Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

Klager over tandlægers behandling af karies

1. jul 2002

NYHEDSBREV NR. 3/02

Karies er en sygdom, der skyldes sygdomsfremkaldende bakteriebelægninger, der ligger uforstyrret på tandoverfladen i lang tid. Når bakteriebelægningerne fjernes eller forstyrres grundigt, går en igangværende kariesproces i stå eller standses helt. Det betyder, at en tandlæge kan informere patienten om, hvordan denne selv er i stand til at forhindre en videre udvikling af et kariesangreb, når dette er på et tidligt stadie. Fluorbehandling af et begyndende kariesangreb bidrager yderligere til at sænke hastigheden, hvormed et kariesangreb udvikler sig.
Bliver igangværende kariesangreb ikke standset, udvikler processen sig, og det bliver nødvendigt at behandle den angrebne tand med en fyldning. Hvornår det i det enkelte tilfælde er nødvendigt at behandle den karierede tand med en fyldning, er et skøn, som den enkelte tandlæge foretager over udviklingshastigheden af kariesangrebet. Tandlægen afvejer i hvert enkelt tilfælde angrebets dybde, dets udvikling over tid overfor hyppigheden og graden af plakfjernelse. Som supplement til de kliniske undersøgelser kan tandlægen benytte sig af sammenbidsrøntgenoptagelser (bite-wing røntgenoptagelser) af kindtænderne.

Nedenfor refereres to klager, som illustrerer nævnets praksis i disse sager.

Klage over utilstrækkelig tandfyldning (se anonymiseret afgørelse 9802819B)
En 18-årig dreng var gennem 4 år blevet behandlet af tandlæge i en kommunal tandpleje. I hele forløbet blev der regelmæssigt taget røntgenbilleder til kontrol af de begyndende kariesangreb. De enkelte angreb, som udviklede sig, blev behandlet med fyldning. Endvidere blev patienten løbende informeret om kariessituationen og givet instruktion i tandpleje og –hygiejne. Da patienten blev afsluttet fra den kommunale tandpleje, blev han udskrevet til videre behandling hos privat tandlæge. I udskrivningsbrevet noterede tandlægen, hvilke tænder der var blevet behandlet, og hvilke tænder, der skulle observeres for begyndende karies.

Der blev klaget over en utilstrækkelig behandling af patientens tænder.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af tandlægen for behandlingen, idet spørgsmålet om, hvornår der skulle behandles med fyldning, beroede på tandlægens skøn, hvilket var i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Nævnet lagde herved til grund, at der sædvanligvis udvises tilbageholdenhed med fyldningsbehandling af de kariesangreb, som patienten selv er i stand til at rengøre ved daglig mundhygiejne, og at dette gælder, uanset om kariesangrebet har forårsaget et hul i tanden.

Klage over utilstrækkelig behandling af karies (se anonymiseret afgørelse 9800520B)
En 15-årig dreng blev undersøgt af en tandlæge i en kommunal tandpleje efter tilflytning. Den sidste undersøgelse fra hans forrige tandlæge viste, at man dér fandt tre begyndende kariesangreb. Tandlægen tog derfor bite-wing røntgenbilleder til hjælp for undersøgelsen, og han vurderede, at der ikke var karies, men at tyggefladen på en tand skulle observeres. Ca. halvandet år senere konstaterede tandlægen en begyndende kariesudvikling. Tandlægen valgte et år efter at behandle to kariesangreb med non-operativ kariesbehandling i form af fluorbehandling og instruktion i brug af tandtråd.

Der blev klaget over, at tandlægen ved undersøgelse af drengen kort tid før han fyldte 18 år ikke udførte tandfyldningsbehandling af et antal huller, men alene behandlede hullerne med fluor.

Patientklagenævnet fandt anledning til kritik af tandlægen for dennes behandling af drengen.
Nævnet oplyste, at tandlægen som godt supplement til den kliniske undersøgelse kan benytte sig af bite-wing røntgenoptagelser af kindtænderne, hvorved tandlægen får indtryk af, hvor dybt karies-angrebet går ind i tanden. Dette er en god hjælp til at foretage det rigtige behandlingsvalg, men ved vurdering af udviklingshastigheden af et kariesangreb er det nødvendigt med to billeder taget over tid.

Nævnet fandt, at røntgenbillederne, som blev taget ved den første undersøgelse, var utilstrækkelige, fordi to af de tandflader, der vendte mod hinanden i de 2 bageste kindtænder i højre side af overkæben, lappede over hinanden, hvor den tidligere tandlæge havde fundet begyndende karies. Det var således ikke muligt at se, om fundet var rigtigt. På denne baggrund burde have været taget nye billeder. Nævnet fandt videre, at der tillige var røntgenfund, som burde have givet anledning til non-operativ behandling af de igangværende kariesangreb. Den manglende diagnosticering af de igangværende kariesangreb havde således ført til, at tandlægen ikke foretog den nødvendige behandling. Endvidere fandt nævnet, at kariesudviklingen, der blev fundet halvandet år efter første undersøgelse, burde have givet anledning til at tage nye røntgenbilleder.

Nævnet fandt tillige, at tandlægen foretog en utilstrækkelig diagnostik af bite-wing røntgenbillederne, idet det var nævnets vurdering, at der var kariesforandringer på i alt 6 tænder, hvoraf de 2 havde behov for fyldningsbehandling, mens det ville være korrekt at behandle de øvrige kariesangreb med non-operativ kariesterapi.

Yderligere oplysninger kan fås hos tandlæge Bjarne Frese, tlf. 33 38 95 00


 Til top

   
<< Tilbage