Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

PLIGT TIL ORIENTERING AF FORÆLDRE, SOM IKKE HAR DEL I FORÆLDREMYNDIGHEDEN

7. maj 2008

NYHEDSBREV NR. 3/08

Patientklagenævnet har i december 2007 udgivet en sammenfatning af nævnets afgørelser vedrørende aktindsigt. Sammenfatningen findes på nævnets hjemmeside www.pkn.dk/publikationer. Dette nyhedsbrev er udarbejdet med udgangspunkt i sammenfatningens kapitel 3.3 samt afgørelser truffet i første halvår af 2008.

Baggrund
Patientklagenævnet modtager klager og henvendelser fra forældre, som ikke har del i forældremyndigheden over deres barn, men som samtidig ønsker at følge med i og blive informeret om barnets helbredssituation.

Det kan udledes af § 17, stk. 3, i sundhedsloven (tidligere § 8, stk. 3, i lov om patienters retsstilling), at forældremyndighedsindehaveren til et mindreårigt barn er berettiget til aktindsigt i henhold til reglerne herom. Det er således alene forældremyndighedsindehaveren, der som udgangspunkt har ret til aktindsigt i barnets journal.

Retsstillingen for den forælder, som ikke har del i forældremyndigheden, er reguleret i § 23 i lov nr. 499 af 6. juni 2007 om forældreansvar, som trådte i kraft 1. oktober 2007 (tidligere § 19 i lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær med senere ændringer).

Ifølge § 23, stk. 1, har den forælder, som ikke har forældremyndigheden, ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger. Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.

Det fremgår af vejledning nr. 9859 af 6. september 2007 om forældremyndighed og barnets bopæl, at orienteringsretten omfatter oplysninger om barnet, typisk i form af mundtlige oplysninger. Orienteringen kan dog gives skriftligt, f.eks. ved uddrag af journal, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt. Bestemmelsen regulerer ikke aktindsigt, og den indeholder derfor ikke en ret til at få udleveret sagsakter som f.eks. lægejournaler vedrørende barnet. Dette betyder ikke, at man ikke må opfylde orienteringspligten ved at udlevere kopi af f.eks. en journal, men det betyder, at forælderen uden forældremyndighed ikke har krav på aktindsigt. Dokumenter, der udleveres, må ikke indeholde oplysninger, som den pågældende forælder ikke har ret til.

De oplysninger, som private sundhedspersoner med flere kan videregive, vedrører eksempelvis barnets helbredstilstand, trivsel, udvikling samt hvad der måtte være årsagen til eller begrundelsen for en behandling eller indlæggelse.

Adgang til at få orientering tilkommer den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden. Det er uden betydning, om den pågældende forælder har ret til samvær med barnet.

Det fremgår af Familiestyrelsens skrivelse af 27. september 2004, at formålet med dagældende § 19, stk. 1 i lov om forældremyndighed og samvær (nu § 23, stk. 1, i lov om forældreansvar) blandt andet er at forbedre muligheden for den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, for at følge barnets opvækst og fremskridt og holde sig orienteret, hvis barnet har problemer eller lignende. Det er naturligt for forældre at være bekendt med oplysninger om besøg og behandling hos læge eller tandlæge for dermed at kunne følge med i barnets trivsel og behov.

Endvidere fremgår det af vejledningen, at orienteringsretten ikke giver forældre ret til en mere aktiv kontakt med de sundhedspersoner, der behandler barnet. Den pågældende forælder har således ikke en ret til at deltage i konsultationer eller undersøgelser af barnet, ligesom den pågældende ikke har adgang til at anmode om, at der foretages en lægelig behandling af barnet. Bestemmelsen giver heller ikke den forælder, der ikke har forældremyndigheden, ret til at besøge barnet under f.eks. hospitalsindlæggelse. Dette reguleres fortsat af forældrenes aftale eller statsforvaltningens afgørelse om samvær.

Videre fremgår det af vejledningen, at pligten til at videregive oplysninger kun indtræder, hvis der foreligger en konkret og individuel anmodning om orientering fra den forælder, der ikke har forældremyndigheden. Sundhedspersonen har således ikke pligt til at give løbende orientering om barnets forhold, og en stående anmodning om generelt at blive orienteret skal ikke imødekommes.

Endelig fremgår det af vejledningen, at en sundhedsperson efter § 23, stk. 3, helt eller delvist kan nægte at give konkrete oplysninger m.v., hvis det må antages at være til skade for barnet. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en videregivelse af oplysningerne vil medføre en uforholdsmæssig belastning af forholdet mellem barnet og den pågældende forælder. Vurderingen heraf vil bero på en konkret skønsmæssig vurdering, som sundhedspersonen må foretage.

Konkrete afgørelser
I nedenstående afgørelser har nævnet taget stilling til, hvad en anmodning om orientering omfatter. Nævnet har lagt vægt på, at der er tale om en orientering og ikke om en ret til aktindsigt, det vil sige, at forælderen uden forældremyndighed ikke kan kræve udlevering af en kopi af barnets journal.

I den sidste afgørelse blev barnet sidst set af lægen to år forinden moderens anmodning om orientering. En oplysning om, at et barn ikke har været set af den praktiserende læge i to år kan fortælle, at et barn ikke har haft behov for lægebehandling, eller at lægen ikke har haft mulighed for at følge barnets trivsel, idet lægen ikke har set barnet.

Klage over orientering om datters forhold i henhold til lov om forældremyndighed og samvær § 19, stk. 1 (08F001N)
En far til en 8-årig pige havde ikke forældremyndigheden over datteren.

Datteren blev af egen læge henvist til et børnepsykiatrisk ambulatorium med henvisningsdiagnosen Obsessive Compulsive Disorder (OCD). Faderen anmodede om i henhold til § 19 i dagældende lov om forældremyndighed og samvær at blive orienteret om datterens forhold og blev med henblik herpå indkaldt til et møde den 19. juni 2006 med en overlæge og en psykolog.

Der blev klaget over den information, som faderen fik på mødet den 19. juni 2006, idet han ikke mente, at orienteringen var tilstrækkelig.

Det fremgik af journalen, at faderen blev orienteret om, at datteren var i kontakt med overlægen og psykologen i ambulatoriet, fordi der var mistanke om, at hun havde en børnepsykiatrisk lidelse. Faderen blev desuden orienteret om, at datteren var i gang med at blive undersøgt herfor, at undersøgelsen ikke var afsluttet, og at kontakten mellem datteren og ambulatoriet var rent helbredsmæssig, og ikke en del af de juridiske og administrative processer.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægen og psykologen for omfanget af deres orientering af faderen.

Nævnet vurderede, at det var relevant, at overlægen og psykologen oplyste faderen om, at de var i gang med at undersøge datteren, fordi der var mistanke om, at hun led af en børnepsykiatrisk lidelse, og at undersøgelsen endnu ikke var afsluttet, hvorfor der ikke forelå en diagnose af datterens eventuelle lidelse.

Det var herefter nævnets vurdering, at overlægen og psykologen ikke havde pligt til at give faderen en mere detaljeret information om datterens helbredstilstand, idet undersøgelsen af hende endnu ikke var afsluttet, og der på det pågældende tidspunkt ikke forelå en mere præcis diagnose af hendes helbredstilstand.

Klage over afvisning af udlevering af journalkopi til ikke-forældremyndighedsindehaveren (0765710P)
Moderen til en dreng havde i 2004 ansøgt statsamtet om, at faderen blev frataget retten til orientering om drengen. Statsamtet fandt, at der ikke var grundlag for at imødekomme ansøgningen om fratagelse af orienteringsretten.

Ved brev den 24. august 2006 meddelte overlægen, at der ikke kunne gives aktindsigt i sønnens journal til faderen, idet moderen som indehaver af forældremyndigheden ikke ville give tilladelse hertil, og at dette var i overensstemmelse med de oplysninger, som overlægen samme dag havde fået fra statsamtet.

Der blev klaget over, at overlægen ikke havde imødekommet faderens anmodning om fuld aktindsigt i hans søns journal og ikke havde givet ham en tilstrækkelig begrundelse for afslaget.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægen for hans håndtering den 24. august 2006 af faderens anmodning om aktindsigt i sin søns journal. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlægen havde holdt et møde med faderen med henblik på at give en orientering efter lov om forældremyndighed og samvær § 19, stk. 1.

Nævnet fandt, at faderen ikke havde krav på aktindsigt, eftersom han ikke havde forældremyndigheden over sønnen. Det følger af dagældende § 8, stk. 3, i lov om patienters retsstilling, at forældremyndighedsindehaveren har adgang til aktindsigt i journalen, når barnet er under 15 år. Det samme kan ikke udledes af bestemmelsen, for så vidt angår en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.

Det var desuden nævnets opfattelse, at den afgørelse, som statsamtet traf i september 2004, vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt faderen skulle fratages denne ret til orientering. Afgørelsen kunne således ikke anvendes som dokumentation for en ret til aktindsigt, hvilket sygehusledelsen uddybede overfor faderen i oktober 2006.

Det var videre nævnets opfattelse, at overlægen begrundede sit afslag på aktindsigt af den 24. august 2006 med, at moderen til drengen ikke ønskede at give tilladelse til, at faderen fik aktindsigt.

Nævnet fandt, at dette var en tilstrækkelig begrundelse for ikke at give aktindsigt.

Klage over en praktiserende læges håndtering af en anmodning om en orientering i henhold til § 23, stk. 1 i lov om forældreansvar (0867228N)
En mor, som ikke havde forældremyndighed over sin søn, kontaktede i oktober 2007 telefonisk sønnens praktiserende læge, idet hun ønskede oplysninger om sin søn.

Lægen afviste at udtale sig til moderen, idet han skønnede, at det ville være til skade for barnet, idet drengen havde problemer på grund af den bitre strid mellem forældrene. Endvidere havde lægen ikke set drengen i mere end to år på tidspunktet for moderens anmodning om orientering.

Der blev klaget over, at lægen afviste at give moderen en orientering om hendes søn i henhold til § 23, stk. 1, i lov om forældreansvar.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den praktiserende læge for hans håndtering af anmodningen om en orientering om sønnens helbredsforhold. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægen havde orienteret moderen om, at han ikke havde set drengen i mere end to år.

Efter gennemgang af drengens journal, var det nævnets opfattelse, at lægen ved moderens anmodning om orientering ikke havde nye oplysninger om drengens helbredstilstand, trivsel eller udvikling.

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig, cand. jur. Mette Amstrup Larsen og specialkonsulent, cand. jur. Sofia Anna Freuchen på telefon 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage