Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

KLAGER OVER MANGELFULD DIAGNOSTIK AF UNDERLIVSKRÆFT

1. okt 1999

NYHEDSBREV NR. 10/99

Patientklagenævnet modtager jævnligt klager over, at læger ikke tidligere i et sygdomsforløb opdager kræft i de indvendige kvindelige kønsorganer (æggestok og livmoder). Således har nævnet i 1994-1998 modtaget 35 klager vedrørende dette emne. Antallet af sager har været let stigende.
   Det er karakteristisk for nævnets behandling af denne type sager, at afgørelsen sjældent giver anledning til kritik af lægen. Afgørelserne er ofte begrundet med sygdommenes uspecifikke og diffuse symptomer, som kunne vedrøre sygdomme i andre organer, idet der hyppigt forekommer gener fra mave-tarm-kanalen eller fra ryggen. Det er typisk for sagerne, at klagerne tidligt i sygdomsforløbet henvendte sig til læge med smerter i mave og ryg, samt vandladningsproblemer, og at de på denne baggrund blev henvist til udredning af sygdomme i disse organer. Afgørelserne er endvidere begrundet i, at flere af kræftformerne udvikler sig hurtigt.
   Såfremt kvinden i behandlingsforløbet har givet lægen oplysninger om uregelmæssige blødninger/udflåd, eller kvinden er blevet udredt på mistanke om sygdom i mave-tarmkanalen, uden at man har fundet en forklaring på symptomerne, har nævnet i flere tilfælde fundet det hensigtsmæssigt, om lægen havde foretaget en gynækologisk undersøgelse af kvinden. Det samme gør sig gældende i de tilfælde, hvor kvinden tidligere er behandlet for kræft i underlivet.

I det følgende refereres tre sager vedrørende klager, hvor patienten har symptomer i form af mave- og rygsmerter, og hvor kvinden siden får diagnosticeret kræft i underlivet. Sagerne illustrerer nævnets behandling af denne type sager.

  • En 61-årig kvinde henvendte sig i til sin praktiserende læge A og fik en henvisning til speciallæge på grund af tilbagevendende hæmorrhoidegener. Kvinden havde som 49-årig fået fjernet livmoderen og højre æggestok og æggeleder. Gennem de seneste 4 år havde hun konsulteret sin praktiserende læge A med klager fra muskler, knogler og led og var blevet henvist til kirurgisk behandling med henblik på fjernelse af hæmorrhoider, til røntgenundersøgelse af tyktarmen og undersøgelse af endetarmen. De to sidstnævnte undersøgelser viste ikke noget abnormt.
       Da hun som 61-årig henvendte sig til sin praktiserende læge A, fik hun på grund af smerter fra den nedre del af bughulen foretaget en ny røntgenundersøgelse af tyktarmen, som udover udposninger (divertikler) ikke viste noget abnormt. Hun blev herefter henvist til speciallæge med henblik på behandling af navlebrok. Speciallægen fandt ikke anledning til at operere for navnebrok, idet symptomerne med smerter i ryggen, smerter over blæreregionen og mere eller mindre diffuse smerter i bugen meget vel kunne stamme fra divertiklerne og begyndende slidgigt i lænderyggen.
       Nogle måneder senere henvendte hun sig igen til sin praktiserende læge A, idet hun havde smerter i maven om morgenen samt smerter i højre side af lænderyggen med udstråling til lårbenet. Hun blev på denne baggrund en måned senere på ny henvist til speciallægen i kirurgi med henblik på undersøgelse af endetarmen. Speciallægen fandt ved sin undersøgelse normale forhold vedrørende slimhinden samt ømhed svarende til bækkenets muskler og sener. Speciallægen foreslog derfor behandling hos en kiropraktor eller fysioterapeut.
       Et lille års tid senere fik hun hos sin nye praktiserende læge B foretaget en gynækologisk undersøgelse og blev henvist til speciallæge i gynækologi. Få uger efter fik hun ved et operativt indgreb konstateret kræft i venstre æggestok med angreb i vævet omkring leveren og venstre side af tarmen.

    Der blev klaget over, at hun ikke var blevet undersøgt tilstrækkeligt hos praktiserende læge A.
       Patientklagenævnet fandt ikke anledning til at kritisere praktiserende læge A, idet der ved alle konsultationerne alene blev oplyst om mave-tarmproblemer, samt at lægen havde henvist hende til speciallæger i kirurgi, fysiurgi samt til fysioterapeut.

  • En 31-årig kvinde henvendte sig til sin praktiserende læge på grund af lændesmerter med udstråling til benene af en uges varighed. Lægen fandt muskelinfiltrationer i ballen og behandlede med smertestillende tabletter. En måned senere henvendte hun sig atter, idet hun stadig havde smerter i ryggen og havde fået menstruation før forventet tid efter ophør med p-piller. Lægen foretog en neurologisk undersøgelse, som var normal, og henviste til kiorprakter.
       Efter yderligere 2 måneder med kiropraktorbehandling henvendte hun sig atter til lægen, idet hun nu havde smerter i højre side af bækkenet og maven og sov dårligt om natten. Lægen henviste hende til fysioterapeut. Ved to konsultationer de efterfølgende uger anbefalede lægen fortsat fysioterapi og smertestillende tabletter.
       Efter yderligere en uge konstaterede lægen, at kvinden havde en blodprocent på 4,5. Hun oplyste om mange og store blodige afføringer og blev indlagt på medicinsk gastroenterologisk afdeling, hvor der blev foretaget kikkertundersøgelse af mave og tarm, uden at disse kunne afsløre årsagen til blødningen. Da der var usikkerhed om kilden til blødningen, blev der efterfølgende foretaget gynækologisk undersøgelse og skanning af bughulen. Denne viste livmoderhalskræft med spredning.

    Der blev klaget over, at der ikke ved konsultationerne hos praktiserende læge blev foretaget gynækologisk undersøgelse.
       Patientklagenævnet fandt, at lægen ikke havde overtrådt lægeloven. Patientklagenævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om den praktiserende læge ved konsultationerne havde spurgt mere indgående til kvindens symptomer angående blødningens karakter, samt smerter og udflåd. Nævnet fandt endvidere, at det havde været hensigtsmæssigt, om den praktiserende læge havde udført en gynækologisk undersøgelse.

  • En 60-årig kvinde blev indlagt på organkirurgisk afdeling af sin praktiserende læge til observation for blindtarmsbetændelse. Hun havde igennem en måned haft smerter i højre side af maven, og de sidste to dage inden indlæggelsen havde der desuden været kvalme og opkastning.
       Lægerne fandt ikke tegn på akut behandlingskrævende sygdom, og kvinden blev samme dag udskrevet. Det blev besluttet at fortsætte udredningen med efterfølgende ambulant kikkertundersøgelse af endetarmen og røntgenundersøgelse af tyktarmen. To dage senere blev kvinden genindlagt på organkirurgisk afdeling, da der fortsat var smerter i højre flanke. Samme dags aften blev hun udskrevet.
       Ved udskrivelsen blev der aftalt ambulant ultralydscanning af maven specielt med henblik på undersøgelse af lever og galdeveje. Undersøgelsen blev foretaget en uge efter genindlæggelsen og viste normale forhold. Røntgenundersøgelse af tyktarmen var ligeledes normal. Lægerne konkluderede, at der ikke var grund til yderligere undersøgelse vedrørende mave-tarm-kanalen.
       En måned efter første indlæggelse fik kvinden via sin praktiserende læge foretaget røntgenundersøgelse af rygsøjlen og hofteleddene på grund af smerter. Der var slidgigtforandringer i ryggen. Efter yderligere 4 måneder henviste kvindens praktiserende læge til gynækologisk afdeling, idet der i tillæg til ukarakteristiske underlivs- og lændesmerter nu også var tilkommet udstrålende smerter i benene.
       Der blev foretaget gynækologisk undersøgelse og ultralydscanning af det lille bækken. Undersøgelsen viste en svulst, svarende til venstre æggestok, og der blev foretaget operation, som viste kræft udgået fra æggestokkene med spredning til bughulen.

    Der blev klaget over, at patienten ved indlæggelserne på organkirurgisk afdeling ikke blev undersøgt tilstrækkeligt, herunder at der ikke blev foretaget en ultralydsscanning af bækkenet.
       Patientklagenævnet fandt, at lægerne ikke havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved deres behandling af kvinden.
       Nævnet lagde vægt på, at hun under de 2 indlæggelser og ved de efterfølgende ambulante kontrolbesøg ikke klagede over gener fra underlivet. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ved den første indlæggelse ikke blev fundet tegn på akut sygdom ved klinisk undersøgelse af maven. Der var mistanke om en mindre udfyldning i højre side af maven. For at udelukke en byld omkring blindtarmen blev der foretaget ultralydscanning, som viste normale forhold.
       Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ved den anden indlæggelse ikke var tegn på blindtarmsbetændelse eller anden akut kirurgisk sygdom, og at der ved udskrivelsen blev aftalt ambulant ultralydsscanning af maven med henblik på undersøgelse af lever og galdeveje.
       Nævnet fandt, at udskrivelse af kvinden med henblik på videre ambulant udredning og kontrol ikke kunne anses for værende under almindelig anerkendt faglig standard, idet der ikke var tale om en akut behandlingskrævende tilstand.
       Nævnet anså det for værende en relevant disposition, at kvinden blev udskrevet med henblik på at få foretaget en røntgenundersøgelse af tyktarmen ambulant.
       Nævnet fandt desuden, at det under den anden indlæggelse var relevant at ordinere en ultralydsundersøgelse med henblik på at udelukke galdesten, idet smerterne sad højere oppe i højre side af maveregionen end ved den første indlæggelse.
       Ligeledes fandt nævnet, at det var almindelig anerkendt faglig standard, at kvinden blev afsluttet fra ambulatoriet, idet røntgenundersøgelsen af tyktarmen var normal, og der var bestilt en røntgenundersøgelse af ryggen.
       Nævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, at der som led i den diagnostiske udredning af en kvindelig patient med uafklarede mavesmerter var blev foretaget en gynækologisk undersøgelse under indlæggelserne eller ved de ambulante undersøgelser. Nævnet var dog af den opfattelse, at en gynækologisk undersøgelse foretaget under indlæggelserne ikke kunne antages at ville have ført til diagnosticering af underlivslidelsen i dette tilfælde, idet der ved en senere underlivsundersøgelse foretaget af en gynækologisk overlæge ikke kunne føles noget unormalt i underlivet.
       Nævnet oplyste i afgørelsen, at det er velkendt, at kræft i æggestokkene ikke sjældent konstateres sent i forløbet, da symptomerne kan være ukarakteristiske ved denne sygdom.

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Marianne Thobo Køhler eller læge Henrik Greiffenberg på tlf. 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage