Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

KLAGER INDEN FOR PLASTIKKIRURGI, HERUNDER INFORMATION

1. sep 2003

NYHEDSBREV NR. 9/03

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har i december 2003 udsendt en sammenfatning af næv-nets praksis vedrørende information og samtykke samt journalføring heraf for perioden 1998 - 2003. Sammenfatningen findes på nævnets hjemmeside www.pkn.dk under nyhedsbreve og publikationer. Dette nyhedsbrev er udarbejdet ud fra sammenfatningens kapitel 2.6.5.

Information om komplikationer og bivirkninger

I lov om patienters retsstillinger § 7 er det fastsat, at patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder information om risiko for komplikationer og bivirkninger. Reglen suppleres af § 5 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbreds-oplysninger mv., som blandt andet fastslår, at mundtlig information i visse tilfælde bør sup-pleres med skriftligt informationsmateriale. En nærmere uddybning findes i Sundhedsstyrel-sens vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. nr. 161 af 16. september 1998, pkt. 3.6.


Kosmetiske indgreb

Sundhedsstyrelsen har i vejledning af 6. januar 2000 fastsat særlige retningslinier for informa-tion forud for kosmetiske indgreb.

De kosmetiske indgreb foretages normalt ikke for at helbrede patienten for en sygdom, og der stilles derfor særlige krav til informationen. Der skal således blandt andet grundigt informeres om behandlingsresultatet, da patienten har særlige forventninger hertil. Der skal endvidere informeres om, hvorvidt lægens erfaringer med det pågældende indgreb er af begrænset om-fang, ligesom der tillige, hvor dette er relevant, skal oplyses om lægens egne resultater.

Det fremgår af vejledningen, at informationen desuden skal gives både skriftligt og mundtligt.

Den skriftlige information skal være udfærdiget i et sprog uden fagudtryk. Den skal være neu-tral og må ikke usagligt fremhæve eller favorisere en behandlingsmetode frem for en anden.

Den mundtlige information, der supplerer den skriftlige information, skal tage udgangspunkt i den enkelte patients behov. Patienten skal have mulighed for at læse den skriftlige informati-on forud for den mundtlige information og for at stille og få besvaret spørgsmål.

Det fremgår endelig af vejledningen, at informationen skal gives i så god tid, at patienten får betænkningstid til at vurdere informationen og mulighed for at drøfte den med familie eller andre før aftale om behandling indgås.

Nedenfor refereres tre afgørelser, som illustrerer nævnets praksis i disse sager.

Klage over mangelfuld information forud for ansigtsløftning (0127018A)

En 42-årig kvinde fik i juli 1999 foretaget ansigtsløftning og operation af øjenlåg af special-læge A og speciallæge B. Ved de efterfølgende kontrolundersøgelser gav patienten udtryk for utilfredshed med hårtabet omkring arret. I juli 2000 fik patienten foretaget en korrektion af arret.

Der blev klaget over, at speciallæge A forud for ansigtsløftningsoperationen i juli 1999 alene informerede patienten om, at hendes hårgrænse kunne vige med 1 mm og således ikke infor-merede om yderligere risici ved operationen.

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere speciallæge A for hans information af pati-enten, idet speciallæge A forud operationen i juli 1999 burde have informeret patienten om, at arret kunne blive meget bredt samt om, at føleforstyrrelser, som opstår efter den beskrevne operation, ikke altid forsvinder fuldstændig.

Patienten var ifølge journalen alene blevet informeret om, at der kunne opstå komplikationer som forbigående hovedpine og føleforstyrrelser omkring arret samt midlertidigt ligeledes for-bigående hårtab. Der blev tillige informeret om, at et ar i hovedbunden kunne blive relativt synligt grundet patientens tynde hår.

Nævnet fandt tillige, at speciallæge A ikke havde givet patienten tilstrækkelig information i forbindelse med operationen i juli 2000.

Nævnet oplyste, at såfremt breddeøgningen af arret efter første operation skyldtes stramninger i selve arret, og altså var en følge af, at der blev fjernet noget hud, burde patienten ved anden operation have været informeret om, at resultatet kunne risikere at blive som før operationen. Ved en ny operation fjerner man således igen noget væv, denne gang blot lidt mere end sidste gang, og derfor er der igen risiko for stramning af arret med efterfølgende breddeøgning og grundet ny ardannelse igen trækkende fornemmelser og eventuel hovedpine.


Klage over manglende information ved kosmetisk operation (0337626A)

En 45-årig kvinde fik af en speciallæge i plastikkirurgi korrigeret hængende øvre og nedre øjenlåg operativt.

1 uge efter var patienten meget generet af hævelse og kløetendens i begge øjne. Stingene blev fjernet, og der fandtes herefter moderat hævelse i huden samt i øjnenes bindehinder.

2 uger efter var patienten fortsat generet af hævede øjenlåg samt hævelse i øjnenes bindehin-der, der var tågesyn, tåreflod og nedsat følesans højresidigt i ansigtet. Speciallægen henviste til en øjenlæge.

Øjenlægen konkluderede, at det var et Rokkjærs tilfælde, og at løsning ud mod siden af ansig-tet eventuelt med indsættelse af hudtransplantat ville hjælpe.

4 uger efter operationen indopererede plastikkirurgen et hudtransplantat, høstet fra bagsiden af højre øre.

Ved kontrol ca. 2 måneder efter denne operation havde der udviklet sig en hævelse under transplantatet. Patienten havde nedsat bevægelighed i højre side af overlæben samt højre øjenbryn. Ved kontrol efter endnu en måned vurderede speciallægen, at transplantatet var faldet pænt til. Ifølge patienten var der nedsat følelse i kanten af nedre øjenlåg, hvor også øjenvipperne var gået tabt.

Der blev foretaget reoperation af højre, nedre øjenlåg. Ved denne operation blev halvdelen af transplantatet fjernet, hvorefter der bibeholdtes et transplantat, der var 2-4 mm bredt under høje, nedre øjenlågsrand.

Der blev blandt andet klaget over, at der ikke var informeret tilstrækkeligt inden operationen.

Nævnet fandt grundlag for kritik af speciallægens information af patienten.

Patienten var forud for indgrebet blevet informeret skriftligt og mundtligt om visse komplika-tioner, men der blev ikke udleveret informationsmateriale specifikt vedrørende det planlagte indgreb og de risici, der var forbundet hermed.

Indgrebet var et korrektivt indgreb dvs. et indgreb, der som hovedformål havde at forbedre udseendet. Lægen bør i henhold til vejledning om information forud for kosmetiske indgreb derfor informere om det pågældende indgreb, herunder hvilke realistiske forventninger patien-ten kan have til resultatet af indgrebet og om risiko for komplikationer og bivirkninger, her-under senfølger og langtidskomplikationer. Informationen skal gives både skriftligt og mundt-ligt. Lægen har pligt til at journalføre, hvilke informationer der er givet til patienten herunder hvilket skriftligt informationsmateriale, der er givet patienten.

Nævnet kunne oplyse, at muligheden for stramning på øjenlåg, der trækker øjenlågskanten fra efter indgrebet (ektropion) er en almindelig kendt og desværre også ikke helt sjældent fore-kommende komplikation til operation for slaphed ved nedre øjenlåg.

På denne baggrund burde der have været informeret om risiko for stramning på øjenlåg, der trækker øjenlågskanten fra efter indgrebet (ektropion).

Da der ikke er udleveret fyldestgørende skriftligt informationsmateriale specifikt om operati-on såvel af øvre som nedre øjenlåg og om komplikationer herved, finder nævnet, at den præ-operative information ikke har været i overensstemmelse med lov om patienters retsstilling.

Klage over manglende information, kontrol og lægetilsyn (0340216A)

En 43-årig kvinde henvendte sig til en speciallæge for at få foretaget en operation for slapt maveskind. Hun blev forundersøgt af en medhjælp, der orienterede om operationsforløbet og mulige komplikationer. 4 dage efter blev patienten indlagt og blev undersøgt og informeret af speciallægen. Ved operationen indlagde speciallægen 2 dræn i operationssåret for at opsamle blod og væske. Patienten blev udskrevet dagen efter.

Der blev klaget over, at patienten ikke fik fyldestgørende information inden operationen, idet hun ikke fik oplyst, at der skulle lægges dræn ind, og at hun ville blive sendt hjem med to dræn i maven.

Nævnet fandt grundlag for kritik af speciallægens information af patienten. Nævnet oplyste, at der ikke specielt skulle orienteres om indlæggelse af dræn i forbindelse med operationer, men der var ikke blevet udleveret skriftlig information om det planlagte kosmetiske indgreb, og nævnet fandt derfor ikke, at speciallægen havde informeret i overensstemmelse med lov om patienters retsstilling.

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Karen Langsted på telefonnummer 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage