Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

KLAGER OVER LÆGERS BRUD PÅ TAVSHEDSPLIGTEN

1. feb 1999

NYHEDSBREV NR. 2/99

Efter lægelovens § 9 er enhver læge forpligtet til at iagttage tavshed om, hvad han under udøvelsen af sit kald erfarer eller får formodning om angående privatlivet tilhørende hemmeligheder. Dette gælder ikke, hvis han efter lovgivningen er forpligtet til at udtale sig, eller medmindre han handler i berettiget varetagelse af en almen interesse eller af eget eller andres tarv.
   Bestemmelse er siden for de offentlig ansatte læger blevet suppleret med forvaltningslovens §§ 27 og 28 om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger til anden offentlig forvaltningsmyndighed.
   Derudover trådte lov om patienters retsstilling i kraft den 1. oktober 1998. Lovens kapitel 5 indeholder regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger. Disse regler er betydeligt mere detaljerede end de lovbestemmelser, der er nævnt ovenfor. Loven indeholder tillige en bestemmelse om, at det er Patientklagenævnet, der behandler klager over lægers brud på tavshedspligten.
  
Patientklagenævnet har i 1997 og 1998 afgjort i alt 43 sager vedr. lægers overtrædelse af tavshedspligt. Der blev givet kritik i 7 sager (16,3 %).
   Nedenfor refereres nogle sager, hvor der blev truffet afgørelse i Patientklagenævnet i 1998. Afgørelserne vedrører begivenheder, hvor lovgivningen er uændret.

Videregivelse af fortrolig oplysning til anden sundhedsmyndighed uden patientens samtykke.
En 20-årig kvinde, som levede i et lesbisk parforhold, kontaktede telefonisk sin praktiserende læge med henblik på henvisning til en fertilitetsklinik. Henvisningen skulle efter aftale afhentes hos den praktiserende læge dagen efter. Imidlertid viste det sig, at det var patientens samlever, som ønskede at blive insemineret, og den praktiserende læge udfærdigede derfor en ny henvisning i dennes navn. Begge fik deres henvisninger med i lukkede kuverter, som de skulle aflevere på fertilitetsklinikken.
   Da patienten kom hjem, åbnede hun kuverten med sin henvisning. I kuverten fandt hun kopi af et udskrivningsbrev fra en indlæggelse på en ungdomspsykiatrisk afdeling. Den praktiserende læge angav i henvisningen til speciallægen, at hun stillede sig tvivlende over for parrets kapacitet, idet patienten havde en psykisk anamnese, og samleveren havde generende migræne, som hidtil havde stillet sig hindrende i vejen for et planlagt uddannelsesforløb. Hun vurderede ressourcerne som værende lidt for små, men forholdene havde stabiliseret sig.
   Patienten havde ifølge klagen ikke haft kendskab til indholdet af henvisningen samt den vedlagte kopi af udskrivningsbrevet fra psykiatrisk afdeling, før hun åbnede kuverten derhjemme. Henvisningen blev aldrig afleveret til fertilitetsklinikken.

Patientklagenævnet fandt, at oplysningen om patientens indlæggelse på ungdomspsykiatrisk afdeling var en fortrolig oplysning, som ikke måtte videregives uden hendes samtykke.
   Patientklagenævnet fandt desuden, at der i anmodningen om henvisning til insemination på en fertilitetsklinik ikke lå et samtykke til, at oplysninger om tidligere psykiatrisk behandling blev videregivet.
   Patientklagenævnet fandt endeligt, at lægen havde til hensigt at videregive oplysningerne til fertilitetsklinikken, idet hun på henvisningen oplyste, at patienten havde en psykiatrisk anamnese samt havde vedlagt henvisningen et udskrivningsbrev fra den ungdomspsykiatriske afdeling i en lukket kuvert, som patienten skulle aflevere på fertilitetsklinikken.
   Patientklagenævnet fandt, at dette var en overtrædelse af tavshedspligten. Lægen burde have indhentet patientens samtykke til, at oplysningerne måtte videregives til fertilitetsklinikken.

Videregivelse af fortrolig oplysning ved at lade en anden end patienten viderebringe erklæringer.
En 49-årig kvinde og hendes søster var begge patienter hos en praktiserende læge. Patienten havde haft sin søster med til en konsultation hos lægen en enkelt gang. Patienten måtte senere aflyse en rejse på grund af sygdom. Lægen oplyste i sin udtalelse til sagen, at hun også var af den opfattelse, at rejsen måtte aflyses på grund af sygdom (angst neurose), og at patienten måtte oplyse rejseforsikringsselskabet om årsagen til aflysningen. Lægen oplyste desuden, at det var aftalt med patienten, at hun skulle komme i konsultationen og læse den erklæring, som lægen havde udfærdiget til forsikringsselskabet, inden den blev afsendt. Patienten oplyste derimod, at lægen havde oplyst, at erklæringen nok skulle blive sendt.
   Patienten hentede ikke erklæringen hos lægen den dag, det ifølge lægen var aftalt. Da patientens søster samme dag var i konsultationen, bad lægen søsteren om at tage erklæringen med til patienten. Erklæringen lå i en åben kuvert, idet det var meningen, at patienten skulle læse erklæringen, inden den blev afsendt.

Patientklagenævnet fandt, at lægen havde til hensigt, at patientens søster skulle forestå videregivelsen af kuverten med erklæringen til forsikringsselskabet til patienten. Nævnet fandt endvidere, at patientens søster, ved at forestå videregivelsen af kuverten, ikke fik nærmere oplysninger om patientens helbredstilstand.
   Patientklagenævnet fandt således, at lægen ikke havde videregivet fortrolige oplysninger om patientens helbredstilstand til søsteren.

Videregivelse af fortrolige oplysninger til firma, der stillede medicinsk udstyr til rådighed for patienten.
En 62-årig mand fik af et sygehus stillet et apparat til måling af blodsukkeret til rådighed fra et privat firma, og blev i den forbindelse anmodet om at udfylde og underskrive en seddel som bekræftelse på, at han lånte det pågældende apparat. På seddelen kunne anføres patientens navn, adresse, tlf.nr. samt navn på sygeplejerske og sygehuset, som formidlede lånet. Seddelen var desuden påført navn og logo for firmaet. Det blev oplyst, at lånekvitteringerne var til brug for sygehusets kontrol med apparatudlån, og at lånekvitteringerne eller oplysninger fra disse blev videresendt til firmaet, som leverede en æske gratis strimler til patienten.
   Patienten modtog herefter en henvendelse fra firmaet, som med henvisning til patientens diabetessygdom anbefalede ham at købe et apparat til blodsukkermåling, som firmaet vedlagde reklame for og gav tilbud på.
   Patienten fandt, at sygehuset ved fremsendelse af lånekvitteringen til det private firma uberettiget videregav oplysninger vedrørende hans helbred.

Patientklagenævnet fandt, at oplysningen om, at patienten havde lånt et apparat til at måle blodsukker, var en fortrolig oplysning, som ikke måtte videregives uden patientens samtykke.
   Patientklagenævnet lagde vægt på, at patienten ikke havde givet samtykke til, at lånesedlen måtte videresendes til firmaet.
   Patientklagenævnet lagde endvidere vægt på, at patienten ifølge det oplyste ikke blev oplyst om lånesedlens videresendelse. Der var i øvrigt ikke oplysninger på lånesedlen, der kunne foranledige patienten til at tro, at lånesedlen blev videresendt.
   Patientklagenævnet fandt på denne baggrund, at personalet ikke kunne være i den tro, at patienten havde givet samtykke til videresendelsen.
   Patientklagenævnet fandt herefter, at der var tale om uberettiget videresendelse af fortrolige oplysninger, som er et brud på tavshedspligten.

Videregivelse af fortrolige oplysninger til brug for ansøgning om medicintilskud til patienten.
En 36-årig kvinde ønskede oplysning om mulighederne for behandling for barnløshed på et privathospital. Speciallægen, der forestod rådgivningen om IVF-behandling, udleverede en patientvejledning til IVF-behandling til hende under konsultationen. Der blev ikke aftalt noget videre forløb efter konsultationen, idet man aftalte, at hun kunne henvende sig igen, såfremt hun ønskede en IVF-behandling. Det fremgik af vejledningen, at der blev søgt om tilskud fra Lægemiddelstyrelsen til behandlingen. På privathospitalets klinik sendte man rutinemæssigt en tilskudsansøgning til behandling af sted efter den primære konsultation for at undgå ventetid på behandlingen af en sådan ansøgning.
   Patienten fik efterfølgende besked fra Lægemiddelstyrelsen om, at der var bevilliget tilskud til medicin.

Patientklagenævnet fandt, at man ved at indgive ansøgning om tilskud til medicin til behandling af patienten havde videregivet en oplysning om, at patienten ønskede behandling for barnløshed, hvilket er en fortrolig oplysning, som ikke må videregives uden patientens samtykke.
   Patientklagenævnet fandt dog, at speciallægen og overlægen ikke havde brudt deres tavshedspligt ved at søge om medicintilskud til patienten i forbindelse med IVF- behandling.
   Nævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af den udleverede vejledning, at privathospitalet ville søge om tilskud fra Sundhedsstyrelsen ( nu Lægemiddelstyrelsen ) til medicin, og at speciallægen og overlægen ikke havde haft til hensigt at oplyse, at patienten var i behandling for barnløshed, men alene havde søgt at varetage patientens interesse, således at hun, såfremt hun ønskede behandling, ikke selv skulle betale for medicinen eller vente på at få bevilliget tilskud.
   Patientklagenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, om speciallægen havde indhentet patientens samtykke til, at man søgte om medicintilskud til hende, idet nævnet fandt, at det var uhensigtsmæssigt alene at oplyse derom i skriftligt materiale, der blev udleveret under konsultationen.

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Karen Langsted, tlf. 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage