Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

PATIENTENS RET TIL AKTINDSIGT I SIN JOURNAL

9. jun 2006

NYHEDSBREV NR. 2/06

  • AKTINDSIGT I ALT MATERIALE I JOURNALEN

  • AFSLAG PÅ ANMODNING OM AKTINDSIGT

      TIL PSYKIATRISKE PATIENTER

Baggrund

En patient har som altovervejende hovedregel krav på aktindsigt i sin journal, jf. § 20, stk. 1, i lov om patienters retsstilling.

Det fremgår af Sundhedsministeriets vejledning af 14. september 1998 om aktindsigt mv. i helbredsoplysninger, at retten til aktindsigt omfatter hele journalen. Omfattet af journalen er således også materiale såsom lægeerklæringer og røntgenbilleder/beskrivelser samt resultatet af undersøgelses- og behandlingsforløb i det omfang, de har betydning for diagnose, behand-ling, observationer mv. Retten til aktindsigt omfatter også ikke-optegnelsespligtige oplysnin-ger, som ligger i journalen, samt eventuel brevveksling med f.eks. andre myndigheder eller pårørende, som er tilført journalen som bilag. Selvom patienten har mulighed for tillige at få aktindsigt andetsteds, kan sundhedspersonen således ikke afstå fra selv at give aktindsigten.

Retten til aktindsigt kan dog undtagelsesvis begrænses i det omfang, patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den på-gældende selv eller til andre private interesser, jf. samme lovs § 20, stk. 2.

Bestemmelsen skal forstås sådan, at der i hvert enkelt tilfælde, hvor det overvejes at begrænse adgangen til aktindsigt, skal foretages en konkret afvejning af på den ene side patientens inte-resse i at få de pågældende oplysninger og på den anden side afgørende hensyn til patienten selv.

Ved afgørende hensyn til patienten selv tænkes navnlig på, om det må antages at ville være til alvorlig skade for patienten, hvis denne på det pågældende tidspunkt eller i den pågældende situation gøres bekendt med oplysningerne. Bestemmelsen forudsættes kun anvendt i ganske få tilfælde, eksempelvis hvor det drejer sig om en alvorlig, uhelbredelig og fremadskridende sygdom, og der er en nærliggende risiko for, at patientens psykiske tilstand alvorligt vil lide under at blive gjort bekendt med oplysningerne.

Endvidere kan det komme på tale at anvende bestemmelsen i forbindelse med behandlingen af patienter med psykiske lidelser, hvis der foreligger afgørende behandlingsmæssige hensyn, som taler imod at give aktindsigt. I sådanne tilfælde kan et afslag undertiden begrænses til kun at være midlertidigt, således at der f.eks. kun gives afslag på aktindsigt på det stadium i et behandlingsforløb, hvor aktindsigten skønnes at kunne være særligt belastende for patienten.

Et afslag på anmodning om aktindsigt skal ledsages af en begrundelse samt klagevejledning.

Konkrete afgørelser
Nedenstående afgørelse viser, at retten til aktindsigt som udgangspunkt omfatter hele journa-len og således ikke alene journalkontinuationerne. Endvidere illustrerer afgørelsen mulighe-den for at give afslag på aktindsigt inden for det psykiatriske område, jf. lov om patienters retsstilling § 20, stk. 2.

Klage over ufuldstændig aktindsigt fra speciallæge i psykiatri (0553210A)
En 57-årig kvinde havde gået til behandling hos en speciallæge i psykiatri i perioden fra juni 2001 til juli 2003.

Den 27. august 2004 ringede patienten til speciallægen og anmodede om aktindsigt i sin journal. Speciallægen bad hende om at fremsætte en skriftlig anmodning, hvilket hun gjorde den 9. september 2004.

Den 20. september 2004 modtog patienten kopi af samtlige journalkontinuationer. Næste dag kontaktede hun speciallægen, da hun ikke mente at have fået aktindsigt i den fulde journal. Speciallægen fremsendte herefter kopi af samtlige statusattester, henvisninger og medicinliste i journalen.

Ved brev af 28. september 2004 anmodede patienten atter om aktindsigt, idet hun fortsat ikke mente at have fået aktindsigt i hele journalen. Speciallægen meddelte, at der udover et ud-skrivningsbrev fra en psykiatrisk afdeling ikke forelå yderligere i journalen, end det der alle-rede var givet aktindsigt i. For så vidt angår dette udskrivningskort henviste speciallægen hende til at rette henvendelse til sygehuset.

Der blev klaget over, at speciallægen ikke fuldt ud imødekom patientens anmodninger om aktindsigt.

Patientklagenævnet oplyste, at retten til aktindsigt omfatter hele journalen. Omfattet af retten til aktindsigt er således også bilag og materiale såsom lægeerklæringer, henvisninger, medi-cinliste mv. Nævnet fandt herefter grundlag for at kritisere speciallægen for hans håndtering af patientens anmodning om aktindsigt, da han i første omgang alene fremsendte kopi af jour-nalkontinuationerne. Det var endvidere nævnets opfattelse, at speciallægen burde have givet patienten aktindsigt i udskrivningsbrevet fra sygehuset. Den omstændighed, at patienten tilli-ge havde mulighed for at få aktindsigt i udskrivningsbrevet ved henvendelse til sygehuset kunne ikke medføre, at speciallægen var berettiget til at afstå fra selv at effektuere aktindsig-ten.

Speciallægen oplyste til sagen, at det på psykiatriområdet kan komme på tale at begrænse retten til aktindsigt, hvis der foreligger afgørende behandlingsmæssige hensyn, der taler imod at give aktindsigt.

Efter nævnets opfattelse var der ikke afgørende behandlingsmæssige hensyn, som kunne be-grunde, at speciallægen ikke gav patienten fuld aktindsigt i sin journal. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at patienter med en psykisk lidelse har krav på at få journalaktindsigt på lige fod med patienter med en somatisk sygdom.

Nedenstående afgørelse illustrerer ligeledes muligheden for efter lov om patienters retsstilling § 20, stk. 2, at give afslag på aktindsigt inden for det psykiatriske område. Afgørelsen viser også, at et afslag på aktindsigt skal begrundes samt ledsages af klagevejledning.

Klage over, at en speciallæge i psykiatri afviste at give en patient aktindsigt i journalen (0552708A)

En 40-årig kvinde henvendte sig sammen med sin samlever hos en speciallæge i psykiatri, idet de havde problemer med opdragelsen af deres barn, der var et halvt år gammelt. Konsultati-onen var aftalt af samleveren, og patienten havde haft den opfattelse, at der var tale om en konsultation hos en psykolog. Da det gik op for patienten, at konsultationen var hos en psyki-ater, forlod hun klinikken. Patienten kom herefter ikke i klinikken.

Patientens samlever fortsatte med at konsultere speciallægen, ligesom patientens far og mor også kontaktede speciallægen. Alle disse kontakter blev journalført i patientens journal. Ved en efterfølgende konsultation, hvor også patientens far var til stede, blev det oplyst, at patien-ten tidligere havde været i behandling med det antipsykotiske lægemiddel Cisordinol. På baggrund af oplysninger fra patientens samlever og far fandt speciallægen grundlag for at ordinere Cisordinol til patientens samlever med henblik på, at han skulle tilbyde patienten denne medicin.

I de efterfølgende måneder anmodede patienten og patientens advokat tre gange om aktind-sigt speciallægens journal. Speciallægen afviste at give aktindsigt i journalen, idet hun angav, at journalen ikke ville være til hjælp for patienten i forbindelse med en ankesag vedrørende forældremyndighed.

Der blev klaget over, at speciallægen afviste at give aktindsigt.

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere, at speciallægen havde afvist at give patien-ten aktindsigt i journalen. I forbindelse med sagsoplysningen oplyste speciallægen, at den egentlige grund til afvisningen var, at aktindsigten kunne være til skade for patienten. Nævnet oplyste, at der kun meget sjældent kan nægtes aktindsigt, også til patienter, der har en psykisk lidelse. Aktindsigt kan i visse tilfælde afvises, hvis der foreligger afgørende behandlingsmæs-sige hensyn, der taler imod at give aktindsigt. Nævnet fandt, at dette ikke gjorde sig gælden-de. Nævnet fandt dog, at der var ét journalnotat, der kunne undtages fra aktindsigt, idet der var tale om et notat, der vedrørte behandlingen af patientens mor.

Endvidere fandt nævnet grundlag for at kritisere speciallægen for hendes begrundelse for af-slaget på aktindsigt, idet nævnet fandt, at speciallægen ikke havde oplyst patienten om den egentlige årsag til afslaget.

Endelig fandt nævnet, at speciallægen burde have oplyst om, at klage over afslaget kunne indgives til Patientklagenævnet.

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Klaus Toftgaard, på tlf. 33 38 95 00


 Til top

   
<< Tilbage