Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

Videregivelse af helbredsoplysninger til den forælder, der ikke har forældremyndigheden

1. jun 2004

NYHEDSBREV NR. 3/04

Indledning

I lov om patienters retsstilling er det et gennemgående princip, at det er indehaveren af forældremyndigheden, der kan varetage et barns rettigheder og i et vist omfang give samtykke på barnets vegne.

Det følger således af lovens § 8, stk. 1, at indehaveren af forældremyndigheden har ret til information om barnets helbredstilstand mv., ligesom denne kan give informeret samtykke til behandling af barnet, når barnet er under 15 år.

Indehaveren af forældremyndigheden kan i reglen også få aktindsigt i barnets journal og kan give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger om barnet, når barnet er under 15 år. Dette følger af lovens §§ 5 og 8, stk. 3.

Patientklagenævnet har truffet to afgørelser, som belyser, hvorvidt en praktiserende læge skal og kan udlevere oplysninger om et barn til den forælder, der ikke har del i forældremyndig-heden.

Dette forhold er reguleret i lov om forældremyndighed og samvær , der skal sammenholdes med hjemlen til at videregive helbredsoplysninger i kapitel 5 i lov om patienters retsstilling.

Lov om forældremyndighed og samvær § 19, stk. 1, i lov om forældremyndighed og samvær lyder således:

Den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social- og sundheds-væsenet. Myndigheden eller institutionen kan nægte at give oplysninger, hvis det er til skade for barnet. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndigheds-indehaverens forhold.

Bestemmelsen skal sammenholdes med § 26 i lov om patienters retsstilling, hvorefter en sundhedsperson ikke uden patientens samtykke og i dette tilfælde altså ikke uden forældremyndighedsindehaverens samtykke kan videregive fortrolige oplysninger, med mindre det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningerne skal videregives.

Patientklagenævnet modtog i 2000 en henvendelse fra en mand, der klagede over, at han af sine børns praktiserende læge havde fået afslag på at få generelle helbredsoplysninger om børnene. Manden havde ikke del i forældremyndigheden.

I forbindelse med behandlingen af klagen var nævnet opmærksom på, at der i den kommenterede udgave af lov om forældremyndighed og samvær var refereret en udtalelse fra 1996 fra Civilretsdirektoratet til Den Almindelige Danske Lægeforening, hvorefter Civilretsdirektoratet fandt, at lovens § 19 ikke omfattede privatpraktiserende læger. Nævnet fandt i forbindelse med afgørelsen af den pågældende sag grundlag for at sikre sig, at Civilretsdirektoratet fortsat havde den samme opfattelse af anvendelsesområdet for lovens § 19 og rettede således en forespørgsel herom til Civilretsdirektoratet. Nævnet modtog direktoratets besvarelse, hvoraf det fremgik, at man fortsat fandt, at lovens § 19 ikke omfattede privatpraktiserende læger. Dette må antages at gælde såvel praktiserende speciallæger i almen medicin som praktiserende speciallæger inden for andre specialer.

Patientklagenævnet traf herefter afgørelse i sagen i overensstemmelse med Civilretsdirektoratets fortolkning. I denne sag, som refereres straks nedenfor, er klagers påstand, at lægen i strid med loven ikke ville udlevere oplysninger om hans børn.

Nævnet har herudover truffet én afgørelse, hvor fortolkningen af lov om forældremyndighed og samvær har haft betydning. Denne sag refereres også nedenfor, og som det vil fremgå, er det her indehaveren af forældremyndigheden moderen der klager over, at lægen har brudt sin tavshedspligt ved at udlevere oplysninger til faderen.

Klage over overtrædelse af orienteringspligten i lov om forældremyndighed og samvær (0230817A)

En 37-årig mand anmodede telefonisk sine børns praktiserende læge om at få generelle helbredsoplysninger om børnene, men ifølge manden nægtede lægen at give disse oplysninger. Manden havde ikke forældremyndigheden over børnene.

Ifølge lægen havde de aftalt, at manden skulle ringe tilbage, og at hun i mellemtiden vil undersøge, hvorvidt han havde ret til oplysninger i henhold til lov om forældremyndighed og samvær.

Der blev klaget over, at lægen ikke imødekom mandens anmodning om at få generelle helbredsoplysninger vedrørende sine børn.


Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af den praktiserende læge, idet denne efter nævnets opfattelse ikke havde overtrådt § 19, stk. 1, i lov om forældremyndighed og samvær. Nævnet oplyste, at privatpraktiserende læger ikke har nogen orienteringspligt i henhold til denne bestemmelse. Nævnet henviste i den forbindelse til Civilretsdirektoratets opfattelse af bestemmelsen.

Klage over praktiserende læges videregivelse af helbredsoplysninger om et barn til dettes fader, der ikke havde andel i forældremyndigheden (0342022B)

Patienten, som var en 5-årig pige, blev i foråret 2003 tre gange set i konsultationen hos egen læge, idet hun ofte var forkølet og skrantede. Der blev i den forbindelse udført en priktest, som viste, at pigen var allergisk overfor græs og i nogen grad også overfor hest og kat. Der blev på denne baggrund iværksat behandling for allergi.

Pigens moder, der havde forældremyndigheden, bad nogle dage efter den sidste konsultation lægen om at kontakte pigens fader, fordi denne var uenig i, at pigen skulle behandles for allergi og derfor undlod at give pigen sin medicin, når hun var hos ham.

Den 13. maj 2003 kontaktede faderen selv sin datters læge, idet han ønskede nogle oplysninger om datterens allergi, og senere samme dag fik faderen ved personlig henvendelse til lægen udleveret en kopi af journalen. Den 22. maj 2003 henvendte faderen sig til lægen, hvor han fik oplyst resultatet af priktesten.

Der blev klaget over, at lægen den 13. og den 22. maj 2003 havde videregivet oplysninger til pigens fader, som ikke havde del i forældremyndigheden.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af lægen, idet han efter nævnets opfattelse ikke havde videregivet fortrolige oplysninger og således ikke havde brudt sin tavshedspligt.

Nævnet oplyste, at det følger af § 19, stk. 1, i lov om forældremyndighed og samvær, at den forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til at få orientering om barnets forhold fra blandt andet sundhedsvæsenet. Videre oplyste nævnet, at denne bestemmelse imidlertid ikke omfatter privatpraktiserende læger, idet nævnet henviste til sin korrespondance med Civilretsdirektoratet (se ovenfor).

Det var således nævnets opfattelse, at en sundhedspersons videregivelse af helbredsoplysninger om et barn til en forælder uden del i forældremyndigheden, som udgangspunkt indebærer et brud på tavshedspligten, jf. lov om patienters retsstilling.

Konkret fandt nævnet imidlertid, at lægen ikke havde brudt sin tavshedspligt, idet han ikke havde givet faderen oplysninger, som denne ikke allerede var i besiddelse af. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at faderen havde været til stede under den konsultation, hvor der blev foretaget en priktest, og således var bekendt med mistanken om allergi. Endvidere lagde nævnet vægt på, at moderen havde bedt lægen om at overbevise faderen om nødvendigheden af den iværksatte behandling. I øvrigt indeholdt journalen ingen helbredsoplysninger om pigen, som ikke var relateret den pågældende undersøgelse og behandling for allergi.

Sammenfatning

Det kan af de omtalte afgørelser udledes, at det er nævnets opfattelse, at en privatpraktiserende læge ikke er omfattet af § 19, stk. 1, i lov om forældremyndighed og samvær, og således ikke har pligt til at orientere en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, om et barns helbredsoplysninger.

Det kan endvidere udledes, at en privatpraktiserende læge efter nævnets opfattelse som følge af denne fortolkning af lovens § 19, stk. 1, ikke uden forældremyndighedsindehaverens samtykke har ret til at udlevere fortrolige oplysninger om et barn til den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden. Et sådan udlevering vil indebære et brud på tavshedspligten, jf. § 26, stk. 1, jf. § 23 i lov om patienters retsstilling.

Patientklagenævnet har endnu ikke truffet afgørelser, der belyser, i hvilket omfang en læge, der ikke er privatpraktiserende, og andre sundhedspersoner end læger skal og kan udlevere oplysninger om et barn til den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.

Justitsministeren fremsatte den 10. marts 2004 et lovforslag (L 179) blandt andet med henblik på ændring af § 19, stk. 1, i lov om forældremyndighed og samvær. Lovforslaget lægger op til en udvidelse af de personer, der er omfattet af lovens § 19, stk. 1, således at bestemmelsen udover det offentlige sundhedsvæsen også skal omfatte private sygehuse, privatpraktiserende læger og privatpraktiserende tandlæger. Det fremgår af forarbejderne til lovforslaget, at det er Justitsministeriets opfattelse, at loven i dag omfatter alle dele af det offentlige sundhedsvæsen, således eksempelvis også skoletandlæger og skolepsykologer. Det kan endvidere udledes, at privatpraktiserende sundhedspersoner, uanset hvilken faggruppe, der er tale om, ikke er omfattet af loven, medmindre det ved angivelse i lovteksten fremgår, at de er omfattet. Det vides ikke, hvornår lovforslaget færdigbehandles.

Yderligere oplysninger kan fås hos specialkonsulent Søren Enggaard Stidsen, tlf. 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage