Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

FULDMAGT I AKTINDSIGTSSAGER

1. jan 1999

NYHEDSBREV NR. 1/99

Patientklagenævnet er ankeinstans i afgørelser om aktindsigt i patientjournaler m.v., som træffes af en myndighed, institution eller sundhedsperson som 1. instans efter lov om patienters retsstilling.

En patient har som udgangspunkt ret til aktindsigt i sin journal m.v. Patienten kan imidlertid også lade sig repræsentere i forbindelse med en anmodning om aktindsigt i sin journal, og kan således give en anden person (fuldmægtigen) fuldmagt til at begære oplysningerne udleveret. Der kan f.eks. gives fuldmagt til en ægtefælle, en bekendt, en forening eller en interesseorganisation. For at give fuldmagt skal patienten være i stand til at handle fornuftsmæssigt.
   Den sundhedsperson, institution eller myndighed, der skal træffe afgørelse om adgangen til aktindsigt, afgør, om fuldmægtigen skal fremlægge en skriftlig fuldmagt eller på anden måde godtgøre, at patienten er indforstået med, at fuldmægtigen får aktindsigt i patientens journal. En uberettiget udlevering af helbredsoplysninger om en patient kan indebære et brud på tavshedspligten, da sådanne oplysninger er fortrolige. Sundhedspersonen har endvidere pligt til at sikre sig, at det klart fremgår, hvilke oplysninger, patienten ønsker, at fuldmægtigen får aktindsigt i. Hvis sundhedspersonen er i tvivl om, hvad patienten ønsker, eller har mistanke om, at patienten ikke er i stand til at handle fornuftsmæssigt og give fuldmagt, må dette afklares, f.eks. ved henvendelse til patienten.
   En generel fuldmagt til at begære aktindsigt i alle oplysninger hos offentlige myndigheder vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkelig konkret til at udlevere helbredsoplysninger til en fuldmægtig. Hvis en advokat anmoder om aktindsigt på vegne en patient, vil der imidlertid som hovedregel ikke være grund til at forlange udtrykkelig dokumentation for fuldmagtens eksistens og omfang.
   Der skal som hovedregel sendes kopi af journalen direkte til den person, som patienten har givet fuldmagt til. Dette gælder dog ikke, hvis der er grundlag for at antage, at patientens interesse i at kunne lade sig repræsentere af fuldmægtigen bør vige for væsentlige hensyn til patienten eller andre private interesser. Ved en anmodning om aktindsigt fra en fuldmægtig skal der således foretages en konkret vurdering af, om journalen kan sendes direkte til fuldmægtigen, eller om der er hensyn, der begrunder, at journalen bør sendes direkte til patienten, hvorved patienten får mulighed for selv at vurdere, om journalen skal videregives til fuldmægtigen. Der henvises til den første sag på side 2.

Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til patienten selv eller til andre private interesser. Hvis aktindsigt kan begrænses af hensyn til patienten selv, vil den også være begrænset i samme omfang til den, der anmoder om aktindsigt på grundlag af en fuldmagt fra patienten.

Anmodning om aktindsigt fra en advokat - journalen sendt til patienten
En advokat klagede over, at overlægen ikke havde sendt kopi af patientens journal direkte til advokaten, men i stedet havde sendt kopien til patienten. I forbindelse med anmodningen om aktindsigt havde advokaten vedlagt en samtykkeerklæring fra patienten, hvoraf det fremgik, at advokaten havde fået fuldmagt til at indhente alle lægelige oplysninger samt alle oplysninger fra offentlige myndigheder, som advokaten måtte skønne fornødne til brug for gennemførelse af et erstatningskrav. Patientklagenævnet havde til brug for vurderingen af sagen lejlighed til at gennemse den pågældende journal.

Patientklagenævnet lagde vægt på, at journalnotaterne alene indeholdt oplysninger om undersøgelse og behandling i forbindelse med et biluheld, hvor der var mistanke om, at patienten havde hjernerystelse samt brud på nøglebenet. Da der ikke i journalen herudover var noteret personfølsomme oplysninger, som patienten ikke kunne forventes at være bekendt med, eller oplysninger som det måtte forventes, at patienten ikke ønskede, at advokaten skulle se, fandt nævnet, at overlægen burde have sendt kopi af journalen direkte til advokaten.

Tvivl om patientens vilje
En pårørende klagede over, at lægen havde givet afslag på aktindsigt i patientens journal. Der var ved anmodningen om aktindsigt vedlagt en fuldmagt fra patienten, hvorefter den pårørende fik fuldmagt til at få aktindsigt i alle de helbredsoplysninger, som patienten efter lovgivningen selv ville have krav på at få aktindsigt i. Det fremgik af afslaget på anmodningen om aktindsigt, at lægen i forbindelse med et lægebesøg havde spurgt patienten, om han var indforstået med, at den pårørende fik en kopi af hans journal. Ifølge lægen svarede patienten, at der ikke var nogen grund til at sende hans papirer til andre. Patienten underskrev efterfølgende en erklæring, hvorefter han tilbagekaldte den tidligere givne fuldmagt til den pårørende.
   Den pårørende anmodede herefter påny om aktindsigt i patientens journal og vedlagde en ny fuldmagt fra patienten. Lægen afslog igen anmodningen om aktindsigt med henvisning til, at patienten flere gange havde fastholdt, at han ikke ønskede, at der blev givet aktindsigt i hans journal. Lægen havde til sagen oplyst, at patienten var alderdomssvækket, men ikke dement.

Patientklagenævnet fandt, at lægens afslag på den pårørendes anmodning om aktindsigt i den pågældende patients journal var berettiget.
   Nævnet lagde herved vægt på, at det på grundlag af de af patienten underskrevne modsatrettede erklæringer var tvivlsomt, om patienten var indforstået med, at den pårørende fik indblik i journaloptegnelserne. Nævnet lagde endvidere vægt på, at den sundhedsperson, der skal træffe afgørelse om aktindsigt i helbredsoplysninger, har pligt til at påse, at patienten er indforstået med, at den person, der anmoder om aktindsigt, kan få indblik i patientens helbredsoplysninger. Nævnet lagde endelig vægt på, at en journal indeholder en række meget personlige oplysninger om patientens helbredstilstand, og at lægen ville bryde sin tavshedspligt, hvis han uberettiget videregav disse oplysninger til andre.

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Anne Mette Jensen og fuldmægtig Ann Louise Steengaard, tlf. 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage