Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

KLAGER INDENFOR ORTOPÆDKIRURGI - BEHANDLING OG OBSERVATION VED MISTANKE OM HJERNERYSTELSE

1. jan 2000

NYHEDSBREV NR. 1/00

Patientklagenævnet har i 1999 behandlet en række klager vedrørende behandling og observation ved mistanke om hjernerystelse. Nævnets afgørelser i disse sager afspejler blandt andet nogle af de forhold, der er afgørende for vurderingen af, hvornår patienten skal indlægges til observation, og hvornår patientens symptomer skal give anledning til nærmere undersøgelse.

Nævnets afgørelser viser blandt andet, at der ved de typiske symptomer på hjernerystelse (hovedpine, kvalme og svimmelhed) som udgangspunkt ikke var behov for indlæggelse, hvis patienten ikke udviste andre symptomer. Såfremt en patient i forbindelse med hovedtraumet havde haft bevidsthedstab, blev patienten indlagt til observation. I de sager, hvor patienten efter indlæggelsen udviklede yderligere symptomer i form af svingende bevidsthedsniveau, unormale pupilforhold, ændrede reflekser, opkastninger, blodtryksændring eller nedsat bevægelighed, gav dette anledning til akut CT-skannning.

Nedenfor refereres 4 sager, som illustrerer nævnets praksis på dette område.

Klage over manglende observation for hjernerystelse
En 23-årig mand blev efter et overfald, hvor han var blevet sparket i hovedet, indbragt til skadestuen. Den undersøgende reservelæge fik oplyst, at der i tilslutning til traumet ikke havde været bevidsthedstab. Da patienten ved den efterfølgende undersøgelse ikke frembød noget påfaldende, fandt lægen ikke anledning til indlæggelse.
På grund af gener i form af utilpashed, hovedpine og hukommelsestab i de efterfølgende uger, blev patienten af egen læge henvist til neurolog. Han konkluderede efter en undersøgelse, at patienten led af typiske gener efter en hjernerystelse.
Der blev klaget over, at patienten ved henvendelsen til skadestuen efter traumet ikke blev indlagt til observation for hjernerystelse.


Patientklagenævnet fandt, at reservelægen ikke havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af patienten på skadestuen.
Nævnet lagde vægt på, at patienten ifølge journalen ikke havde været bevidstløs, efter at han var blevet sparket i hovedet. Nævnet lagde endvidere til grund, at patienten var klar og orienteret ved undersøgelsen på skadestuen, og at det måtte antages, at det modsatte ville være blevet noteret i journalen.
På den baggrund fandt nævnet, at der ikke var grundlag for mistanke om hjernerystelse og dermed ikke grundlag for indlæggelse til observation.

Klage over undersøgelse foretaget af en lægestuderende i forbindelse med hovedtraume
En 46-årig mand havde en aften drukket 30-40 øl og var i beruset tilstand faldet og havde slået hovedet. En datter fandt ham om morgenen liggende udenfor hoveddøren. Da manden var svær at vække, blev han transporteret til skadestuen. Han klagede her over hovedpine og kvalme og kastede op. På skadestuen blev han undersøgt af en lægestuderende, som efterfølgende indlagde ham. Udover symptomer på hjernerystelse havde patienten hævelse af højre øjenregion og kindben.
Der blev klaget over, at det var en lægestuderende, som undersøgte patienten ved indlæggelsen.

Patientklagenævnet fandt, at den behandling patienten modtog af den lægestuderende var korrekt, og at der derfor ikke var grundlag for at kritisere, at behandlingen var overladt til en medhjælp.

Klage over manglende CT-skanning i forbindelse med hovedtraume
En 21-årig mand blev via skadestue indlagt til observation på ortopædkirurgisk afdeling, idet han under et slagsmål havde slået hovedet ned i asfalten og derved pådraget sig et sår i baghovedet og kortvarigt været uden bevidsthed. Forinden indlæggelsen blev der foretaget en røntgenundersøgelse af hovedet, som ikke viste tegn til fraktur.
Patienten blev primært observeret hver ½ time. Da de konstaterede værdier ved observationerne blev bedømt stabile og uden anmærkninger, reduceredes hyppigheden af observationerne. Patienten sov meget, men var fuldt kontaktbar og svarede relevant på alle forespørgsler. Patienten havde endvidere vekslende forekomst af symptomer tydende på hjernerystelse såsom hovedpine, kvalme, svimmelhed, men flere af disse aftog efterhånden.
Dagen efter indlæggelsen var der fortsat aftagende symptomer og stabile værdier indtil midt på formiddagen, hvor pulsen begyndte at falde, graden af nærvær aftog, og Glasgow Coma
Scale faldt til 13. Samtidig blev røntgenafdelingens diagnose på de røntgenbilleder, som var blevet taget ved indlæggelsen, revurderet, og man fandt nu to revner i nakkebenet uden påfaldende forhold i øvrigt.
Patienten blev herefter overflyttet til en neurokirurgisk afdeling, hvor CT-skanning viste to områder fortil i kraniet (modsat området hvor overfladekvæstelsen fremstod), hvor der henholdsvis fandtes blodansamling på højre side og påvirkning af hjerneparti i venstre side. Patienten blev herefter dårligere. Der blev iværksat tilslutning til respirator og behandling beregnet på trykreduktion i kraniet, og der blev foretaget operative indgreb med henblik på at udtømme blodansamlinger på højre og venstre side. Disse indgreb bedrede umiddelbart tilstanden, men herefter indtraf flere komplikationer, og patienten afgik ved døden 4 dage efter overflytningen til neurokirurgisk afdeling.
Der blev klaget over, at lægerne på den ortopædkirurgiske afdeling ikke undersøgte og behandlede patienten tilstrækkeligt, herunder at der ikke blev foretaget CT-scanning.


Nævnet fandt ikke anledning til kritik af den behandling, patienten modtog af lægerne på den ortopædkirurgisk afdeling.
Nævnet lagde herved vægt på, at der var grundlag for indlæggelse til observation, idet patienten havde pådraget sig et svært hovedtraume.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at patienten blev observeret ofte og med jævne mellemrum, samt at man iagttaget alle de forhold, der henhører under Glasgow Coma Scale. Der blev herved konstateret en ændring til en score 15 fra den registrerede 13 ved ankomsten, hvilket svarer til at patienten ved ankomsten til skadestuen lå med lukkede øjne og ikke svarede på tiltale, men tre timer senere var fuldt orienteret i tid, sted og egne data.

Patientklagenævnet kunne oplyse, at Glasgow Coma Scale er en skala, hvorefter patientens tilstand efter et hovedtraume beskrives ved hjælp af et pointsystem indenfor 5 bevidsthedskategorier.

Endelig lagde nævnet vægt på, at patienten på indlæggelsesdagen viste aftagende symptomer og ifølge sagens oplysninger selv formåede at klare sine toiletbesøg.

Klage over manglende behandling og undersøgelse af beruset person med hovedtraume
En 21-årig mand blev tidligt om morgenen indbragt på en skadestue, idet han var fundet bevidstløs efter et fald i beruset tilstand, hvor han havde slået baghovedet.
På skadestuen fandtes patienten sovende med alkohollugt fra munden. Der var en bule i højre side af nakken, og der var ikke mistanke om lammelse eller spasticitet i arme eller ben. Ved smerterstimulation åbnede patienten øjnene, og han bevægede begge arme og ben. Det blev herefter vurderet, at der var tale om hjernerystelse hos en beruset person, og patienten blev indlagt til observation.
Ved under undersøgelse samme dag på ortopædkirurgisk afdeling var patienten præget af beruselse. Han reagerede på smerte ved bevægelse af begge arme og ben, og hans pupiller var normale. Klokken 12.00 samme dag fandtes efterslæb af venstre arm og ben og nedsat reaktion fra venstre arm. Der blev ordineret akut CT-scanning, som viste blødning i venstre pande-isse-region i hjernen og under den hårde hjernehinde.
Patienten blev herefter overflyttet til videre behandling på en neurokirurgisk afdeling.
Der blev klaget over, at patienten ikke blev undersøgt og behandlet tilstrækkelig i tiden frem til klokken 12.00.


Nævnet fandt ikke at kunne kritisere den behandling, patienten havde modtaget på skadestuen og den ortopædkirurgiske afdeling.
Nævnet lagde herved vægt på, at på skadestuen fandtes indikation for indlæggelse til observation, idet der forelå mistanke om beruselse og tegn på slag mod hovedet.
Endvidere lagde nævnet vægt på, at patientens tilstand klokken 10.30 var uændret, herunder at patienten ikke udviste tegn på sværere skade, samt at der blev ordineret CT-skanning, da der kl. 12.00 blev fundet tegn på yderligere bevidsthedssløring og påvirkning af venstre arm og ben, og at patienten herefter blev overflyttet til videre behandling i neurokirurgisk regi, idet scanningen viste blødning i kraniet.


Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Jakob Lundsteen og læge Henrik Greiffenberg på telefonnummer 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage