Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

Pårørendes adgang til helbredsoplysninger i en afdød patients journal

24. aug 2001

NYHEDSBREV NR. 4/01

Patientklagenævnet har i 2000 afgjort 3 sager vedrørende pårørendes adgang til helbredsoplysninger i en afdød patients journal.

Ifølge lov om patienters retsstilling § 28, stk. 1 kan en sundhedsperson kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.

Bestemmelsen er placeret i lovens kapitel 5 vedrørende tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger, hvorfor bestemmelsen giver pårørende en mulighed for at få meddelt de i bestemmelsen opremsede helbredsoplysninger. Bestemmelsen giver derimod ikke de pårørende en ret til egentlig aktindsigt.

Nævnets afgørelser i de 3 sager viser, at ved behandlingen af en klage fra en person, der har fået afslag på anmodningen om aktindsigt i en afdød pårørendes journal, tager nævnet indledningsvis stilling til, om de ønskede oplysninger omhandler den afdødes sygdomsforløb, dødsårsag eller dødsmåde. Såfremt anmodningen vedrører andre forhold såsom opklaring af, om den afdøde havde en arvelig sygdom eller lignende, må anmodningen om videregivelse af oplysningerne normalt afslås.

Nævnets afgørelser viser endvidere, at der foretages en vurdering af, om den pårørende kan betragtes som tilstrækkeligt nærtstående til den afdøde. Ved afgørelsen heraf lægger nævnet mere vægt på hvilken faktisk tilknytning, der har været mellem den afdøde patient og klageren, og mindre vægt på det formelle slægtskabsforhold.

Nævnets afgørelser viser tillige, at der i hver sag foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det var imod patientens ønske, at de pårørende fik indsigt i journalen. Ved vurderingen lægges der vægt på, om det kan bevises, at patienten skriftligt, mundtligt eller på anden måde har tilkendegivet, at de pårørende ikke skulle have indsigt i journalen.

Endelig viser afgørelserne, at nævnet lægger vægt på karakteren af de ønskede oplysninger, hvor personfølsomme de er, og om de kan være til skade for den afdøde eller andre.

I de følgende refereres 3 sager, som illustrerer nævnets praksis på dette område. De konkrete afgørelse refereres i resumeret form. Afgørelserne findes tillige i fuld tekst på nævnets hjemmeside www.pkn.dk/offentliggjorteafgoerelser/ i anonymiseret form og tillige som direkte links i den elektroniske udgave af nyhedsbrevet.

Klage over afslag på aktindsigt i afdød faders journal
En kvinde henvendte sig til sin afdøde faders læge for at få indsigt i faderens journal. Faderen var død ved et ulykkestilfælde for 10 år siden.

Datteren ønskede indsigt i journalen, fordi hendes bror havde fået en uhelbredelig sygdom, som ikke kunne forklares. Desuden var hun gravid og ville gerne vide, om barnet kunne have den pågældende sygdom.

Lægen anførte, at der var talrige uhelbredelige sygdomme, og at dette ikke kunne begrunde, at man kunne give aktindsigt i en afdød persons journal. Derudover anførte han, at faderen ikke døde af sygdom, men ved en ulykke.

Nævnet tiltrådte lægens afslag til datteren om aktindsigt i den afdøde fars journal.

Nævnet fandt ikke, at datterens ønske om aktindsigt i sin afdøde faders journal var begrundet i ønsket om at få kendskab til hans sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, idet faderen døde ved en ulykke.

Nævnet fandt endvidere ikke, at broderens interesse i at få oplyst, om han havde sin sygdom fra faderen, og tilsvarende barnets interesse, var så væsentlige hensyn, at det kunne begrunde en undtagelse fra afdødes krav på tavshedspligt.

(Se anonymiseret afgørelse 00F008A)

Klage over afslag på aktindsigt i afdød søsters journal
En 52-årig kvinde med paranoid skizofreni havde gennem årene været indlagt adskillige gange på psykiatrisk afdeling.

En dag blev kvinden fundet død i sit hjem. Dødsårsagen formodedes at være nyresvigt, idet der ved obduktion blev fundet forsnævringer i urinvejene.

Det fremgik af et notat i journalen, at der den 3. juni 1998 blev fremsendt kopi af journalkontinuationerne 25-75 til den afdøde kvindes søster, som havde fremsat anmodning om aktindsigt i hele journalen.

Søsteren fremsatte endnu en gang anmodning om at få fuld aktindsigt i hele journalen, hvilket overlægen imidlertid afslog. Han oplyste til sagen, at hans afslag på yderligere aktindsigt var begrundet i diskretionære årsager for at beskytte den afdøde kvinde mod yderligere indsigt i hendes journal. Overlægen oplyste endvidere, at kvinden overfor en distriktssygeplejerske havde givet udtryk for, at hun ikke ønskede, at hendes søster havde indsigt i hendes journal eller blev fortalt om hendes liv og levned. Dette ønske blev ikke journalført, idet der på daværende tidspunkt ikke var forventning om, at kvinden ville dø.

Søsteren til den afdøde kvinde fremsatte endvidere anmodning om aktindsigt i journalen overfor kvindens praktiserende læge, som imidlertid gav afslag herpå.

Lægen oplyste til sagen, at kvinden flere gange gav udtryk for, at hun ikke ønskede, at hendes familie fik indsigt i hendes liv og i hendes journal. Dette ønske blev imidlertid ikke journalført.

Der var klaget over, at overlægen afslog at give yderligere aktindsigt i den afdøde kvindes journal.

Der var endvidere klaget over, at den praktiserende læge afslog anmodningen om aktindsigt i journalen.

Nævnet lagde vægt på, at såvel overlægen som den praktiserende læge uafhængigt af hinanden oplyste, at kvinden havde modsat sig, at hendes familie fik indsigt i hendes patientjournal. Nævnet fandt udtalelserne fra de to læger bestyrket af et journalnotat, hvoraf fremgik, at kvinden anførte, at hun var irriteret over familiens indblanding.

Nævnet fandt herefter ikke grundlag for kritik af, at overlægen afslog at give søsteren yderligere aktindsigt i journalen, samt at den praktiserende læge ligeledes afslog at give aktindsigt i den journal, som han var i besiddelse af vedrørende den afdøde kvinde.

Nævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlægen og den praktiserende læge havde journalført kvindens ønske om, at hendes familie ikke fik indsigt i hendes journal.

(Se anonymiseret afgørelse 0019204A)

Klage over afslag på om aktindsigt i afdød brors sygeplejejournal
En 59-årig mand fik i 1995 konstateret kræft i tungen. Der blev givet strålebehandling. Fra 1997 modtog patienten regelmæssig hjemmesygepleje i form af medicinadministration, pleje af eksem og sårpleje. Patienten døde af sin sygdom i november 1999.

To uger herefter anmodede patientens søster forvaltningen i kommunen om fuldstændig aktindsigt i patientens sygeplejejournal. Anmodningen blev afvist af forvaltningens konstituerede områdesygeplejerske under henvisning til, at patientens søster ikke var part i sagen.

Der blev klaget over afslaget på anmodning om aktindsigt.

Patientklagenævnet fandt, at patientens søster var berettiget til at få aktindsigt i sygeplejejournalen. Nævnet lagde vægt på, at patientens søster i sygeplejejournalen stod anført som patientens pårørende, og at hun flere gange havde været involveret i behandlingen af sin bror. Det fremgik af sygeplejejournalen, at patienten selv ønskede sin søster involveret i behandlingen. Endvidere lagde nævnet vægt på, at der i sygeplejejournalen ikke fandtes notater, der tydede på, at det ville være i strid med patientens ønske at udlevere journalen til hans søster, og at der ikke fandtes notater af en sådan karakter, som ikke burde udleveres af hensyn til patienten.

(Se anonymiseret afgørelse 0017327A)

Der henvises tillige til Patientklagenævnets hjemmeside www.pkn.dk, hvor der findes flere nyhedsbreve og offentliggjorte afgørelser vedr. aktindsigt, tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger.

Yderligere information kan fås hos fuldmægtig Camilla Rosengaard Villumsen eller fuldmægtig Rebekka Dickmeiss, tlf. 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage