Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

KLAGER OVER MANGLENDE ERKENDELSE AF SVANGERSKABSFORGIFTNING

1. jul 2003

NYHEDSBREV NR. 7/03

Patientklagenævnet har i november 2003 offentliggjort en sammenfatning af nævnets praksis i fødselssager (obstetrik). Sammenfatninger omfatter afgørelser af klager over jordemødre og/eller læger i perioden 1. januar 2000 til 1. januar 2003. Sammenfatningen findes på næv-nets hjemmeside www.pkn.dk. Nedenstående nyhedsbrev er udarbejdet på baggrund af sam-menfatningens kapitel 2.2, som handler om klager over manglende erkendelse af svanger-skabsforgiftning.

Nævnet har i disse sager oplyst, at symptomerne på svangerskabsforgiftning er væskeansam-linger (ødemer), æggehvidestof i urinen og forhøjet blodtryk, hvor den væsentligste parameter er det forhøjede blodtryk. Svangerskabsforgiftning er en tilstand, der kan udvikle sig til en livstruende tilstand for såvel fosteret som for den gravide, og tilstanden kan udvikle sig hur-tigt. Det er derfor nævnets opfattelse, at en hurtig lægelig vurdering og eventuel behandling er påkrævet.

Nedenfor refereres to sager, som illustrerer nævnets praksis på dette område.

Klage over, at fødsel først blev sat i gang 17 dage efter termin (0019604P)

En 25-årig førstegangsfødende kvinde var i graviditetsuge 42 + 2 dage, da hun den 14. december 1999 blev indlagt på fødegangen til igangsættelse. Igangsættelsen skete ved hindesprængning og med et drop med vestimulerende medicin, hvorved fødslen skred hurtigt frem.

Kl. 13.20 fandt man, at fosterets hjertelyd var påvirket, hvorfor en reservelæge beslut-tede at forløse med sugekop efter anlæggelse af et klip i mellemkødet (episiotomi).

Kvinden fødte den 14. december kl. 14.12 en levende velskabt dreng på 3.780 gram, der fik Apgar Score 9 efter 1 minut og 10 efter 5 minutter.

Da der var opstået en stor udrift i vagina i begge sider samt sprængning af lukkemusk-len, som ifølge en anden reservelæge ikke kunne sys i lokalbedøvelse, blev disse læsio-ner syet sammen i fuld bedøvelse af en afdelingslæge.

Der blev blandt andet klaget over, at lægerne ikke satte fødslen i gang tidligere end 17 dage efter hendes termin.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de involverede læger for, at de først satte fødslen i gang den 14. december 1999.

Nævnet lagde vægt på, at den administrerende overlæge til sagen oplyste, at man på af-delingen ikke anvendte rutinemæssig ultralydsscanning til fastsættelse af terminstids-punktet, og at man ikke foretog igangsættelse af fødslen før to uger efter beregnet ter-min, medmindre der opstod kliniske problemer, som krævede tidligere indgriben.

Endvidere lagde nævnet vægt på, at kvinden havde forventet termin den 27. – 29. no-vember 1999 udregnet på baggrund af sidste menstruations første dag og cyklusens længde på 28-30 dage.

Nævnet lagde også vægt på, at kvinden blev sygemeldt under graviditeten på grund af almen utilpashed, svimmelhed, og smerter i lænderyggen, samt at hendes graviditet el-lers var ukompliceret til og med 42 uger, hvor der blev fundet normalt blodtryk og in-gen proteiner i urinen (proteinuri).

Videre lagde nævnet vægt på, at der den 13. december 1999 opstod let svangerskabsfor-giftning med blodtryk på 140/96 samt proteiner i urinen og lidt hovedpine, hvorefter man satte fødslen i gang ved at foretage hindesprængning den 14. december 1999 ved en graviditetslængde på 42 uger og 2 dage.

Indberetning vedrørende manglende erkendelse af svangerskabsforgiftning (0126201P)

En 34-årig kvinde var andengangsfødende og i graviditetsuge 32, da hun den 12. maj 2000 om morgenen henvendte sig på fødegangen på grund af susen for ørene, tryk for brystet og protein i urinen. En jordemoder målte blodtrykket til 200/120 og påsatte overvågning med CTG og fandt denne normal. Omkring kl. 6.00 fandt jordemoderen blodtrykket uændret og gav Trandate 100 mg, hvorefter hun valgte at se tiden an. Kvin-den ønskede tilsyn af en bestemt overlæge, som mødte i vagt kl. 8.00 samme morgen. Kvinden blev tilset af en læge kl. 8.15, og der blev foretaget forskellige undersøgelser og behandling, inden man den 13. maj 2000 kl. 9.54 ved et kejsersnit forløste en lille pi-ge på ca. 1800 gram.

Sundhedsstyrelsen indberettede jordemoderens behandling af kvinden.

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere jordemoderen for hendes behandling af kvinden den 12. maj 2000.

Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af journalen, at kvinden i sin tidligere graviditet var belastet af svær svangerskabsforgiftning, som førte til kejsersnit med forløsning af to piger, hvoraf den ene var præget af spasticitet.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af journalen, at kvinden den 12. maj 2000 kl. 5.30 henvendte sig på fødegangen, og at hun havde forhøjet blodtryk, og havde susen for ørerne, tryk for brystet og maksimalt udslag for æggehvidestoffer i urinen (+++ for protein i urinen).

Det var nævnets opfattelse, at jordemoderen burde have orienteret den vagthavende læ-ge om kvindens ankomst, og ved den lejlighed have gjort opmærksom på hendes ud-trykkelige ønske om kun at blive set af en bestemt overlæge. Alternativt burde jorde-moderen have orienteret kvinden om fordele og ulemper ved hendes valg, herunder den mulige store risiko for såvel fosteret som for hende selv, såfremt kvinden havde fast-holdt, at hun kun ville ses af overlægen.

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Berit Schwartz på tlf. 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage