Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

OPTIKERES JOURNALFØRINGSPLIGT OG KLAGE OVER UDLEVERING AF KONTAKTLINSER TIL PATIENT MED KARINDVÆKST I HORNHINDEN

10. sep 2007

NYHEDSBREV NR. 2/07

Patientklagenævnet har i juni 2007 afgjort en sag, hvor der var klaget over, at en optiker havde udleveret kontaktlinser til en patient med karindvækst i hornhinden. Nævnet tog desuden stilling til de involverede optikeres journalføring.

Baggrund
Det følger af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed1 (herefter autorisationsloven) § 21, at optikere og kontaktlinseoptikere skal føre journal over deres virksomhed. Ved en patientjournal forstås optegnelser, som oplyser om patientens tilstand, den planlagte og udførte behandling m.v. af patienten, herunder hvilken information, der er givet, og hvad patienten på den baggrund har tilkendegivet.

Ifølge autorisationslovens § 22 skal der føres journal, når der foretages undersøgelse og behandling m.v. af patienten. Der skal føres en journal for hver patient, og denne skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker behandling af patienten. Videre skal det fremgå af journalen, hvem der har indført oplysningerne i journalen og tidspunktet herfor.

En patientjournal kan føres både manuelt og elektronisk, jf. autorisationslovens § 23.
Såfremt en patientjournal føres delvis manuelt, delvis elektronisk, skal det klart fremgå af begge, hvilke oplysninger, der føres i henholdsvis den elektroniske journal og i papirjournalen, jf. bekendtgørelse om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) 2(herefter bekendtgørelsen) § 5.

Den optiker eller kontaktlinseoptiker, der har ført journalen, skal efterfølgende på baggrund af oplysningerne heri kunne redegøre for, hvad der er foretaget, det vil sige planlagt behandling, udførslen heraf, resultaterne og efterfølgende evaluering, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Patientjournalen skal føres på dansk og skal være forståelig for andre, der deltager i behandlingen af patienten, jf. bekendtgørelsens § 6. Dette skyldes journalens funktion som et vigtigt redskab til at sikre en sammenhængende og kontinuerlig behandling af patienten, information af denne og til at sikre kvaliteten i et behandlingsforløb, der bliver forestået af flere forskellige personer. Videre skal journalens oplysninger ifølge bekendtgørelsens § 7, stk. 2 kunne danne grundlag for at foretage anmeldelser og opfylde en oplysningspligt, der er fastsat i lovgivningen, for eksempel til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Oplysningerne i patientjournalen må ikke slettes eller gøres ulæselige. Såfremt det er nødvendigt at rette eller tilføje i journalen, skal det ske på en sådan måde, at den oprindelige tekst bevares. Det skal desuden fremgå, hvem der har foretaget rettelsen eller tilføjelsen og hvornår, jf. bekendtgørelsens § 11.

Optikere/kontaktlinseoptikere skal opbevare deres patientjournaler i mindst 5 år. Verserer der en klage-, tilsyns-, eller erstatningssag, skal journaler af betydning for sagen dog opbevares ud over opbevaringsperioden på 5 år, så længe den pågældende sag verserer, jf. bekendtgørelsens § 12.

Konkret afgørelse
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tilkendegav i følgende sag, at karindvækst, som opstår på baggrund af andre årsager end kontaktlinsebrug, ikke i sig selv er en kontraindikation for brugen af kontaktlinser. Videre tilkendegav nævnet, at det skal fremgå af optikerens journal, hvem der har foretaget undersøgelse og behandling.

Klage over udlevering af kontaktlinser ved karindvækst i hornhinden
(0762501A)
En ung mand fik i perioden fra den 8. februar 1989 til den 4. marts 2000 udleveret kontaktlinser hos en optiker. Videre var han til regelmæssig kontrol cirka hvert halve år.

Ved den første undersøgelse den 8. februar 1989 fandt den undersøgende optiker, at der på venstre øjes hornhinde var et enkelt område med karindvækst omkring 1 mm, hvorefter det blev noteret i journalen

Ved undersøgelsen den 29. juni 1999 klagede patienten over gener i form af tørre øjne, hvilket betød, at han ofte måtte tage linserne ud. På baggrund af undersøgelsen blev det aftalt, at der skulle anvendes en anden type kontaktlinser, men disse blev aldrig udleveret.

Ved kontrol den 3. februar 2000 fandt undersøgende optiker ikke, at der var gener på grund af kontaktlinserne. Det blev derfor aftalt, at patienten skulle fortsætte med kontaktlinsebrug som hidtil. Den 4. marts 2000 meddelte patienten, at han brugte briller meget og kontaktlinseabonnementet hos den pågældende optiker ophørte.

Den 14. juni 2004 henvendte patienten sig hos en anden optiker med henblik på igen at få kontaktlinser. Denne fandt karindvækst i hornhinden i venstre øje og henviste til øjenlæge, som fandt ret kraftig karindvækst (1 – 1,5 mm) i begge øjne, mest udtalt i det venstre øje.

Den 4. oktober 2004 blev patienten indkaldt til en fornyet undersøgelse hos den første optiker. Ved denne undersøgelse fandt man karindvæksten uændret fra den første undersøgelse den 8. februar 1989.

Der blev klaget over, at optikeren havde udleveret kontaktlinser på trods af konstateret karindvækst i hornhinden.

På grund af Patientklagenævnets forældelsesregler kunne nævnet alene tage stilling til behandlingen foretaget i 1999 og 2000.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere de optikere, der havde ført journalen ved kontrollerne den 29. juni 1999 og den 3. februar 2000, idet optikerne ikke havde underskrevet deres journalnotater. Nævnet kunne i den forbindelse oplyse, at det følger af lov om optikere mv. (der var gældende på behandlingstidspunktet) § 9, at optikere og kontaktlinseoptikere skal føre journal over deres virksomhed, og at det skal fremgå af journalen, hvem der har foretaget undersøgelse og behandling.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere optikerne for behandlingen af patienten. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at karindvækst som opstår på baggrund af andre årsager end kontaktlinsebrug, ikke i sig selv er en kontraindikation for brugen af kontaktlinser. Dog må det anses for nødvendigt med hyppig kontrol af hornhinden. Det var således nævnets vurdering, at den karindvækst, der blev observeret ved ordinationen af kontaktlinser i 1989, var uændret cirka 11 år senere ved kontrollerne den 29. juni 1999 og den 3. februar 2000.

Nævnet oplyste endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt cirka en gang årligt i forbindelse med kontrol at informere om den aktuelle tilstand af hornhinden med hensyn til karindvækst og i forbindelse hermed at understrege den skærpede vigtighed af regelmæssig kontrol af hornhindens tilstand.

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig, cand. jur. Karen Thormann på tlf. 33 38 95 00.


 


1LOV nr. 451 af 22/05/2006

2BEK nr. 1373 af 12/12 2006


 Til top

   
<< Tilbage