Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

HABILITETSPROBLEMER I FORBINDELSE MED FULDMAGT I PATIENTKLAGESAGER

11. dec 2000

NYHEDSBREV NR. 6/00

Patientklagenævnet behandler klager over den faglige virksomhed, der udøves af personer inden for sundhedsvæsenet. Som udgangspunkt er det patienten selv, som er berettiget til at klage over en given behandling.

Patienten kan dog lade sig repræsentere i forbindelse med en klage til Patientklagenævnet og kan således give en anden person (fuldmægtigen) fuldmagt til at klage på sine vegne. Den klageberettigede kan f.eks. overlade til en ægtefælle, et barn, en anden nær pårørende eller en værge at klage på sine vegne.

Parterne bestemmer selv, hvor meget der ønskes overladt til repræsentanten. Der kan være tale om fuldmagt til

  • at føre hele sagen
  • at få aktindsigt
  • at kommentere sagens oplysninger, inden nævnet træffer afgørelse
  • at få underretning om sagens afgørelse


Fuldmagten skal i øvrigt være så klar, at der ikke er nogen tvivl om, at parten er indforstået med, at en anden fører vedkommendes patientklagesag. Hvis det overlades repræsentanten at føre sagen på partens vegne, vil Patientklagenævnet udelukkende korrespondere med repræsentanten.

I nogle tilfælde gør en pårørende til en patient imidlertid gældende overfor Patientklagenævnet, at patienten ikke er i stand til at afgive en fuldmagt, idet patienten ikke er i stand at varetage sine egne interesser i en klagesag. I disse tilfælde må nævnet søge forholdet yderligere afklaret ved at kontakte klageren og bede denne redegøre for patientens tilstand.

Patienter, som ikke er i stand til at varetage egne interesser, kan være mennesker med nedsat psykisk funktionsevne, hvad enten denne tilstand er opstået ved fødslen eller opstået senere, f.eks. ved demens. Endvidere vil kronisk sindslidende patienter og sindslidende patienter med langvarige sygdomsforløb ofte kunne henregnes til denne gruppe af patienter. Det afgørende er, om de pågældende kan handle fornuftsmæssigt.

Hvis Patientklagenævnet på baggrund af de fremkomne oplysninger finder det tilstrækkeligt godtgjort, at patienten ikke er i stand til at varetage sine egne interesser, anerkendes klagen uden en fuldmagt, og sagsbehandlingen kan begynde.

Hvis Patientklagenævnet omvendt ikke på det foreliggende grundlag finder det godtgjort, at patienten befinder sig i en sådan tilstand, at vedkommende ikke kan varetage egne interesser, kan nævnet indhente yderligere oplysninger om patientens tilstand i form af relevant journalmateriale, erklæringer m.v. Nævnet indhenter selv den fornødne dokumentation om personens helbredstilstand.

I det følgende refereres en sag, hvor nævnet efter en vurdering af klagers oplysninger lagde til grund, at patienten ikke var i stand til at varetage sine egne interesser i sagen. Der refereres tillige to sager, hvor nævnet fandt, at det af klager oplyste ikke umiddelbart kunne lægges til grund, og derfor indhentede nævnet yderligere oplysninger.

Forældreparret til en 34-årig ung mand klagede over den behandling, han havde modtaget på en psykiatrisk afdeling, idet han var blevet bevilget udgang uden ledsager. Forældrene forklarede i den forbindelse, at de havde oplyst hospitalet om, at sønnen ville flygte fra hospitalet for at unddrage sig den ordinerede behandling.

Det fremgik ikke tydeligt af forældrenes brev, hvorvidt sønnen var i stand til at varetage sine egne interesser i en klagesag hos Patientklagenævnet, hvorfor nævnet bad forældrene fremsende en af sønnen udfyldt fuldmagt. Såfremt dette ikke var mulig, blev forældrene bedt om kort at redegøre for hans helbredstilstand.

Forældrene redegjorde herefter i et brev til Patientklagenævnet for sønnens tilstand.

Patientklagenævnet fandt på baggrund af forældrenes oplysninger at måtte lægge til grund, at sønnen ikke var i stand til at varetage sine egne interesser i sagen.

Nævnet lagde herved vægt på, at forældrene oplyste, at sønnen var uden forståelse for sit behov for antipsykotisk behandling, at han var så psykotisk, at han i flere timer kunne stå i en låst psykotisk stilling, idet han troede, at han herved kunne udvikle personlig styrke og ordnet hjernefunktion til at modstå og forsvare sig mod en ny frygtet tvangsindlæggelse, og at man ikke kunne komme i kontakt med ham, så længe det stod på. Endelig lagde nævnet vægt på, at forældrene oplyste, at sønnen ikke turde skrive under på noget som helst i frygt for, at han derved skulle indvillige i f.eks. indlæggelse, behandling med steriliserende medicin, transplantation eller andre af ham frygtede ting.

Nævnet fandt altså at kunne behandle klagesagen uden fuldmagt.

Sønnen til en 89-årig kvinde klagede over den behandling, hun havde modtaget af personalet på et plejehjem. Sønnen anførte i den forbindelse, at moderen ikke havde modtaget den korrekte pleje, idet personalet havde vurderet, at hun ved behandling uden for huset kunne færdes på egen hånd.

Det fremgik ikke klart af sønnens brev, hvorvidt moderen var i stand til at varetage sine egne interesser i en klagesag hos Patientklagenævnet, hvorfor nævnet bad sønnen fremsende en af moderen udfyldt fuldmagt eller anden dokumentation for moderens inhabilitet.

Patientklagenævnet modtog herefter en erklæring fra moderens praktiserende læge. Heraf fremgik, at moderen var udtalt dement efter flere blodpropper i hjernen indenfor det sidste år.

Patientklagenævnet fandt på denne baggrund at måtte lægge til grund, at moderen ikke var i stand til at varetage sine egne interesser i sagen, hvorfor nævnet vurderede at kunne behandle klagesagen uden fuldmagt.

Datteren til en 88-årig kvinde klagede over den behandling, hun havde modtaget af sundhedspersonalet på et lokalcenter.

Det fremgik af datterens brev, at hun vurderede, at moderen var dement og derfor ikke i stand til at varetage sine egne interesser i en klagesag hos Patientklagenævnet.

Nævnet fandt på det foreliggende ikke at kunne fastslå, at moderen var dement, hvorfor nævnet valgte at indhente yderligere oplysninger vedrørende moderens helbredstilstand i form af relevant journalmateriale.

Efter at have indhentet journalmaterialet fandt nævnet efter en lægefaglig vurdering heraf ikke at kunne fastslå, at moderen var dement. Nævnet kunne af hensyn til reglerne om tavshedspligt ikke begrunde dette yderligere overfor datteren. Nævnet kunne dog overfor datteren oplyse, at det, når en ældre person har depressive perioder, kan give anledning til pseudo dementielle forandringer, dvs. forbigående tilsyneladende hukommelsessvigt i perioder, hvor depressionen er mest udtalt. Sådanne forbigående forstemninger kan ikke berettige, at man stiller diagnosen demens.

Patientklagenævnet fandt således ikke at kunne lægge til grund, at moderen ikke var i stand til at varetage sine egne interesser i sagen, hvorfor nævnet ikke kunne behandle klagen uden fuldmagt.



Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Anja Falk Andersen og Mette Bruun Andersen på telefonnummer 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage