen gav kvinden de vaccinationer, som blev skønnet nødvendige i forhold til rejsemålet og ordinerede endvidere præparatet Lariam som malariaforebyggende medicin. Lariam blev ordineret på grund af rejsemålets beliggenhed og anbefalinger fra Statens Seruminstitut og WHO.
   Det fremgik af sagens oplysninger, at Statens Seruminstitut anbefaler klorokin og proguanil som malariaforebyggelse til Ghana, med mindre særlige forhold foreligger, hvor Lariam anbefales. Under særlige forhold hører rejsens karakter, hvor der ved længerevarende individuel rejse rekommanderes Lariam som malariaprofylakse.
   Lægen tolkede kvindens rejse som en længerevarende individuel rygsækrejse med intens smitteudsættelse, idet kvinden skulle rundrejse til landsbyer.Lægen anførte videre i forbindelse med sagens oplysning, at der rutinemæssigt bliver informeret om hygiejniske forhold, forebyggelsesmetoder i forhold til malaria og forholdsregler overfor seksuelt overførbare sygdomme. Ligeledes bliver brochuren "Sygdomme i Troperne" udleveret. Lægen informerede om Lariam bivirkninger, herunder specielt de neuropsykiske bivirkninger.Lægen anførte endelig, at forholdene vedrørende graviditet ikke detaljeret blev omtalt, idet kvinden rejste alene eller sammen med en kvindelig rejsepartner.

Patientklagenævnet fandt, at lægen havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin information til kvinden i forbindelse med behandlingen.
   Nævnet fandt videre, at det altid bør overvejes, om skriftlig information bør suppleres med mundtlig information. Det var således nævnets opfattelse, at det ikke var tilstrækkeligt alene at udlevere en brochure om rejseprofylakse. Lægen burde specifikt have sagt til kvinden, at graviditet frarådes i tre måneder efter indtagelse af Lariam, og at det ikke er tilstrækkeligt alene at sikre sig, at patienten ikke er gravid på det pågældende tidspunkt.


 Til top

   
<< Tilbage