Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

AKTINDSIGT I JOURNALENS DOKUMENTER

1. jun 1999

NYHEDSBREV NR. 6/99

Patientklagenævnet er ankeinstans i afgørelser om aktindsigt i patientjournaler m.v., som træffes af en myndighed, institution eller sundhedsperson som 1. instans efter lov om patienters retsstilling (lov nr. 482 af 1. juli 1998).
   Det fremgår af Sundhedsministeriets vejledning af 14. september 1998 om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger, at retten til aktindsigt omfatter hele journalen. Omfattet af journalen er således også materiale såsom lægeerklæringer og røntgenbilleder/beskrivelser samt resultatet af undersøgelses- og behandlingsforløb, i det omfang de har betydning for diagnose, behandling, observationer m.v. Retten til aktindsigt omfatter også ikke-optegnelsespligtige oplysninger, som ligger i journalen, samt eventuel brevveksling med f.eks. andre myndigheder eller pårørende, som er tilført journalen som bilag. Selvom patienten har mulighed for tillige at få aktindsigt andetsteds, kan sundhedspersonen således ikke afstå fra selv at give aktindsigten.
   Det fremgår også af vejledningen, at hvis patienten anmoder om fotokopi af journalen, eventuelt i uddrag, skal anmodningen normalt imødekommes, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. Helt særlige forhold kan f.eks. være dokumenternes antal, karakter eller form. Afslag på udlevering af kopi på grund af antallet af dokumenter vil dog normalt kun kunne gives, hvis antallet er overordentligt stort. Afslag på grund af dokumenternes form vil normalt kun kunne gives, hvis det er umuligt eller i hvert fald meget vanskeligt eller bekosteligt at få fremstillet kopi af særlige aktstykker som f.eks. prøver, modeller, lydbånd, røntgenbilleder eller lignende. Der kan således som udgangspunkt ikke stilles krav om personligt gennemsyn af journalen på stedet, hvis der i øvrigt ikke er betænkeligheder ved at udlevere en fotokopi til patienten.

Aktindsigt i svar på prøver og scanninger

En patient havde anmodet om aktindsigt i sin journal på et sygehus og fik 8 dage senere tilsendt en kopi. Der blev klaget over, at der ikke var medsendt kopi af svar på de prøver og scanninger, som var foretaget. Overlægen oplyste, at det var afdelingens rutine at sende kopi af journalens tekstsider samt de almindelige blodprøvesvar og undersøgelser, hvis der blev anmodet om aktindsigt i journalen uden nærmere specifikation. Der var således sket en ekspeditionsfejl i det pågældende tilfælde.

Patientklagenævnet oplyste, at blodprøvesvar, røntgenbeskrivelser m.v. er en del af patientens journal. En anmodning om aktindsigt i journalen indebærer som udgangspunkt, at der ved imødekommelse af anmodningen skal gives aktindsigt i alle dokumenterne i journalen.
   Nævnet fandt herefter, at patienten burde have fået aktindsigt i både journalkontinuationerne samt de øvrige dokumenter i overensstemmelse med afdelingens praksis.
   Nævnet fandt anledning til at bemærke, at hvis det ikke direkte fremgår af en anmodning om aktindsigt, at der ønskes kopi af bilagene i journalen, kan afdelingen, når der ikke gives aktindsigt i bilagene, i følgebrevet oplyse, at bilagsmaterialet er til rådighed, og at aktindsigt i bilagene kan opnås, hvis det ønskes. Begrundelse herfor er blandt andet, at ekstrakten af oplysningerne fra blodprøvesvar, røntgenbeskrivelser m.v. oftest vil kunne læses i selve journalnotaterne.

Aktindsigt i breve, der lå i patientens journal

En patient klagede over, at han i forbindelse med en anmodning om aktindsigt ikke fik kopi af alle de akter, den praktiserende læge var i besiddelse af, idet aktindsigt ikke alene omfatter lægeligt materiale.
   Lægens journal vedrørende den pågældende patient bestod af journalkontinuationer samt diverse prøvesvar og udskrivningsbreve. Dette materiale fik patienten aktindsigt i. Herudover var lægen i besiddelse af diverse korrespondance med patienten, Sygesikringen, kommunen, Den Almindelige Danske Lægeforening m.v.


Patientklagenævnet fandt, at en anmodning om aktindsigt i journalen skal forstås som en anmodning om aktindsigt i alt foreliggende materiale i journalen.
   Nævnet fandt, at når en sundhedsperson selv har anset det for relevant at tilføre patientjournalen diverse korrespondance som bilag og fysisk har lagt den pågældende korrespondance på patientjournalen, så bliver korrespondancen en del af journalen, som der kan opnås aktindsigt i. Dette gælder dog ikke, hvis det er en åbenbar fejl, at bilaget eller oplysningen er tilført patientjournalen som bilag.
   Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at det af den af lægen fremsendte bilagsoversigt fremgik, at den af patienten nævnte korrespondance var tilført journalen.
   Nævnet fandt herefter, at lægen burde have sendt kopi af korrespondancen til patienten eller have oplyst ham, at der i journalen tillige forelå en del korrespondance, som var til rådighed, og at patienten kunne opnå aktindsigt heri, hvis han ønskede det.
   Nævnet kunne således ikke tiltræde lægens afgørelse om aktindsigt i forbindelse med patientens anmodning om aktindsigt i sin journal.


Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Anne Mette Jensen og fuldmægtig Ann Louise Steengaard, tlf. 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage