Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

Klager indenfor ortopædkirurgi - mangelfuld undersøgelse af skulderskader

19. mar 2001

NYHEDSBREV NR. 2/01

Patientklagenævnet har i 1999 indenfor det ortopædkirurgiske speciale afgjort 9 klagesager vedrørende mangelfuld undersøgelse i det akutte forløb efter skuldertraumer.

Nævnets afgørelser i disse sager viser, at lægen ved gener efter skuldertraumer skal foretage en objektiv undersøgelse, som omfatter undersøgelse for direkte og indirekte ømhed af knoglestrukturerne samt undersøge skulderens bevægelighed, og at der ved mistanke om knoglebrud skal foretages en røntgenundersøgelse.

Nævnet afgørelser viser tillige, at standardbehandlingen af det akutte forløb ved skuldertraumer omfatter aflastning med armslynge og ordination af smertestillende medicin.

Nævnets afgørelser viser endvidere, at det i tilfælde, hvor det ikke er muligt at udelukke læsion af skulderens strukturer efter objektiv undersøgelse og røntgenundersøgelse, er nødvendigt med henvisning til efterfølgende ambulant kontrol. Endvidere viser afgørelserne, at behandlingen skal omfatte information af patienten om henvendelse til egen læge i de tilfælde, hvor generne ikke bedres efter endt behandling. Nævnet lægger herved vægt på, at en undersøgelse af skulderens funktion umiddelbart efter et traume kan være vanskelig, idet patienten ofte har smertebetinget funktionsindskrænkning, og at det derfor ikke altid er muligt at udelukke skade, som efterfølgende kan nedsætte skulderfunktionen.

I det følgende refereres 5 sager, som illustrerer nævnets praksis på dette område.
De konkrete afgørelser refereres i resumeret form. Afgørelserne findes tillige i fuld tekst på nævnets hjemmeside www.pkn.dk/offentliggjorteafgoerelser/ i anonymiseret form og tillige som direkte links i den elektroniske udgave af nyhedsbrevet.

Klage over mangelfuld behandling efter skuldertraume
En 43-årig mand kom under sportsudøvelse til skade med højre skulder. Han henvendte sig efterfølgende på skadestuen, hvor der blev foretaget en undersøgelse af patientens skulder. Reservelægen fandt, at der var smerter i skulderen, og at armen kunne bevæges ud til siden passivt, men næsten ikke aktivt. Han fandt endvidere, at skulderens muskler var intakte. Ifølge skadejournalen blev det anført, at det drejede sig om en kvæstelse af skulderregionen. Der blev ikke i skadejournalen anført noget om videre behandling eller forholdsregler.

Da patienten i den efterfølgende tid havde smertegener ved bevægelse af skulderen, blev han efter 2 måneder undersøgt af en overlæge i reumatologi, som henviste til ultralydscanning. Scanningen viste overrivning af den øverste og nederste skulderbladsmuskel.

Der blev klaget over den behandling, patienten modtog af reservelægen på skadestuen.

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere reservelægens behandling.

Nævnet lagde vægt på, at reservelægen på baggrund af den nedsatte bevægelighed i skulderen, burde have foranlediget en kontrol af tilstanden indenfor de næstfølgende uger, enten i lokalt ambulatorium eller hos patientens egen læge.

Nævnet fandt ikke anledning til at kritisere reservelægens undersøgelse.
(Se anonymiseret afgørelse 9913405A)

Klage over mangelfuld undersøgelse af skulder efter traume
En 61-årig mand henvendte sig på skadestuen, idet han 2 dage efter et trafikuheld havde smerter i skulderen. Patienten blev på skadestuen undersøgt af en reservelæge, som fandt blodansamling over hele skulderen med tilsvarende ømhed, men ingen indirekte ømhed af knoglerne og ingen ømhed af kravebenet. Der var fuld bevægelighed af skulderen.

6 dage efter undersøgelsen henvendte patienten sig til sin egen læge, som henviste til røntgenundersøgelse af skulderen. Det blev ved røntgenundersøgelsen konstateret, at der var brud på kravebenet.

Der blev klaget over, at bruddet på kravebenet ikke blev konstateret ved undersøgelsen på skadestuen, herunder at der ikke blev foretaget en røntgenundersøgelse.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere reservelægens undersøgelse.

Nævnet lagde vægt på, at der ved undersøgelsen ifølge journalen ikke kunne påvises direkte eller indirekte ømhed af knoglestrukturerne omkring venstre skulder, og der var fuld bevægelighed af skulderen. Patienten blev desuden tilrådet at kontakte egen læge i tilfælde af fortsatte gener.

Nævnet fandt på den baggrund, at diagnosen brud på kravebenet måtte anses for meget lidt sandsynlig, og at der derfor ikke var grundlag for en røntgenundersøgelse.
(Se anonymiseret afgørelse 9911111N)

Klage over mangelfuld undersøgelse af skulder efter traume
En 54-årig mand havde efter et fald fra en stige slået højre skulder og henvendte sig efterfølgende på skadestuen, hvor han blev undersøgt af en reservelæge. Røntgenundersøgelse viste ikke brud.

I de efterfølgende måneder fik patienten tiltagende smerter og indskrænket bevægelighed i skulderen, og han henvendte sig derfor til sin egen læge. Røntgenundersøgelse viste forkalkning over leddet mellem højre kraveben og skulderblad. Ved en operation fandt man en overrivning af muskel/senebladsapparatet i skulderen.

Der blev klaget over, at reservelægen ved undersøgelsen på skadestuen ikke konstaterede, at senerne i højre skulder var revet over.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere reservelægens undersøgelse.

Patientklagenævnet lagde vægt på, at det af skadejournalen fremgik, at reservelægen undersøgte bevægeligheden af skulderen. Der blev påvist normal bevægelighed i skulderleddet og let smertebetinget bevægeindskrænkning. Der blev endvidere undersøgt for knoglebrud, og på mistanke herom blev der ordineret en røntgenundersøgelse. Patientklagenævnet lagde endvidere vægt på, at reservelægen behandlede med en armslynge, der skulle anvendes i to uger.
(Se anonymiseret afgørelse 99F002N)

Klage over manglende henvisning til røntgenundersøgelse efter skuldertraume
En 28-årig kvinde henvendte sig på skadestuen, idet hun efter et færdselsuheld havde smerter i venstre skulder. På skadestuen blev der foretaget en objektiv undersøgelse af en afdelingslæge, som efterfølgende iværksatte behandling med smertestillende medicin.

Der blev klaget over, at lægen ikke foranledigede en røntgenundersøgelse af kvindens skulder.

Patientklagenævnet fandt ikke anledning til at kritisere afdelingslægens behandling.

Nævnet lagde vægt på, at det af skadejournalen fremgik, at der ved undersøgelse af venstre skulder fandtes ømhed af skulderen, men ingen ømhed af kravebenet eller overarmen. Der var endvidere normal bevægelighed i skulderen. Da der således ikke var objektive tegn, der kunne give mistanke om brud i skulderregionen, fandt nævnet ikke, at der var grundlag for at ordinere en røntgenundersøgelse.
(Se anonymiseret afgørelse 99F003N)

Klage over manglende opfølgning ved undersøgelse efter skuldertraume
En 58-årig mand blev undersøgt af en 1. reservelæge på skadestuen efter at være faldet ned på venstre skulder. Lægen fandt ømhed af øverste del af overarmsknoglen, men ingen ømhed af nøgleben eller skulderblad. Den øvrige del af undersøgelsen var normal. En efterfølgende røntgenundersøgelse af skulderen viste ikke tegn på brud eller ledskred. Røntgenundersøgelsen blev konfereret med en speciallæge i radiologi, og det blev konkluderet, at der var en fortætning ved skulderleddet, som sandsynligvis var en følge efter en tidligere afrivning.

1. reservelægen foreslog herefter, at skulderen blev behandlet i armslynge i 2-7 dage, hvorefter patienten skulle påbegynde ubelastede øvelser.

Da der i de efterfølgende uger fortsat var gener ved brug af skulderen, henvendte patienten sig til sin praktiserende læge, som henviste til fysioterapeutisk behandling. Efter flere fysioterapeutiske behandlinger var der ikke afgørende bedring i tilstanden, og patienten blev derfor henvist til en speciallæge i reumatologi, som indledte behandling med blokader uden effekt. En MR-scanning viste herefter læsioner i såvel senerne som kapslen i skulderen.

Der blev klaget over, at patienten blev hjemsendt uden scanning eller anden lægelig opfølgning efter undersøgelsen på skadestuen.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere 1. reservelægens behandling.

Nævnet lagde herved vægt på, at 1. reservelægen ved sin undersøgelse fandt ømhed af venstre overarm, men i øvrigt normale forhold. For at udelukke brud eller ledskred i skulderregionen blev der foretaget en røntgenundersøgelse af venstre skulder, der ikke viste tegn på brud. Da der til gengæld var en fortætning ved skulderleddet, blev billederne konfereret med en speciallæge i radiologi, hvorefter det blev konkluderet, at der kunne være tale om følger efter en tidligere afrivning. 1. reservelægen fandt på den baggrund grundlag for behandling med en aflastende armslynge i ca. 7 dage, efterfulgt af ubelastede skulderøvelser. Endvidere blev patienten rådet til at søge læge, hvis ikke generne aftog inden for 1 til 2 uger.

Nævnet fandt, at der på baggrund af fundene ved undersøgelserne ikke var grundlag for at foretage en akut CT- eller MR-scanning.
(Se anonymiseret afgørelse 99F004N)

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Dorthe Poulsen, tlf. 33 38 95 64 eller fuldmægtig Mette Brødsgaard, tlf. 33 38 95 23.


 Til top

   
<< Tilbage