Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

KLAGER OVER BEHANDLING PÅ LANDETS SKADESTUER AF MEDICIN- OG ALKOHOLPÅVIRKEDE PATIENTER MED HOVEDTRAUMER

1. apr 1998

NYHEDSBREV NR. 4/98

Patientklagenævnet træffer med jævne mellemrum afgørelse i sager, hvor der er klaget over behandlingen af personer, der kommer til skadestuen i medicin- eller alkoholpåvirket tilstand med et hovedtraume. Klagetemaerne i disse sager kan typisk inddeles i klager over, at en læsion i hovedet blev overset ved den objektive undersøgelse og klager over, at en hjernelæsion blev fejlvurderet som symptomer på medicin- eller alkoholpåvirkethed. I nogle sager optræder begge temaer.
   Den objektive undersøgelse af medicin- eller spirituspåvirkede patienter er vanskelig. Ved den vurdering, lægen skal foretage, er der derfor muligheder for fejlskøn. Patientklagenævnets afgørelser viser da også, at fejlskøn indenfor en vis margin må accepteres, hvis undersøgelsen har været tilstrækkelig omhyggelig og afspejler, at en grundig vurdering har været foretaget.

Oversete læsioner ved den objektive undersøgelse.
Nedenfor refereres to klagesager, hvor læsionen ikke blev diagnosticeret i skadestuen.

Sag nr. 1
Patienten var blevet fundet liggende på gaden og blev indbragt til skadestuen. På skadestuen blev det oplyst, at patienten havde drukket flere øl, var faldet og havde slået ansigtet. Der blev siden klaget over, at undersøgelsen på skadestuen var for overfladisk, idet et brud på næsen blev overset, samt at det blev overset, at kæben efter patientens opfattelse var gået af led.
   Patientklagenævnet lagde vægt på, at det af skadejournalen fremgik, at skadestuelægen undersøgte patienten for skader i ansigtet. Der blev specifikt undersøgt for skævhed af skillevæggen mellem næseborene. Lægen fandt ved undersøgelsen diverse hudafskrabninger, et sår ved næseroden, samt smertereaktion ved tryk på næseryggen, men klinisk ingen tegn på brud. Der var ingen tegn på skader på kæben. Patientklagenævnet fandt på dette grundlag ikke anledning til at kritisere den undersøgelse lægen havde foretaget, selvom et brud på næsen herved blev overset.
   Patientklagenævnet lagde endvidere til grund, at kæben ikke var slået af led efter patientens fald. Patientklagenævnet havde herved lagt vægt på, at patienten 3 dage efter faldet blev undersøgt på en øre-næse-hals afdeling, hvor der ved den kliniske undersøgelse ikke fandtes tegn på brud eller ledskred af kæbeskelettet.

Sag nr. 2
Patienten styrtede kl. 2 om natten på sin cykel og slog højre side af hovedet, da han var på vej hjem fra fest, hvor han havde drukket alkohol. Han blev bragt til skadestuen af 2 venner, og det blev oplyst, at patienten ikke havde været bevidstløs, ikke havde hovedpine og ikke havde kvalme eller opkastninger. Han havde dog smerter i højre ansigtshalvdel, men havde i øvrigt ingen gener.
   Skadestuelægen fandt ved undersøgelsen hævelse og dybe hudafskrabninger i højre side af pande-, tindinge- og kindregionen. Der var følger efter næseblødning, og der var let diffus ømhed svarende til læsionerne. Patienten havde normale lysreagerende pupiller, normalt syn, samt normal puls og blodtryk. Patienten gav udtryk for et ønske om at komme hjem.
   Patientklagenævnet fandt, at lægens hjemsendelse af patienten var forsvarlig. Nævnet havde lagt vægt på, at lægen ikke havde fundet tegn på hjernerystelse eller behandlingskrævende læsioner i øvrigt.
   Patienten havde efterfølgende opkastninger på vej hjem fra skadestuen og blev af sine venner på ny bragt til skadestuen. Patienten blev nu indlagt til observation for hjernerystelse. Der blev senere under indlæggelsen konstateret brud på ansigtsskelettet, samt tydelige tegn på hjernerystelse i form af hovedpine og hukommelsessvigt.

Alkohol-påvirkethed eller følger af hjernelæsion.
Nedenfor refereres en klagesag, hvor det skulle vurderes, om der var tale om alkoholpåvirkethed eller følger efter hjernelæsion.

Patienten var omkring kl. 15.00 på vej hjem fra en idrætspark og cyklede ind i en lygtepæl og væltede. Han blev indbragt på skadestuen. Skadestuelægen fik af patientens hustru oplyst, at patienten havde indtaget ca. 3 øl i løbet af 2½ time.
   Patienten optrådte ejendommeligt, uroligt og aggressivt og gik omkring på alle patientstuerne. Da han lugtede af spiritus, fik lægen det indtryk, at patienten var beruset. Patienten blev observeret i et par timer på skadestuen, uden at han udviste neurologiske udfald. Da han fortsat optrådte som beruset, blev han overført til detentionen. Det viste sig senere, at patienten havde pådraget sig en hjernelæsion.

Patientklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere den behandling patienten modtog af skadestuelægen, til trods for, at indikationen for CT-scanning er vid hos berusede personer.
   Patientklagenævnet lagde vægt på, at lægen ifølge skadejournalen var blevet oplyst om, at patienten angiveligt ikke havde været bevidstløs, ikke havde kastet op og ikke havde hovedpine. Patientklagenævnet lagde endvidere vægt på, at lægen ifølge skadejournalen foretog en neurologisk undersøgelse af patienten, hvor hun fandt pupiller og reflekser normale. Der var ikke mistanke om brud på kraniet, men en mindre overfladisk hudafskrabning i baghovedet. Patienten kunne endvidere svare relevant, når han blev spurgt.


 Til top

   
<< Tilbage