Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

ANSVARSFORDELING VED INFORMATION & SAMTYKKE

1. sep 1999

NYHEDSBREV NR. 9/99

Det er et anerkendt grundprincip, at patienter i forbindelse med tilbud om undersøgelse, behandling og pleje har krav på at blive informeret, således at de på baggrund heraf kan tage stilling og give samtykke til behandling.
   Fra 1. oktober 1998 er reglerne om det informerede samtykke sammen med andre regler, som tilgodeser patienters retssikkerhed at finde i "Lov om patienters retsstilling". Patienters selvbestemmelsesret er dermed yderligere understreget.
   Reglerne om det informerede samtykke har tidligere for lægers vedkommende været at finde i lægelovens § 6, stk. 2 og 3, samt i Sundhedsstyrelsens cirkulære af 22. september 1992 om lægers pligt og patienters ret.

Informeret samtykke
Ved et informeret samtykke forstås, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden at patienten har givet samtykke på grundlag af fyldestgørende information. En patient kan imidlertid, såfremt denne måtte ønske det, frabede sig information.
   Informationen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger om sygdomstilstand, behandlingsmuligheder, risici og bivirkninger mv., således at patienten kan tage stilling til den tilbudte behandling. Sundhedspersonen har således pligt til at give den nødvendige information, for at patienten kan overskue behandlingsforløbet og eventuelle senfølger af behandlingen.
   Et samtykke skal være givet til en konkret behandling. Der skal således været klart og utvetydigt, hvad samtykket omfatter, hvilket vil sige, hvilken behandling og behandlingsmetode, der tilbydes, og hvad formålet med behandlingen er.
   Der skal dermed være tale om en dialog, hvor patienten og sundhedspersonen udveksler oplysninger, stiller spørgsmål og opnår enighed om, hvilken behandling der skal iværksættes.
   For at samtykket skal give mening, forudsætter dette, at informationen i det mulige omfang skal gives i så god tid, at patienten har mulighed for at overveje situationen og eventuelt drøfte situationen med pårørende eller andre.

Ansvarsfordeling
Som det fremgår af lægelovens § 6, stk. 1 er enhver læge forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved udførelsen af sit arbejde. Lægen er således som udgangspunkt selvstændig ansvarlig for en given behandling, og dermed også ansvarlig for, at der er indhentet et informeret samtykke.
   Det fremgår af Lov om patienters retsstilling § 12, at den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, er forpligtet til at drage omsorg for, at der er indhentet et informeret samtykke. Der er dog ikke noget i vejen for, at den ansvarlige sundhedsperson uddelegerer opgaven til en anden sundhedsperson.

Planlagt kirurgi (elektiv kirurgi)
Ansvarsfordelingen ved indhentelse af et informeret samtykke er særligt relevant i forbindelse med operative indgreb, der foretages som planlagt kirurgi.
   I disse situationer kommer patienten til en forundersøgelse forud for det operative indgreb, hvorefter patienten skrives op til operation. Patienten møder derefter op fastende på den aftalte dag for at blive opereret kort tid efter.
   Det er ofte tilfældet, at lægen, der foretager forundersøgelsen, ikke er identisk med den læge, der foretager operationen. I disse situationer skal der således tages stilling, hvem der er ansvarlig for indhentelse af det informerede samtykke.

Patientklagenævnets afgørelser
Patientklagenævnet har afgjort et stigende antal sager, der vedrører ansvarsfordelingen ved indhentelsen af et informeret samtykke i forbindelse med planlagt kirurgi. Der er ofte klaget over, at patienten først blev informeret af operatøren kort tid inden operationen.
   I flere af disse sager fandt Patientklagenævnet, ikke grundlag for at kritisere operatøren, idet denne havde haft grund til at forudsætte, at patienten tidligere var blevet informeret. Endvidere havde operatøren ofte på dette tidspunkt ikke mulighed for at indhente et reelt samtykke, idet operatøren først så patienten, når denne forud for bedøvelsen havde fået beroligende medicin (præmedicineret).
   Nedenfor refereres en klagesag, hvor nævnet tog stilling til retningslinierne for indhentelse af det informerede samtykke. Der refereres tillige en sag, hvor nævnet blandt andet tog stilling til mangelfuld efterfølgende information om det udførte indgreb.

Retningslinier for indhentelse af det informerede samtykke
En kvinde blev i april 1995 forundersøgt på ortopædkirurgisk ambulatorium, idet hun havde hvile- og belastningssmerter i venstre hofte. Da røntgenundersøgelse kun viste moderate slidgigtsforandringer, blev der i første omgang bestilt MR-scanning. Den undersøgende læge informerede ikke kvinden om operation, eftersom hun ikke blev skrevet op til operation. Senere samme måned oplyste hun telefonisk afdelingen om, at hun gerne ville skrives op til en operation med det samme, hvilket skete. I juli 1995 blev det besluttet ved en konference at tilbyde hende en operation med indsættelse af protese i venstre hofteled, idet MR-scanningen viste en ansamling i hofteleddet, tegn på betændelse af ledkapslen og lettere slidgigtsforandringer. Senere samme måned blev hun rykket frem på ventelisten, da hun telefonisk oplyste afdelingen, at situationen var blevet værre, og at hun udelukkende kunne komme omkring i kørestol. I september 1995 blev hun opereret af en anden læge end den læge, der havde forundersøgt hende. Operatøren bemærkede, at der i journalen ikke var taget stilling til valget af protesen, hvorfor protesen blev valgt ved morgenkonferencen, og han informerede hende derefter om valget på operationsstuen inden operationen. Han gik ud fra, at hun derudover tidligere var blevet informeret om operationen.

Patientklagenævnet fandt, at operatørens beslutning om at gennemføre den planlagte operation ikke kunne kritiseres, da det var nævnets opfattelse, at operatøren ifølge afdelingens retningslinier måtte gå ud fra, at hun var informeret. Nævnet lagde derved vægt på, at ifølge retningslinierne for afdelingen havde den læge, der stillede operationsindikationen, ansvaret for at informere patienten. Hvad der var sagt til patienten om de enkelte forhold, skulle journalføres. Såfremt lægen skulle operere en patient, som en anden havde skrevet op til operation, var lægen forpligtet til at sikre sig, at indikationen var i orden, og at patienten havde fået den nødvendige information. For at sikre disse krav blev samtlige journaler og røntgenbilleder på dagens operationspatienter ifølge den administrerende overlæge gennemgået ved morgenkonferencen. Hvis der var forhold, der krævede yderligere afklaring, skulle disse afklares af operatøren, inden operationen udførtes. Den vagthavende bagvagt havde ansvaret for, at patienter, der skulle opereres umiddelbart efter morgenkonferencen, var klar til operation. Nævnet lagde tillige vægt på, at kvinden ifølge anæstesiskemaet ankom til operationsgangen fra sengeafdelingen ved middagstid.
   Patientklagenævnet fandt, at kvinden burde have været informeret i god tid forud for operationen, og dermed inden hun blev præmedicineret. Nævnet fandt derfor, at retningslinierne på afdelingen, om information til patienten og indhentelse af samtykke, ikke var anvendelige i de tilfælde, hvor en patient ikke blev opereret af samme person, som havde forundersøgt denne, idet patienten i disse tilfælde ikke blev informeret i god nok tid forud for udførelse af operationen. Ansvaret herfor påhvilede den administrerende overlæge som ansvarlig for udarbejdelsen af afdelingens retningslinier.
   Patientklagenævnet fandt således, at den administrerende overlæge havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved udarbejdelsen af retningslinierne for information og indhentelse af samtykke fra patienterne.

Mangelfuld efterfølgende information om det udført indgreb
En 50-årig kvinde blev i maj 1997 forundersøgt på kirurgisk ambulatorium, hvor der blev fundet et stort fremfald af den forreste del af skeden (cystocele) samt mindre fremfald af den bagerste skedevæg (rectocele), og hun blev skrevet op til operation. I maj 1997 blev hun opereret af en anden læge, som efter en gynækologisk undersøgelse foretog en operation af den bagerste skedevæg og et tarmbrok (enterocele). I september 1997 blev hun igen undersøgt af den opererende læge, idet hun fortsat var meget generet af et fremfald i den forreste del af skeden. Hun blev henvist til en ny operation. Hun klagede over, at hun ved den første operaton ikke fik foretaget den planlagte operation, og at den opererende læge ikke informerede hende om den operation, som han havde foretaget.

Patientklagenævnet fandt, at den opererende læge ikke kunne kritiseres for, at han udførte operationen efter de fund, han ved selvsyn havde konstateret. Det gennemførte indgreb var desuden i overensstemmelse med almindelig accepteret faglig standard. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægen havde foretaget sin gynækologiske undersøgelse, inden kvinden var blevet bedøvet, idet han derved havde haft mulighed for at indhente samtykke til den operation, han påtænkte at udføre. Nævnet lagde derved vægt på, at hun ved forundersøgelsen var informeret om, at der var indikation for for- og bagvægsplastik.
   Patientklagenævnet fandt endvidere, at den opererende læge efterfølgende burde have informeret kvinden om det indgreb, han havde foretaget og om baggrunden for det, derunder hans begrundelser for ikke at udføre det indgreb, som var aftalt ved forundersøgelsen. Nævnet fandt i den forbindelse, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægen havde fulgt op på operationen med en kontrol for at sikre, at hans overvejelser havde været korrekte. Nævnet lagde derved vægt på, at det ikke af journalen fremgik, at hun blev informeret om den ændrede operationsindikation og det udførte kirurgisk indgreb. Nævnet fandt, at den opererende læge var ansvarlig for, at denne information blev givet, da han ikke havde opereret i overensstemmelse med aftalen fra forundersøgelsen og den information, der var givet på dette tidspunkt.
   Patientklagenævnet fandt således, at lægen havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin information af patienten.

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Anna Murphy, tlf. 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage