Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

Klager over manglende kommunikation og samarbejde i sundhedsvæsenet

30. okt 2001

NYHEDSBREV NR. 8/01

Patientklagenævnet har i år 2000 truffet et antal afgørelser, som udspringer af patienternes oplevelser med kommunikation og samarbejde mellem sundhedspersonale og kliniske afdelinger indbyrdes og mellem forskellige sektorer i sundhedsvæsenet.

Klagerne viser, at det er vigtigt for patienten, at denne oplever kontinuitet i behandlingsforløbet, især når flere læger, sygeplejesker, afdelinger, klinikker og sektorer er involveret.

Nævnet modtager klager over problemer, der kan opstå, når behandlingsforløbet varetages af flere sundhedspersoner i primærsektoren og i sygehusvæsenet, samt klager over kommunikationen mellem forskellige sygehusafdelinger og personalet internt, som på en afdeling kan opleves som mangelfuld. Patienterne kan føle sig glemt eller "tabt" i forløbet, når der ikke bliver taget hånd om eksempelvis undersøgelsesresultater, yderligere udredning af deres sygdom, manglende indkaldelse o. lign.

Nævnets afgørelser understreger, at det er vigtigt, at sundhedspersonalet er meget opmærksomt på, at patientens undersøgelses- og behandlingsforløb planlægges og koordineres omhyggeligt, og at man sikrer sig, at patienten og den sundhedsperson, der skal forestå den videre behandling, er sikrede de relevante og nødvendige oplysninger.

Temaer i klagerne

Nedenstående viser, hvor og hvordan de enkelte problemer kan opstå, og hvilke afgørelser Patientklagenævnet har truffet. De angivne numre referer til de offentliggjorte afgørelser på Patientklagenævnets hjemmeside: www.pkn.dk og findes desuden som links i den elektroniske udgave af nyhedsbrevet.

Afgørelserne kan rubriceres i følgende temaer:

Undersøgelsesresultater
En speciallæge reagerede ikke på et unormalt undersøgelsesresultat før efter 3 måneder.
Patientklagenævnet fandt, at lægen burde have fulgt op på resultatet ved at sørge for at orientere patientens egen læge uden unødig ventetid. [9918318A]

En speciallæge sendte undersøgelsesresultater til patientens egen læge, der ikke var henvisende læge.
Patientklagenævnet fandt, at lægen burde have sendt svaret til henvisende læge, da egen læge almindeligvis vil gå ud fra, at henvisende læge har fået svaret. Henvisende læge har hovedansvaret for opfølgning af undersøgelsesresultater. Refereret nedenfor [0016703A]

Indkaldelse til planlagte undersøgelser
En indkaldelse, som var anført i journalen, blev ikke sat i værk indenfor tidsfristen.
Patientklagenævnet fandt, at den læge, der havde ansvaret for prioritering af patienterne, herunder ventelister, burde have sikret sig, at patienten blev rettidigt indkaldt. Refereret nedenfor [0015907A]

Patienten blev informeret om undersøgelsesresultatet, men blev ikke indkaldt i overensstemmelse med det planlagte undersøgelsesprogram.
Patientklagenævnet fandt, at den læge, der informerede patienten om resultatet, burde have sikret sig, at undersøgelsesprogrammet blev iværksat, herunder indkaldelse af patienten. [9918302A]

Fejlmedicinering
Praktiserende læge udskrev recept i overensstemmelse med usædvanlig ordination på sygehusets medfølgende medicinkort.
Patientklagenævnet fandt, at lægen burde have sikret sig ordinationens korrekthed ved at gennemse epikrise eller tage kontakt til afdeling, samt udspørge patienten. [0016212A]

Konkrete afgørelser

I det følgende er 2 af de omtalte afgørelser refereret.

Klage over manglende information om undersøgelsesresultat [0016703A]
En 28-årig mand blev den 28. januar 1999 undersøgt af en speciallæge i kirurgi (speciallæge A) på grund af hævelse i højre side af pungen, der fremtrådte som en klump. Speciallæge A ordinerede behandling med antibiotika på mistanke om betændelsestilstand og henviste endvidere til ultralydsundersøgelse af pungen.

Ultralydsundersøgelsen blev foretaget den 29. januar 1999 af en speciallæge i radiologi (speciallæge B). Undersøgelsen viste en svær forstørrelse af begge sten, mest i højre side, og speciallæge B anbefalede en vævsprøve, der skulle afklare, om der var tale om en svulst. Speciallæge B sendte undersøgelsesresultatet til patientens praktiserende læge.

I begyndelsen af marts 1999 kontaktede patienten speciallæge A for at få besked om resultatet af ultralydsundersøgelsen. Speciallæge A, der ikke havde modtaget undersøgelsesresultatet, kontaktede omgående speciallæge B. Speciallæge A henviste herefter patienten til vævsprøve, der viste, at der var kræft i begge sten.

Der blev klaget over, at speciallægerne ikke havde informeret patienten om resultatet af ultralydsundersøgelsen.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af speciallæge A.

Patientklagenævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere speciallæge B for ikke at have informeret patienten om undersøgelsesresultatet, idet det er almindelig praksis, at en patient informeres af den læge, der har henvist til undersøgelse, medmindre andet er aftalt.

Nævnet fandt dog, at speciallæge B havde overtrådt lægeloven ved ikke at sende undersøgelsesresultatet til speciallæge A, idet denne undladelse måtte anses at være den væsentligste årsag til, at yderligere diagnostik og behandling af patienten blev forsinket i cirka en måned. Nævnet lagde her vægt på, at speciallæge B sendte undersøgelsesresultatet til patientens praktiserende læge.

Nævnet oplyste, at det er almindelig praksis, at en speciallæge, hvortil en patient er henvist til udredning, sender undersøgelsesresultatet til den henvisende læge, således at denne kan informere patienten. Meddelelse til patientens praktiserende læge er ikke tilstrækkelig, idet denne almindeligvis vil gå ud fra, at den henvisende læge også har fået meddelelse om undersøgelsesresultatet.

Klage over manglende information om kræft [0015907A]
En 45-årig mand blev undersøgt på grund af mistanke om en byld på den ene testikel. Det skønnedes, at der var tale om en betændt talgkirtel, som skulle bortopereres, og det skete den følgende dag. Efterfølgende viste det sig, at der i det fjernede væv var ondartede celleforandringer. På denne baggrund noterede overlæge A i journalen, at patienten skulle indkaldes og genindlægges med henblik på fjernelse af yderligere væv. På indlæggelsesseddelen anførtes, at patienten skulle indkaldes til reoperation inden 4 uger. Imidlertid modtog patienten først 8 uger efter et brev om genindlæggelse. I brevet var ikke angivet årsag til genindlæggelsen og operationen. Ved henvendelse på hospitalet fik patienten derved beskeden om, at der var fundet ondartede forandringer.

Der blev klaget over, at den opererende læge ikke var tilstrækkelig omhyggelig ved operationen. Der blev endvidere klaget over, at der ikke var blevet udvist tilstrækkelig omhu ved videreformidlingen af svaret på vævsprøven.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af den opererende læge, idet der forud for operationen var blevet foretaget en relevant og tilstrækkelig undersøgelse af patienten. Man fandt det overvejende sandsynligt, at det drejede sig om en betændt talgkirtel (atherom), hvilket er en almindelig forekommende lidelse. Videre lagde nævnet vægt på, at reservelægen i overensstemmelse med denne formodning fjernede det syge væv.

For så vidt angik spørgsmålet om information lagde Patientklagenævnet til grund, at overlæge A ikke informerede patienten om resultatet af mikroskopiundersøgelsen og den planlagte operation. Nævnet fandt imidlertid, at overlæge A ikke havde overtrådt lægeloven ved at undlade at informere patienten, idet nævnet fandt, at det havde været overlæge A's hensigt at indkalde patienten til en orienterende samtale, men at dette ikke blev journalført korrekt.

For så vidt angik klagen over, at patienten først blev indkaldt til reoperation 8 uger efter indlæggelsesseddelen blev skrevet, fandt Patientklagenævnet, at overlæge B havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed, idet han burde have sikret sig, at patienten var blevet indkaldt inden for 4 uger. Nævnet lagde vægt på, at det af sagen fremgik, at overlæge B jævnligt gennemgik papirerne på de patienter, der ventede på indlæggelse, for at sikre at der ikke opstod urimelige ventetider i forhold til den sygdom, patienterne skulle behandles for.

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Anette Løvenkjær og fuldmægtig Berit Schwartz, tlf. 33 38 95 00


 Til top

   
<< Tilbage