Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

Klager over vagtlægers diagnostik ved smerter i brystet/hjertesygdom

22. aug 2001

NYHEDSBREV NR. 5/01

Hjertesygdom på grund af nedsat blod- og dermed iltforsyning til hjertet forårsages af åreforkalkning i hjertets kranspulsårer.

Sygdommen omfatter væsentligst hjertekramper og blodprop i hjertet, samt følger deraf.

Når Patientklagenævnet har valgt at skrive om dette emne i relation til lægevagten, skyldes det, at der foreligger en række sager, hvor læger har foretaget en mangelfuld diagnostik af patienter med smerter i brystet. Hyppige årsager til fejlfortolkninger er, at alderskriterier og klassiske symptomer tillægges for stor betydning.

Overvægt bidrager til problemer, der bl.a. betyder, at patientens alder ikke kan tillægges afgørende betydning.

En række andre almindeligt forekommende lidelser kan give anledning til smerter, der ligner hjerteudløste smerter:

  • Syreopløb fra mavesæk til spiserør og andre lidelser i den øverste del af fordøjelseskanalen (galdesmerter, hul i mavesækken).

  • Fysiurgiske lidelser i brystregionen giver ofte anledning til et smertebillede, der illuderer hjerteudløste smerter.

Også andre muskellidelser i brystvæggen og discusprolaps i nakken kan ligne hjerteudløste smerter.

  • Andre forvekslingsmuligheder er sygdomme i lungerne (lungebetændelse, lungehindebetændelse, blodprop i lungerne, hul på lungen) og helvedsild.

Sammenfattende må man konkludere, at enhver voksen person med pludseligt opståede smerter i brystregionen bør udspørges nøje om opståelsesmåde, almentilstand, sukkersyge og familiær forekomst af hjertesygdom.

Behandlingen af patienter med blodprop i hjertet er de senere år ændret markant. Ved medicinsk behandling med det formål at opløse blodproppen er tidsrummet mellem opståen af muskeldød i hjertemusklen (hjerteinfarkt) og start af behandlingen af stor betydning. Operativ behandling af forsnævringer i hjertets kranspulsårer vinder stadig frem. Prognosen afhænger i høj grad af, om patienten opereres før udvikling af hjertemuskeldød (hjerteinfarkt). Diagnostisering af hjertekramper i tidligt stadium er væsentlig.

Dette betyder, at en voksen person med pludseligt opståede brystsmerter, hvor der ikke kan fastslås en anden diagnose end hjertesygdom, i dag henvises akut til videre diagnostik.

I det følgende belyses, hvad nævnet fra januar 1998 til oktober 2000 har lagt vægt på ved afgørelsen af, om en vagtlæge har udvist omhu og samvittighedsfuldhed ved behandling af patienter med smerter i brystet, og i hvilke tilfælde nævnet finder anledning til kritik af vagtlægens behandling af sådanne patienter.

Sammen med resumeer af de konkrete afgørelser er der henvisning til de anonymiserede afgørelser i fuld tekst. De findes på nævnets hjemmeside: www.pkn.dk/offentliggjorteafgoerelser/, og som direkte links til den elektroniske udgave af dette nyhedsbrev.

Telefoniske henvendelser til vagtlægen
Ved enhver telefonisk henvendelse til lægevagten er det lægens (visitators) opgave af vurdere, om problemet kan klares med rådgivning, tilbud om fremmøde i lægevagtskonsultation, besøg i hjemmet ved kørende lægevagt, eller om tilstanden er af en sådan karakter, at indlæggelse skal ske umiddelbart. I de tilfælde, hvor hjertesygdom på grund af nedsat iltforsyning mistænkes, kan sidstnævnte løsning især komme på tale.

En 53-årig kvinde kontaktede lægevagten telefonisk. Hun havde brystsmerter med udstråling til venstre skulder og arm, samt snurrende fornemmelse i venstre hånds fingre, som nu havde stået på i 2 dage. Smerterne var opstået under relativt hårdt fysisk arbejde.

Nævnet fandt, at lægen burde have foranlediget yderligere undersøgelse, da patienten havde haft brystsmerter gennem 2 døgn med udstråling til skulder og arm. Nævnet fandt således grundlag for at kritisere lægen.
(Se anonymiseret afgørelse 9802122B )

Nævnet har afgjort en sag, hvor der forelå omstændigheder, som medførte, at nævnet udtalte, at det havde været hensigtsmæssigt, om vagtlægen havde foranlediget akut undersøgelse.

En 37-årig mand var grundet stærke smerter i nederste del af begge overarme blevet undersøgt i lægevagtkonsultationen. Der var ikke nogen umiddelbar forklaring på smerterne, der af undersøgende læge blev opfattet som muskulært betingede. Grundet manglende effekt af den ordinerede smertestillende behandling kontaktede patienten senere samme dag lægevagten telefonisk. Visiterende læge fandt, at smerterne havde samme karakter og fandt derfor ikke grundlag for fornyet undersøgelse. Patienten fik det følgende døgn hjertestop som følge af blodprop i hjertet.

Nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, om patienten var blevet tilbudt fornyet undersøgelse ved 2. henvendelse, men medgav, at symptomerne ikke var typiske for hjertelidelse.
(Se anonymiseret afgørelse 9912812B )

Nævnet har ikke fundet anledning til kritik i et tilfælde, hvor der ikke blev foretaget nogen undersøgelse.

En 57-årig mand kontaktede lægevagten grundet smerter i brystet, ryggen, i begge arme og op i halsen. Ifølge vagtlægens notat var der klager over smerter i hele kroppen. Sådanne smerter er typiske for influenzalignende sygdomme, men ikke for hjertesygdom.

Nævnet fandt, at vagtlægen havde handlet forsvarligt, da han anbefalede behandling med almindelig håndkøbsmedicin mod smerter og henvendelse til egen læge den følgende dag.
(Se anonymiseret afgørelse 9910003B)

Diagnose på baggrund af klinisk undersøgelse
Der er ikke kliniske undersøgelsesmetoder, der med sikkerhed kan udelukke hjertesygdom på grund af iltmangel.

Patientens sygehistorie og en vurdering af patientens almentilstand må betragtes som de væsentligste parametre. Normal hjerte- og lungestetoskopi og puls- og blodtryksmåling kan bidrage til et helhedsindtryk, men kan ikke tages til indtægt for fravær af hjertesygdom.

I tilfælde af smerter, der rejser mistanke om hjertesygdom, bør der foreligge elektrokardiogram (EKG). Konsekvensen af at ønske en sådan undersøgelse i en given situation må være, at patienten henvises akut til vurdering i hospitalsregi.

Nedenfor refereres 2 afgørelser, hvor nævnet har fundet grundlag for kritik af en læge, fordi denne ikke mistænkte hjertesygdom.

En 53-årig kvinde henvendte sig til lægevagten grundet stærke smerter i brystet med udstråling til venstre arm. Vagtlægen tillagde en normal objektiv undersøgelse afgørende betydning og fandt, at generne sandsynligvis stammede fra venstre skulder.

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at pludseligt opståede smerter i brystet med udstråling bør mistænkes for at være udløst af hjertesygdom, og at patienten burde have været henvist til yderligere undersøgelse.
(Se anonymiseret afgørelse 9802122B )

En 68-årig mand havde tidligere haft lægevagtsbesøg, hvor hans brystsmerter blev tolket som muskulært betingede. Ved besøg i lægevagten nogle dage senere fandt lægen, at hans smerter og åndedrætsbesvær formentlig var udløst af hjertesygdom og behandlede med vanddrivende medicin. På undersøgelsestidspunket konstateredes uregelmæssig puls.

Nævnet fandt, at patienten ved andet besøg burde have været indlagt, idet uregelmæssig puls og åndenød kan resultere i akut fatal rytmeforstyrrelse og pumpesvigt. Såvel åndenød som forstyrrelser i hjerterytmen i tilknytning til akut hjertesygdom er absolutte alarmtegn, og risikoen for pludselig død er overhængende.
(Se anonymiseret afgørelse 0016810B)

o o o o

Der henvises til nævnets årsberetning Afgørelse og Praksis 2000, kap. 3, hvor der er mere information og flere afgørelser. Årsberetningen findes på nævnets hjemmeside www.pkn.dk.

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Karen Langsted, tlf. 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage