Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

KLAGE OVER BEHANDLING I STRID MED LIVSTESTAMENTE - PATIENTEN IKKE UAFVENDELIGT DØENDE

8. dec 2005

NYHEDSBREV NR. 6/05

Patientklagenævnet har i september 2005 afgjort en sag med en klage over, at der var iværksat behandling af en patient med hjertestop i strid med hendes livstestamente.

Baggrunden for lovgivningen om livstestamenter

I forbindelse med enhver aktuel behandling af en patient er udgangspunktet, at patienten har ret til selv at bestemme, om vedkommende ønsker en tilbudt behandling, jfr. lov om patienters retsstilling. Det fremgår således af lovens § 6, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

Vedr. fremtidig behandling har en patient har som udgangspunkt ikke mulighed for på forhånd at træffe beslutninger, som forpligter den evt. senere involverede sundhedsperson, og som vedrører en fremtidig ikke aktuel behandlingssituation.

Efter lægeloven er der dog mulighed for, at en patient kan oprette et livstestamente, som giver patienten muligheden for at bevare sin selvbestemmelsesret i situationer, hvor vedkommende ikke længere er i stand til at tage stilling til behandling. I livstestamentet kan den myndige patient således tage stilling til, i hvilke af to angivne situationer vedkommende ikke ønsker livsforlængende behandling, og hvor patienten er i en sådan tilstand, at det ikke længere er muligt for vedkommende at udtrykke dette.

Lovgivningen om livstestamenter (retten til at frasige sig behandling ved)

Et livstestamente er kun gyldigt, hvis det opfylder nogle bestemte formkrav. Det fremgår således af bekendtgørelsen om livstestamenter § 2, at et livstestamente kun kan oprettes skriftligt, og at det skal ske ved afkrydsning på en særlig livstestamenteformular udfærdiget af Sundhedsstyrelsen. Desuden skal det underskrives og dateres af patienten, som livstestamentet vedrører.

Af lov om patienters retsstilling § 17, stk. 2, fremgår det, at et livstestamente kan indeholde bestemmelser om, at:

1) personen ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor vedkommende er uafvendeligt døende,

Såfremt patienten har givet udtryk for dette i livstestamentet, er sundhedspersonen bundet af patientens tilkendegivelse, og må således ikke påbegynde livsforlængende behandling i denne situation, jfr. lovens § 17, stk. 5.

2) personen ikke ønsker livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop el.lign. har medført så svær invaliditet, at vedkommende varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt.

Såfremt patienten har givet udtryk for dette i livstestamentet, er sundhedspersonen ikke bundet heraf, men patientens tilkendegivelse anses som vejledende for sundhedspersonen og skal indgå i dennes overvejelser om behandling, jfr. lovens § 17, stk. 5.

En patient anses i relation til livstestamenter for at være uafvendeligt døende, når vedkommende med stor sandsynlighed forventes at afgå ved døden indenfor dage til uger på trods af, at personen bliver behandlet efter den tilgængelige viden om grundsygdommen og dens eventuelle følgetilstande, jfr. Vejledning om lægers forpligtelser i relation til indholdet af livstestamenter.

Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse, jf. lovens § 17, stk. 3.

Det fremgår videre af lovens § 17, stk. 4, at en sundhedsperson, som påtænker at iværksætte livsforlængende behandling af en uafvendeligt døende eller påtænker at fortsætte livsforlængende behandling i en situation som nævnt i stk. 2, nr. 2, skal kontakte Livstestamenteregisteret med henblik på at undersøge, om der foreligger et livstestamente.

Patientklagenævnets afgørelse
Nedenstående afgørelse viser, at en patient, som fik hjertestop et par uger efter en hjerteoperation, ikke var uafvendeligt døende, hvorfor behandling kunne iværksættes, uanset at hun havde oprettet et livstestamente. Der kunne ikke lægges vægt på, at patienten rent faktisk afgik ved døden et par timer efter behandlingens start.

Klage over behandling i strid med livstestamente (0551315A)
En 72-årig kvinde havde den 17. oktober 2002 fået indopereret en ny hjerteklap. Den 4. november 2002 fik hun hjertestop, og hun var uden åndedræt og puls. Lægerne påbegyndte kunstigt åndedræt og hjertemassage. Brystkassen blev herefter åbnet, og et hul i legemspulsåren blev syet sammen, og der blev givet intern hjertemassage, som medførte, at hjertet kunne pumpe af sig selv. Patienten blev behandlet med hjertestimulerende medicin og øgning af volumen i blodbanen, og brystkassen blev derefter syet sammen igen. Nogle timer senere svigtede hjertet igen, og patienten døde.

Der blev klaget over, at lægerne i strid med patientens livstestamente forsøgte at holde hende i live, da hun blev konstateret respirations- og livløs den 4. november 2002.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægerne for deres behandling af patients hjertestop.

Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af livstestamentet, at patienten ikke ønskede livsforlængende behandling, hvis hun var i en situation, hvor hun var uafvendeligt døende. Nævnet oplyste, at man hos en nyopereret hjertepatient, der får hjertestop, ikke opfatter denne tilstand i sig selv som en situation, hvor patienten er ”uafvendeligt døende”, idet man ofte med relativt enkle midler vil kunne genetablere kredsløb og åndedræt, uden at patienten får varige mén af behandlingen.

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Lene Paikjær Jensen på tlf. 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage