Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

KLAGER OVER REKONSTRUKTION AF BRYST MED PROTESE EFTER OPERATION OG STRÅLEBEHANDLING FOR KRÆFT

1. jan 2003

NYHEDSBREV NR. 1/03

Patientklagenævnet i sin Årsberetning 2002, Afgørelser og praksis, som findes på nævnets hjemmeside www.pkn.dk, et kapitel, som omhandler nævnets praksis vedr. klager over rekonstruktion af bryst efter operation og strålebehandling. I dette nyhedsbrev er angivet nævnets praksis vedr. rekonstruktion ved hjælp af proteser.

Ved rekonstruktion af bryst efter operation og strålebehandling for kræft kan man vælge mellem flere rekonstruktionsmetoder. En af dem er implantation af en protese.

Nedenfor refereres to klager, som illustrerer nævnets praksis i disse sager.

Klage over rekonstruktion med ekspanderprotese (0233109B)

En 33-årig kvinde havde fået fjernet venstre bryst på grund af brystkræft. Herefter ønskede hun en rekonstruktion af brystet. Det blev aftalt, at hun skulle have ilagt en ekspansionsprotese på 350 ml. Under operationen blev der ilagt en ekspansionsprotese på 450 ml. i stedet, da hospitalet ikke havde flere ekspansionsproteser på 350 ml. Da resultatet ikke var tilfredsstillende, herunder da den ilagte protese foldede, blev den fjernet.

Der blev bl.a. klaget over, at overlægen ikke udførte operationen korrekt.

Nævnet fandt ikke anledning til kritik af overlægens behandling af patienten. Nævnet lagde vægt på, at patienten kun havde en begrænset mængde hud på mave og ryg, hvorfor hun var mest egnet til en brystrekonstruktion ved hjælp af protese /ekspanderprotese.

Nævnet fandt således, at det under hensyn til forholdene vedrørende muligheden for at flytte hud – og dermed foretage en TRAM-lap operation (operation, hvor patientens eget væv, herunder hud, fedt og muskulatur fra mave regionen, bliver anvendt til erstatning af manglende fylde), var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at patienten blev tilbudt at få foretaget rekonstruktion med en ekspansionsprotese.

Nævnet oplyste, at ekspansionsprotesens størrelse spiller en mindre rolle for resultatet, når blot den kan optankes til et passende rumfang. Et passende rumfang er i den forbindelse et rumfang lidt over, hvad der kan skønnes at være symmetrisk med det andet (modsidige) bryst.

Det fremgik videre af sagen, at det efter endt optankning er almindeligt anbefalet at lade gå 3-6 måneder, for at arrene (udvendige såvel som indvendige) kan modnes og vævet stabiliseres i udvidet tilstand. Det er almindeligt herefter at foretage en aftapning til skønnet symmetrisk rumfang set i forhold til det andet bryst. Herved fremkommer ofte umiddelbart folder, som kan være synlige gennem huden, men som ofte glatter sig ud med tiden. Synligheden af disse folder afhænger blandt andet af, hvor stort et rumfang der aftappes, men også af hvor tykt underhudsfedtlaget er. Består rynkedannelsen over tid er det almindeligt at udskifte ekspansionsprotesen med en silikoneprotese med et permanent rumfang eller en saltvandsprotese, der er påfyldt det ønskede rumfang.

Nævnet oplyste endelig, at der ikke er nogen øvre grænse for, hvor lang tid en ekspansionsprotese kan være implanteret, så længe der ikke optræder symptomer, som tilsiger, at den bør fjernes. Resultatet af en rekonstruktion behøver således ikke at blive ringere, såfremt de ovennævnte 3-6 måneders armodningstid overskrides, men det tilstræbes i almindelighed, at en brystrekonstruktion med den beskrevne metode er tilendebragt, det vil sige også justeret i påfyldning, i løbet af ¾ - 1 år.

I efterforløbet efter endt påtankning i ekspansionsprotesen opstod der kapseldannelse.

Nævnet oplyste, at det er en almindelig kendt komplikation til brystrekonstruktion, at der opstår kapseldannelse. Dette er særlig tilfældet, når der forud for behandlingen er udført strålebehandling.

Klage over placering af saltvandsproteser (0234310B)

En 62-årig kvinde havde mere end 20 år tidlige fået fjernet begge bryster på grund af forstadier til kræft. Hun havde efterfølgende flere gange fået indsat silikoneproteser, som dog var fjernet igen på grund af problemer med disse. Det blev aftalt at prøve at indsætte små saltvandsproteser. Disse blev indsat under muskulaturen. Efter indsættelsen af proteserne fandt patienten, at de var placeret for højt oppe, og patienten besluttede 14 dage efter operationen, at de skulle fjernes igen.

Der blev klaget over behandlingen i forbindelse med indsættelse af proteserne.

Nævnet fandt anledning til kritik af lægens behandling af patienten, idet nævnet fandt, at lægen i denne konkrete situation burde have forudset, at det ville være vanskeligt at korrigere patientens tilstand ved at placere saltvandsproteser under muskulaturen uden at behandle eller tage højde for de ar og forandringer, som patienten havde i huden og underhuden på grund af det tidligere forløb.

Nævnet oplyste, at det er en almindeligt forekommende komplikation, at der opstår displacering af protesen med forskydning opadtil. Nævnet fandt imidlertid, at det i uproblematiske tilfælde var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt standard at placere proteserne under muskulaturen.

Sagen illustrerer, at nævnet i en konkret sag kan finde grundlag for kritik, når der ved udførelse af indgrebet ikke er taget højde for udviklede ar og forandringer.

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Pia Larsen, tlf. 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage