Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

ÆNDRINGER I PATIENTKLAGENÆVNETS PARTSHØRING

1. aug 1998

NYHEDSBREV NR. 8/98

Den 1. oktober 1998 træder Sundhedsministeriets nye bekendtgørelse om forretningsorden for Patientklagenævnet i kraft.
   Den nye forretningsorden vil på en række punkter indebære yderligere åbenhed i Patientklagenævnets sagsbehandling. Vi vil nedenfor orientere om den fremtidige partshøring i Patientklagenævnets sager og for parternes mulighed for at få indsigt i Patientklagenævnets interne dokumenter.
   Det følger af forvaltningslovens regler, at parterne i en patientklagesag, dvs. klageren (som regel patienten selv eller dennes pårørende) og de indklagede sundhedspersoner, skal have lejlighed til at kommentere de oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, som er indhentet under sagens forberedelse, inden nævnet træffer afgørelse. Efter forvaltningsloven gælder denne ret til at blive partshørt dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for parten og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
   Som hovedregel har parterne imidlertid efter forvaltningsloven ikke nogen ret til at se en myndigheds interne arbejdsdokumenter. På baggrund af denne regel har Patientklagenævnet hidtil afslået at give parterne indsigt i forslag til nævnsafgørelse og i vurderinger fra nævnets sagkyndige konsulenter, medmindre der forelå særlige grunde til at give aktindsigt heri. Denne praksis vil nu blive ændret.

Ændret sagsgang i Patientklagenævnet
I de seneste år har embedslægerne varetaget partshøringen i Patientklagenævnets sager. Patientklagenævnet har dog i nogle tilfælde været nødsaget til at foretage en supplerende høring af parterne, for eksempel hvis der er kommet nye oplysninger frem efter embedslægens partshøring.
   For at undgå dobbeltarbejde og for samtidig at sikre, at parterne får lejlighed til at kommentere sagen så tæt på tidspunktet for Patientklagenævnets afgørelse som muligt, vil der pr. 1. oktober 1998 ske en ændring af opgavefordelingen mellem embedslægerne og Patientklagenævnet.

Sagsgangen vil for fremtiden være som følger:
   Når en klage er antaget til behandling i Patientklagenævnet, vil det som hidtil blive overladt til embedslægen at indhente oplysninger i form af journalmateriale, røntgenbeskrivelser m.v. samt en udtalelse fra de sundhedspersoner, der er klaget over. Endvidere kan embedslægen indhente oplysninger hos andre sundhedspersoner, der kan belyse klagen.
   Når embedslægen vurderer, at klagen er tilstrækkeligt belyst, udarbejdes der en sammenfatning, som består af klagepunkterne, det hændelsesforløb, der er klaget over, og de sundhedsfaglige spørgsmål, som Patientklagenævnet skal vurdere. Endvidere kan sammenfatningen indeholde embedslægens vurdering og indstilling i sagen.
   Inden Patientklagenævnet kan træffe afgørelse i en sag, har nævnet pligt til at sikre, at parterne får lejlighed til at kommentere de oplysninger, som nævnet vil lægge til grund for sin afgørelse.
   Denne partshøring har som nævnt hidtil været overladt til embedslægerne, men fra 1. oktober 1998 overtager Patientklagenævnet hele partshøringen, og parterne får samtidig lejlighed til at kommentere flere oplysninger end hidtil.
   Efter embedslægens afslutning af forundersøgelsen, sender embedslægen således hele sagen med sammenfatningen og de indhentede oplysninger til Patientklagenævnet, der udarbejder et forslag til nævnsafgørelse. I den forbindelse indhentes ofte en vurdering fra en af nævnets sagkyndige konsulenter. Hvis sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, vil der endvidere blive indhentet de nødvendige supplerende oplysninger.
   Herefter høres sagens parter. Partshøringen vil for fremtiden foregå således, at både klageren og de specifikke sundhedspersoner, som klagen drejer sig om, og hvis virksomhed nævnet skal tage stilling til, får tilsendt:

  • forslag til nævnsafgørelse,
  • eventuelle sagkyndiges vurderinger,
  • embedslægens sammenfatning og
  • alle de oplysninger, som embedslægen og Patientklagenævnet har indhentet.

Parterne får en frist på normalt 14 dage til at kommentere sagen. Ved partshøringsfristens udløb sendes eventuelle partshøringssvar ud til sagens øvrige parter.
   Sagen skal derpå igen vurderes i Patientklagenævnet, og sagen bliver eventuelt sendt ud til fornyet sagkyndig vurdering.
   Hvis selve afgørelsesforslaget eller begrundelsen ændres, sendes det reviderede afgørelsesforslag ligeledes ud til parterne, som herefter får mulighed for at komme med supplerende bemærkninger, inden Patientklagenævnet træffer afgørelse i sagen.
   Det skal understreges, at nævnet ved sin afgørelse af sagen får forelagt alle de bemærkninger, som parterne er fremkommet med.

Aktindsigt
Parterne vil naturligvis fortsat på et hvilket som helst tidspunkt af sagen kunne bede om aktindsigt i overensstemmelse med forvaltningslovens regler. Som det fremgår ovenfor, får parterne imidlertid de ovenstående akter i forbindelse med partshøringen.

Svarfrister
For at undgå, at en sag unødigt trækker i langdrag, fastsættes en frist for parternes afgivelse af udtalelser og partshøringssvar. Sådanne frister kan naturligvis forlænges, hvis en part fremfører acceptable grunde herfor. Det er af stor betydning for en smidig sagsbehandling, at parterne besvarer henvendelserne fra embedslægerne og Patientklagenævnet så hurtigt som muligt. Det vil vi gerne benytte lejligheden til at opfordre til.


 Til top

   
<< Tilbage