Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

KLAGER I FORBINDELSE MED KEJSERSNIT

1. okt 2003

NYHEDSBREV NR. 10/03

Patientklagenævnet har i november 2003 offentliggjort en sammenfatning af nævnets praksis i fødselssager (obstetrik). Sammenfatninger omfatter afgørelser af klager over jordemødre og/eller læger i perioden 1. januar 2000 til 1. januar 2003. Sammenfatningen findes på nævnets hjemmeside www.pkn.dk. Nedenstående nyhedsbrev er udarbejdet på baggrund af sammenfatningens kapitel 2.7.2, som handler om klager over, at der ikke tidligere i fødselsforløbet blev ordineret kejsersnit.

Patientklagenævnet afgør årligt ca. 70 klager over fødselsforløb på landets hospitaler. Mange klager blandt andet over, at de ikke fik tilbudt kejsersnit, eller at de fik kejsersnit for sent. Baggrunden for klagerne er typisk skader hos barnet, men også skader hos moderen. For mødrenes vedkommende drejer skaderne sig om alt fra mindre rifter i fødselsvejen til sprængning af endetarmens lukkemuskel. For børnenes vedkommende drejer det sig om fysiske og/eller psykiske handicaps, som formodes forårsaget af traumer i forbindelse med den vaginale forløsning og/eller af iltmangel under fødslen.


Nævnets vurdering af sagen beror på en konkret vurdering, idet der ved ordinationen af kejsersnit indgår en række forskellige momenter, så som moderens almene tilstand, kurven med registreringer af fostrets hjertefrekvens og moderens veer (CTG-kurven), fostervandets farve, fremdriften i fødslen, barnets størrelse og stilling m.v. En stor del af disse faktorer beror på faglige skøn. Jordemoderen har i henhold til lov om jordemødre en pligt til at kontakte lægen ved afvigelser i det normale fødselsforløb, og kompetencen til at ordinere kejsersnit tilkommer lægen.

Det er nævnets praksis, at grønt fostervand ikke isoleret umiddelbart indicerer indgreb i fødslen og således heller ikke kejsersnit.

Det er videre nævnets opfattelse, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at man stiler mod, at den fødende skal føde normalt, når man observerer grønt fostervand og begyndende veer, men at det sker under nøje overvågning – oftest med CTG-registrering. Samtidig er det praksis, at man behandler med ve-stimulation, hvis fødslen ikke skrider normalt frem.

Nedenstående sager illustrerer nævnets praksis vedr. klager over, at der ikke blev ordineret kejsersnit tidligere i forløbet.

Klage over, at der ikke tidligere i forløbet blev ordineret kejsersnit på grund af grønt fostervand (0122602P)

En 24-årig kvinde var førstegangsfødende og i graviditetsuge 42, da hun den 31. marts 2000 kl. 13.15 på grund af regelmæssige veer igennem et par timer henvendte sig på fødeafdelingen. Hun blev undersøgt af en jordemoder. Der blev påsat overvågning med CTG, og denne blev vurderet som normal. Kl. 14.45 observerede jordemoderen rigelig siven af klart, gulgrønt fostervand, og overvågningen med CTG blev påsat igen. Livmodermunden var på dette tidspunkt 5 cm åben.

Kl. 19.00 opsatte jordemoderen efter aftale med overlægen et drop med vestimulerende medicin på grund af vesvækkelse. Kvinden fik herefter kraftig pressetrang, og kl. 22.30 var livmodermunden fuldt åben, men fostrets hoved havde imidlertid ikke bevæget sig ret langt i fødselsvejen.

På grund af manglende fremgang i fødslen trods kraftige presseveer tilkaldte jordemoderen overlægen, som ved vurdering af CTG kurven fandt tegn på truende iltmangel hos fosteret og foretog forløsning ved hjælp af en sugekop. Da barnets hoved imidlertid ikke trængte længere ned i bækkenet, ordinerede overlægen kejsersnit. Der blev den 1. april 2000 kl. 1.00 forløst en dreng, som blev overflyttet til en børneafdeling, idet han udviste tegn på at have lidt af iltmangel forinden fødslen.

Der blev klaget over, at man ikke reagerede på, at der var grønt fostervand, og at der ikke blev foretaget kejsersnit tidligere i forløbet, samt at overlægen trak for mange gange i sugekoppen, før hun ordinerede kejsersnit.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægens behandling af kvinden den 31. marts og den 1. april 2000.

Nævnet lagde vægt på, at det af journalen fremgik, at overlægen blev tilkaldt kl. 23.40 på grund af vesvækkelse, og at overlægen ordinerede sugekop på grund af truende iltmangel i livmoderen, samt at hun trak vesynkront med fem veer, uden at hovedet kom med ned, hvorefter koppen blev taget af, og overlægen ordinerede kejsersnit, hvorved der kl. 1.00 blev forløst en levende dreng.

Det var nævnets opfattelse, at der i tiden frem til kl. 22.45 var normal hjertelyd, dels registreret ved at lytte til hjertelyden, dels registreret ved CTG. Fra kl. 22.45 til kl. 23.40 var det nævnets opfattelse, at CTG-registreringen var præget af dyk i fosterets hjertefrekvens i tilslutning til veerne, hvilket kan tolkes som variable decelerationer (dyk i hjertefrekvensen forårsaget af påvirkning af navlesnoren under presseveerne).

Nævnet oplyste i den forbindelse, at variable decelerationer af den registrerede type kan være til stede i nogen tid uden at det påvirker barnet, men når de har stået på i en længere periode i størrelsesordenen 45-60 minutter, kan de tolkes som et tegn på begyndende iltmangel hos fosteret.

Det var endvidere nævnets opfattelse, at da overlægen blev tilkaldt kl. 23.40, havde forandringerne i fosterets hjertefrekvens stået på i ca. en time, og det var derfor nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at overlægen fandt indikation for forløsning af barnet ved hjælp af sugekop.

Det var nævnets opfattelse, at grønt fostervand ikke umiddelbart indicerer indgreb i fødslen og således heller ikke kejsersnit.

Klage over, at lægen ikke ordinerede kejsersnit trods gentagne opfordringer fra jordemoderen (0020809A)

En 34-årig kvinde var førstegangsfødende og i graviditetsuge 41, da hun den 4. juni 1999 kl. 14.00 henvendte sig på fødegangen med veer. Kl. 16.00 blev der foretaget hindesprængning med udtømmelse af grønligt farvet fostervand, hvorfor jordemoderen orienterede afdelingslægen. Der blev påsat overvågning med CTG.

Kl. 16.45 blev der registreret dyk i fostrets puls, hvorfor jordemoderen igen tilkaldte afdelingslægen, som ordinerede vefremkaldende drop. Kl. 17.30 var der decelerationer på CTG-kurven, hvorfor jordemoderen med henblik på ordination af kejsersnit tilkaldte afdelingslægen, der ikke fandt grundlag for kejsersnit. Afdelingslægen undersøgte kvinden kl. 19.00 og kl. 20.10 og fandt ikke indikation for kejsersnit. Kl. 21.45 tilkaldte jordemoderen atter lægen på grund af konstatering af dyk i fostrets puls efter en ve. Kl. 22.10 ankom afdelingslægen, der anlagde sugekop og kl. 22.54 fødte kvinden en livløs, fuldbåren pige på 3650 gram og 53 cm lang. Genoplivningsforsøg var forgæves.

Der blev klaget over, at afdelingslægen på trods af gentagne anbefalinger fra jordemoderen ikke ordinerede kejsersnit.

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere afdelingslægens behandling af kvinden den 4. juni 1999.

Nævnt lagde vægt på, at jordemoderen kl. 16.00 prikkede hul på fosterhinderne, og at der blev udtømt grønt fostervand.

Det var nævnets opfattelse, at grønt fostervand ikke umiddelbart indicerer indgreb i fødslen og således heller ikke kejsersnit.

Det var nævnets opfattelse, at CTG-kurven fra kl. 20 til barnets fødsel kl. 22.54 var svært patologisk med hurtig puls og tiltagende sene decelerationer tydende på betydelig iltmangel, og fra kl. 22.40 var barnets puls så langsom, at der formentlig var tale om klinisk hjertestop, hvilket vil sige, at barnets puls var så langsom og svag, at der ikke kunne opretholdes en cirkulation i barnets blodbane.

Sammenfattende fandt nævnet, at afdelingslægen på baggrund af resultatet af CTG-kurven sammenholdt med oplysningen om grønt fostervand burde have ordineret kejsersnit ca. kl. 20.00, og at der på et hvilket som helst tidspunkt herefter var indikation for forløsning hurtigst muligt.


Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Marianne Thobo Køhler, tlf. 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage