Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

KLAGE OVER LÆGES MANGLENDE DIAGNOSTICERING AF MENINGITIS

16. apr 2008

NYHEDSBREV NR. 2/08


Patientklagenævnet har i december 2007 udgivet en sammenfatning af nævnets afgørelser vedrørende meningitis. Sammenfatningen findes på nævnets hjemmeside www.pkn.dk/publikationer. Dette nyhedsbrev er udarbejdet med udgangspunkt i sammenfat-ningens kapitel 3 og 4.

Baggrund
Meningitis er en hjernehindebetændelse, hvilket vil sige en betændelsestilstand i hjernens beskyttende hinder. Sygdommen meningitis kan være bakterielt betinget, eller den kan skyl-des en virus.

Bakteriel meningitis kan udvikle sig i løbet af få timer, og dødeligheden er meget høj, såfremt der ikke opstartes behandling med penicillin eller anden antibiotika. Dette betyder, at det er afgørende, at der reageres hurtigt, så snart der er tegn på meningitis.

Symptomer
De indledende symptomer ved en bakteriel meningitisinfektion er typiske ”influenzasympto-mer” med høj feber omkring 38-40 grader, hovedpine, kvalme og opkastninger. Det vil i disse tilfælde være svært at vurdere, om der er tale om en influenzainfektion eller en alvorlig infek-tion med meningitis. I disse tilfælde vil meningitis skulle mistænkes, såfremt almentilstanden er meget dårlig.

Når sygdommen udvikler sig, bliver symptomerne på en bakteriel meningitisinfektion nem-mere at adskille fra andre sygdomme. Voksne bliver ofte nakkestive, således at de ikke kan bøje hovedet ned mod brystet uden stærke smerter, ligesom deres ryg kan blive helt stiv. Ved infektion med meningokokker kan der forekomme små hudblødninger, såkaldte petekkier, som tyder på, at infektionen har spredt sig til blodbanerne.

Vurdering af symptomer på meningitis hos børn er vanskeligere end hos voksne, idet de kan have vanskeligere ved at give udtryk for disse, ligesom deres symptomer er vage og uspeci-fikke. Derudover er ufarlige infektionssygdomme med feber af forskellig art særligt hyppigt forekommende i barnealderen. Spædbørn på under et år kan have meningitis uden at være nakke- og rygstive, hvorfor dette ellers meget karakteristiske tegn på meningitis ikke er an-vendeligt ved diagnostik hos spædbørn. På denne baggrund er undersøgelsen af børns almen-tilstand særlig vigtig.

Diagnosticering
Meningitis diagnosticeres ved lumbalpunktur, hvilket vil sige en rygmarvsprøve, hvor der indføres en kanyle i lænden for at nå ind til rygmarvskanalen og udtappe noget af den væske (spinalvæske), der befinder sig der. Diagnosticering vil endvidere ske ved at undersøge blod-prøver for bakterier (bloddyrkning), ligesom det kan være relevant at pode patienten.

Behandling
Allerede ved mistanke om meningitis behandles der hurtigt med antibiotika direkte i blod-årerne. Når der foreligger svar på rygmarvsprøven og blodprøven, vil der derefter blive be-handlet efter det specifikke fund i prøven. Såfremt patienten ikke behandles, vil denne oftest dø af blodforgiftning og komplicerende organsvigt.

Konkret afgørelse
Følgende afgørelse er et eksempel på, at sygdommen meningitis kan udvikle sig hurtigt fra almindelige symptomer på influenza til mere specifikke symptomer på meningitis. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den praktiserende læge for ikke at have mistænkt meningi-tis ved patientens første henvendelse.

Klage over praktiserende læges manglende diagnosticering af meningitis (08F005P)
En 31-årig kvinde konsulterede den 29. marts 2005 sin praktiserende læge efter i to da-ge at have haft influenzalignende symptomer med ondt overalt, startende med kuldery-stelser, hovedpine og tynd mave. Ved en undersøgelse fandt den praktiserende læge ikke tegn på noget udgangspunkt for betændelse, og han gav patienten besked på at henven-de sig ved ændring af hendes tilstand.

Den 30. marts 2005 kontaktede patienten atter en læge, idet hun havde tiltagende ho-vedpine og opkastninger. Desuden havde hun nu ondt i nakken, nedsat hørelse samt en temperatur på 39,9 grader. Hun blev herefter indlagt akut og behandlet for meningitis frem til den 15. maj 2005.

Der blev klaget over, at den praktiserende læge ikke indlagde patienten den 29. marts 2005.


Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den praktiserende læges behand-ling den 29. marts 2005, idet det var nævnets opfattelse, at patienten ikke på tidspunktet for undersøgelsen frembød symptomer på meningitis.

Nævnet lagde herved vægt på, at meningitis i de tidlige stadier kan være meget vanske-ligt at skelne fra almindeligt forekommende infektionssygdom som for eksempel influ-enza.




Yderligere oplysninger fås hos fuldmægtig, cand. jur. Kirstine Strøh Jensen og fuldmægtig, cand. jur. Katrine Ridstrøm, på tlf. 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage