Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

HELBREDSOPLYSNINGER I FORHOLD TIL SUNDHEDSPERSONERS TAVSHEDSPLIGT

1. maj 2003

NYHEDSBREV NR. 5/03

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har i juli 2003 udsendt en sammenfatning af nævnets praksis vedr. sundhedspersoners tavshedspligt for perioden 1998-2002. Sammenfatningen findes på nævnets hjemmeside www.pkn.dk/nyhedsbreve og publikationer. Dette nyhedsbrev er udarbejdet ud fra sammenfatningens kapitel 3.1.

Retsgrundlaget er lov om patienters retsstilling, som trådte i kraft d. 1. oktober 1998

Helbredsoplysninger

Nedenstående afgørelser belyser, hvad der forstås ved helbredsoplysninger i relation til bestemmelserne i lov om patienters retsstilling vedrørende tavshedspligt.

Det fremgår af lovens § 23, stk. 1, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

For så vidt angår øvrige rent private oplysninger og andre fortrolige oplysninger, som ikke falder ind under helbredsoplysninger, kan det overordnet oplyses, at det for eksempel kan være oplysninger om patientens familiære forhold, sociale problemer, strafbare forhold, gæld, indkomst- og skatteforhold.

Helbredsoplysninger skal ifølge Sundhedsstyrelses vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger forstås som oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand, herunder om en persons kontakt til sundhedsvæsenet, for eksempel at en person har været eller er indlagt til behandling samt oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika, alkohol og lignende.

Nedenstående 3 afgørelser belyser, hvilke oplysninger nævnet anser for at være helbredsoplysninger i forbindelse med sundhedspersoners videregivelse af disse.


• Klage over brud på tavshedspligten ved at videregive oplysninger om en henvisning (0016901A)

En 21-årig kvinde blev i juni 1998 opereret for en svulst i baghovedet. Efter operationen gennemgik hun adskillige strålebehandlinger. Et år senere aftalte hun med den læge, som havde opereret hende, at han ville orientere hendes praktiserende læge om, at denne skulle henvise hende til en samtale med en psykolog, da hun havde behov for at tale om sit sygdoms- og behandlingsforløb. Lægen afventede herefter hendes henvendelse, men da dette ikke skete, ringede lægen til hende. Imidlertid tog hendes moder telefonen, hvorefter lægen bad moderen give datteren besked om at ringe tilbage. På moderens forespørgsel svarede lægen, at datteren ønskede en henvisning til en psykolog.

Der blev klaget over, at lægen havde brudt sin tavshedspligt ved telefonisk at oplyse patientens mor om, at patienten havde ønsket henvisning til en psykolog.

Patientklagenævnet fandt, at lægen havde brudt sin tavshedspligt ved at videregive oplysningen om henvisningen til psykolog til patientens mor, idet nævnet fandt, at der var tale om helbredsoplysninger.

Nævnet oplyste, at der ved helbredsoplysninger forstås oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand, herunder om en persons kontakt med sundhedsvæsenet.

Det er ikke kun de helbredsoplysninger om patienten, som er ført i en journal, der er beskyttet af tavshedspligten. Det er derimod alle oplysninger, som kan fortælle noget om patientens helbred, herunder røntgenbilleder og udskrifter fra elektrokardiogrammer.

Nævnet har i enkelte tilfælde taget stilling til spørgsmålet om muligheden for at identificere patienten i forbindelse med videregivelse af helbredsoplysninger om denne.

• Klage over psykologs henvendelse til skolepsykolog uden samtykke fra forældrene (0016103A)

En 11-årig pige blev indlagt på en børneafdeling, fordi hun havde haft svære smerter i begge ankelled, i venstre skulder, i albue- og fingerled. Sundhedspersonalet fandt det påfaldende, at hun viste en kraftig smertereaktion ved berøringer, men at hun alligevel uden problemer kunne stå og gå. Efter en afdelingskonference indvilligede moderen i, at børneafdelingen kunne få nærmere oplysninger om datteren fra skolepsykologen, men det blev aftalt, at moderen selv ville tage kontakt til skolepsykologen. Senere denne dag ringede en psykolog fra børneafdelingen til skolepsykologen. Da skolepsykologen ikke kunne træffes, lagde psykologen en telefonbesked til skolepsykologen. Under en senere telefonsamtale spurgte skolepsykologen til sagen, men psykologen ønskede drøf-telsen udskudt, fordi hun i mellemtiden var kommet i tvivl om, hvilken form for samarbejde med skolen der konkret var ønsket.

Der blev klaget over, at psykologen gennem sin telefoniske henvendelse til skolepsykologen uberettiget havde videregivet fortrolige oplysninger.

Patientklagenævnet fandt, at psykologen havde overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med sin opringning til skolepsykologen. Nævnet lagde vægt på, at psykologen kontaktede skolepsykologen i strid med en aftale, der var indgået mellem moderen og afdelingen. Det var nævnets opfattelse, at den blotte henvendelse til skolepsykologen udgjorde en overtrædelse af tavshedspligten.

Der blev afgivet dissens i sagen.

Klage over mulig identifikation af patient ved videregivelse af oplysning (0126306P)

En 30-årig kvinde blev undersøgt på en dermatologisk afdeling med henblik på udredning af kronisk nældefeber, som ifølge hende selv skyldtes overfølsomhed for vinyl. Patienten havde specielt været meget generet under en ansættelse på en arbejdsplads, hvor hun ikke længere var ansat. Ved undersøgelsens afslutning oplyste afde-lingslægen, at hun ville kontakte forskellige læger fra tidligere undersøgelser samt eventuelt kontakte den tidligere arbejdsplads. Afdelingslægen sendte herefter en e-mail til den tidligere arbejdsgiver med henblik på at få tilsendt forskellige prøver til anvendelse i den videre behandling af patienten.

Der blev klaget over, at afdelingslægen uden patientens samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt videregav oplysninger om hende til hendes tidligere arbejdsgiver.

Patientklagenævnet fandt, at afdelingslægen havde brudt sin tavshedspligt ved at videregive oplysningerne.

Patientklagenævnet fandt, at det var muligt for den tidligere arbejdsplads at identificere, hvem oplysningerne drejede sig om, idet det i brevet var angivet, at det drejede sig om en person, som havde arbejdet i virksomheden med produktion af latex-uridomer i perioden 1996-98, at personen havde ført en arbejdsskadesag, og at prøver til brug for sagen skulle mærkes på en måde, som svarede til patientens forbogstaver samt fødselsdato. Det var derfor uden betydning, at lægen i brevet ikke havde nævnt patienten ved navn.

Nævnet fandt, at der således blev videregivet oplysninger af privat karakter, idet det i brevet fra lægen til arbejdspladsen blev oplyst, hvilke tests der var blevet udført på patienten, hvilken type allergi man herefter mente, hun havde, og hvordan tilstanden havde udviklet sig.


Yderligere information kan fås hos fuldmægtig Henrik Kristensen og fuldmægtig Rebekka Dickmeiss på telefonnummer 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage