Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

Klager over mangelfuld undersøgelse ved hoftebrud

30. okt 2001

NYHEDSBREV NR. 7/01

I 1999 afgjorde Patientklagenævnet 11 klagesager indenfor det ortopædkirurgiske speciale vedrørende klager over mangelfuld undersøgelse ved hoftebrud. Nævnets afgørelser i disse sager afspejler, hvilke forhold der er afgørende for vurderingen af, om muligheden for hoftebrud foreligger, og at der i de tilfælde, hvor sådanne forhold er tilstede, skal foretages røntgenundersøgelse med henblik på at be- eller afkræfte diagnosen.

Nævnets afgørelser viser, at der ved hoftesmerter skal foretages en vurdering af, om der ligger et traume til grund for patientens klager, og at lægen i sine overvejelser skal inddrage patientens alder, traumets karakter og patientens smerteklager.

Nævnets afgørelser viser endvidere, at det ved den kliniske undersøgelse ved hoftesmerter efter traumer ikke er tilstrækkeligt at undersøge, hvorvidt patienten kan løfte benet fra lejet, men at lægen tillige skal undersøge, om der er direkte eller indirekte ømhed af hoften, ligesom benets lejring skal vurderes.

I de tilfælde hvor patienten efter et traume blev undersøgt, uden at lægen blev gjort opmærksom på, at der var hoftesmerter, fandt nævnet ikke anledning til at kritisere behandlingen, selvom en senere røntgenundersøgelse viste, at der var tale om hoftebrud.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere behandlingen, når der i tilslutning til en røntgenundersøgelse af hoften umiddelbart efter traumet ikke kunne erkendes brud, selvom en senere kontrolrøntgenundersøgelse viste, at dette var tilfældet.

I det følgende refereres 4 sager, som illustrerer nævnets praksis på dette område. Nævnet fandt i 2 sager grundlag for at kritisere lægernes behandling af patienterne, medens der i de 2 øvrige sager ikke var grundlag for at give kritik. Der er links til de anonymiserede afgørelser, som herefter kan findes på nævnet hjemmeside www.pkn.dk

Nævnet skal oplyse, at der er truffet afgørelse i de nævnte sager før referenceprogrammet fra Dansk Ortopædisk Selskab vedrørende undersøgelse og behandling af hoftebrud udkom i slutningen af 1999.

Klage over mangelfuld undersøgelse af hofte efter traume
En 82-årig kvinde blev dagen efter et fald fra en trappe undersøgt på skadestuen af en reservelæge.

Ved undersøgelsen blev det konstateret, at patienten havde fået flere knubs på arme og ben, og at hun havde smerter i højre hofte. Reservelægen fandt ved sin undersøgelse, at patienten kunne løfte benet strakt fra lejet, hvorfor han ikke fandt mistanke om hoftebrud. Han fandt derfor ikke grund til at foretage røntgenundersøgelse. Reservelægen tilrådede, at patienten henvendte sig til læge ved eventuel forværring af symptomerne.

De følgende dage havde patienten fortsat smerter i højre hofte, og hun havde desuden vanske-ligt ved at støtte på benet. En uge efter undersøgelsen fik patienten pludselig forværring af smerterne i forbindelse med, at hun følte et smæld, da hun skulle rejse sig. Hun blev fundet af hjemmehjælpen og efterfølgende undersøgt på skadestuen, hvor røntgenundersøgelse af hof-ten viste brud.

Der blev klaget over, at reservelægen ved undersøgelsen, foretaget dagen efter faldet, overså et knoglebrud.

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere reservelægens behandling af patienten. Nævnet fandt således, at reservelægen burde have undersøgt for direkte og indirekte ømhed af hoften.

Nævnet lagde herved vægt på, at patientens alder, sygehistorie og symptomer gjorde det nærliggende at mistænke et knoglebrud i hoften. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det er velkendt, at hoftebrud kan være fastlåst i brudfladen, således at alene en undersøgelse af evnen til løft af benet ikke er tilstrækkelig til at udelukke tilstedeværelsen af brud.
(Se anonymiseret afgørelse 9911824N)

Klage over mangelfuld undersøgelse af hofte efter fald
En 64-årig mand faldt på et fortov og gled 3-4 meter. Han kunne efterfølgende ikke rejse sig uden hjælp, og han kunne ikke flytte højre ben på grund af smerter. Patienten blev kørt til skadestuen, hvor han blev undersøgt af en reservelæge, der ikke fandt tegn til brud.

2 uger efter blev patienten indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, hvor der blev fundet et højresidigt hoftebrud, og han blev opereret.

Der blev klaget over, at reservelægen foretog en utilstrækkelig undersøgelse af patienten umiddelbart efter faldet.

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere reservelægens undersøgelse af patienten.

Nævnet lagde vægt på oplysningerne i skadesedlen, hvoraf det fremgik, at patienten var faldet og havde slået højre lår. Nævnet lagde videre vægt på, at reservelægen foretog en objektiv undersøgelse og fandt ømhed ved strækkemusklen på højre lårs ydre side (musculus vastus lateralis), men at strækkemusklen var blød og ikke omfangsforøget. Endvidere fandt han fri bevægelighed i hofte- og knæled.

Det var nævnets vurdering, at reservelægen foretog en utilstrækkelig undersøgelse, idet han ikke noterede sig omstændighederne omkring faldet, ikke undersøgte for indirekte ømhed, og om benet kunne løftes strakt, ligesom han ikke ordinerede en røntgenundersøgelse.
(Se anonymiseret afgørelse 9909317N)

Klage over mangelfuld undersøgelse af hoftesmerter uden kendt traume
En 90-årig kvinde fik pludselig stærke smerter i venstre hofte og lyske og kunne ikke stå på benet. Den efterfølgende dag blev patienten undersøgt af sin praktiserende læge, som henviste hende til ortopædkirurgisk afdeling, hvor hun samme dag blev undersøgt af en 1. reservelæge.

De næste måneder havde patienten svært ved at gå på grund af smerter og problemer med at støtte på venstre ben, og hun blev, uden et aktuelt traume, af sin praktiserende læge indlagt på ortopædkirurgisk afdeling. Ved indlæggelsen blev det ved røntgenundersøgelse af bækkenet konstateret, at der var et forskudt brud i venstre hofte. Bruddet var tilsyneladende ikke frisk, idet der var dannet forbening (sclerosering) omkring brudfladerne, og patienten blev opereret.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere 1. reservelægens undersøgelse af patienten.

Nævnet lagde herved vægt på, at patienten overfor sin praktiserende læge oplyste, at der ikke havde været fald eller andre traumer, hvorfor han henviste hende på mistanke om, at der kunne foreligge et lyskebrok.

Nævnet lagde videre vægt på, at det af journalen fremgik, at patienten overfor 1. reservelægen oplyste, at der havde været smerter i venstre lyske og ned i låret i nogle dage, men at der ikke var tale om, at symptomerne var forudgået af et traume.

Nævnet lagde videre vægt på, at 1. reservelægen fandt ømhed svarende til senen fra bækkenet ned til lårbenet (adduktor longus senen). Nævnet lagde desuden vægt på, at der ikke var ømhed andre steder, og at der var fri bevægelighed i hoften samt god kraft i muskulaturen omkring hoften.

Nævnet lagde tillige vægt på, at 1. reservelægen ikke foranledigede yderligere undersøgelser, idet han ikke fandt klinisk mistanke om brud eller knoglebetændelse, men vurderede, at der forelå en lokal irritationstilstand af senen.

Nævnet fandt endvidere, at det ikke kunne kritiseres, at han ikke ordinerede en røntgenundersøgelse, da der ikke var oplysninger om, at patienten var faldet, og da der ikke var fejlstilling, men fri bevægelighed i hofteleddet.
(Se anonymiseret afgørelse 99F016N)

Klage over mangelfuld undersøgelse efter fald uden umiddelbare gener fra hoften

En 77-årig kvinde blev undersøgt på skadestuen af en afdelingslæge, efter at hun var faldet. Hun havde ved faldet taget for sig med højre hånd. Røntgenundersøgelse af håndleddet viste, at patienten havde et brud i håndleddet. Efter påpladssætning af bruddet viste kontrolrøntgenundersøgelse, at bruddet var skredet. Patienten fik to dage senere foretaget en operativ påpladssætning af bruddet.

Ved en ambulant kontrol 12 dage senere oplyste patienten, at hun havde haft hoftesmerter siden faldet. Røntgenundersøgelse af højre hofte viste et indkilet brud i højre hofte. Patienten blev herefter indlagt og opereret.

Der blev klaget over, at afdelingslægen ikke foretog en tilstrækkelig grundig undersøgelse af patienten efter faldet, idet det ikke blev konstateret, at hun havde pådraget sig et brud på hoften.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af afdelingslægens undersøgelse af patienten.

Nævnet lagde vægt på, at der udfra journalmaterialet vedrørende undersøgelsen på skadestuen ikke forelå oplysninger om gener fra hoften.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det først i forbindelse med den ambulante kontrol vedrørende håndledsbruddet blev oplyst, at patienten havde hoftegener, og at dette straks gav anledning til ordination af røntgenundersøgelse af hoften.
(Se anonymiseret afgørelse 99F017N)

Yderligere oplysninger kan fås hos patientklagenævnet, tlf. 33 38 95 00 eller e-mail: [email protected].


 Til top

   
<< Tilbage