Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

Klager over diagnostik af brystkræft, inkonklusiv triple-test og kontrol af brystopererede patienter

1. dec 2004

NYHEDSBREV NR. 7/04

Patientklagenævnet har i december 2004 offentliggjort en sammenfatning af nævnets praksis vedrørende klager over diagnostik af brystkræft. Sammenfatningen er lagt på nævnets hjemmeside www.pkn.dk under ”nyhedsbreve og publikationer.” Neden for refereres fra sammenfatningens kapitel 8.4 om klager i forbindelse med udredning i sygehusvæsenet, hvor der er en inkonklusiv triple-test og fra sammenfatningens kapital 10 vedrørende klager i forbindelse med kontrol af brystopererede patienter.

Lovgivning m.v.

Klager i forbindelse med diagnostik af brystkræft vurderes efter lægelovens § 6, hvorefter en læge under udøvelsen af sin gerning er forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed.

Nævnet vurderer, om lægen har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Denne standard kan ændre sig over tid og sted, og der er tale om en konkret afvejning i hvert enkelt tilfælde. Man ser på, hvad lægen vidste eller burde vide på det pågældende tidspunkt.

Sundhedsstyrelsen har udsendt Vejledning af 25. oktober 1999 (2. reviderede udgave) om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på, eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft. Herudover har Danish Breast Cancer Group (DBCG) udgivet retningslinier for udredning og behandling af brystkræft (seneste udgave fra 2001).

I henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning og anbefalinger i DBCGs-retningslinier bør udredning af symptomer fra brystet eller forandringer i brystet følge det såkaldte triple-diagnostiske princip. Herved forstås en udredningsproces, der omfatter følgende tre led:

1) Klinisk vurdering

2) Billeddiagnostisk undersøgelse (mammografi/ultralydsscanning)

3) Finnålsaspiration til cytologisk undersøgelse eller eventuel grovnålsbiopsi til histologisk undersøgelse

Det fremgår videre af vejledningen, at den følelige solide knude i brystet er hovedmålet for triple-testen. Hvis alle tre led i udredningsprocessen (klinisk vurdering, billeddiagnostisk undersøgelse og finnålsaspiration) overensstemmende viser fund, forenelige med ondartede forandringer, er brystkræft-diagnosen i princippet bekræftet. Tilsvarende er det i princippet afklaret, at der er tale om godartede forandringer, hvis disse tre led i testen overensstemmende viser godartede fund.

Inkonklusiv triple-test

Hvis der er uoverensstemmelse mellem de tre testudsagn, er triple-testen inkonklusiv. Udredningen bør i så fald fortsætte og udvides enten med grovnålsbiopsi eller, hvis denne ikke entydigt kan afklare diagnosen, fjernelse af forandringen til histologisk undersøgelse.

I nedennævnte sag var der uoverensstemmelse mellem de tre testudsagn i triple-testen, idet der ved føleundersøgelsen og ultralydsundersøgelsen blev påvist forhold, der var forenelige med en kræftknude, mens nåleprøven viste normalt kirtelvæv.

Klage over fejlvurdering af undersøgelsesresultat (0128714A)

En 39-årig kvinde, som selv havde opdaget en knude i højre bryst, fik 9. september 1999 foretaget klinisk undersøgelse, mammografi og ultralydsundersøgelse på en røntgenafdeling. Ved den kliniske undersøgelse blev der påvist en ca. 1 cm stor knude, som var hård, fast og knudret, men forandringen kunne ikke ses på mammografien. Ved ultralydsundersøgelse kunne man svarende til den følte knude finde en ukarakteristisk forandring, der kunne repræsentere en kræftforandring. På dette grundlag blev der anbefalet udtagelse af grovnålsbiopsi. Der blev taget 3 biopsier fra knuden, og den mikroskopiske undersøgelse viste, at det udtagne væv var ret overfladisk og hovedsagelig bestod af hud og underhud. En mindre del af egentligt brystkirtelvæv fremtrådte upåfaldende og konklusionen var, at undersøgelsen ikke viste noget ondartet. Ved efterfølgende konsultation i kirurgisk ambulatorium den 21. september 1999 oplyste en 1. reservelæge, at prøven viste normalt væv, og at der ikke var grundlag for at fjerne knuden til nærmere undersøgelse. På dette tidspunkt i forløbet kunne den tidligere fundne knude ikke føles. Det viste sig senere (sommeren 2000), at der var tale om en ondartet knude, hvorfor patienten fik fjernet højre bryst.

Der blev klaget over, at 1. reservelægen ikke tog resultatet af biopsien op til konference, således at det kunne vurderes, om der skulle tages nye biopsier eller foretages en fjernelse af knuden.


Nævnet fandt grundlag for kritik af 1. reservelægen, idet denne burde have foranlediget, at knuden blev fjernet ved åben kirurgisk biopsi med henblik på mikroskopi, da de gennemførte prøver ikke gav et entydigt svar på, om der var tale om en ondartet knude.

Undersøgelse af patienter med brystprotese

Der kræves en ret betydelig sammenpresning af brystet for at få diagnostisk brugbare billeder ved mammografi. Dette indebærer hos patienter med brystprotese en risiko for at beskadige protesen, som desuden altid vil skygge for dele af brystkirtlen. Hos patienter med silikoneproteser må man derfor ofte undlade at foretage mammografi og lade ultralydsundersøgelsen stå alene.

En ultralydsundersøgelse er også teknisk vanskeligere at udføre, når der er indlagt proteser. Det øger risikoen for fejltolkning, at brystvævet kun er en bræmme omkring protesematerialet. Det er ikke altid muligt ved en ultralydsundersøgelse af brystvævet sikkert at skelne godartet fra ondartet.

Nedennævnte afgørelse illustrerer nævnets praksis på dette område.

Klage over at der ikke blev foretaget mammografi (0123809P)

En 50-årig kvinde, der i 1997 havde fået silikoneproteser i begge bryster, henvendte sig i januar 2000 til sin praktiserende læge, fordi hun havde følt en knude i brystet. Lægen henviste til yderligere udredning på en radiologisk afdeling, hvor der blev foretaget en udvendig undersøgelse af venstre bryst og herefter en ultralydsundersøgelse i stedet for mammografi, fordi det på grund af skyggen fra brystprotesen ikke var muligt at foretage mammografi. Ultralydsundersøgelsen viste ikke nogen knudedannelser, som kunne give mistanke om ondartede forandringer i brystvævet, og et lille mørkt område under det knudrede parti, man kunne føle, blev tolket som en udposning på silikoneprotesen. Efterfølgende henvendte patienten sig til lægen i februar 2000 og derefter til den speciallæge i plastikkirurgi, der havde indsat protesen. Speciallægen i plastikkirurgi følte sig ikke sikker på, at der var tale om en udposning fra protesen. Dette fortalte patienten til sin praktiserende læge i maj 2000. Lægen fandt ikke grundlag for yderligere undersøgelser af brystet. I juni 2000 blev patienten opereret af en speciallæge i plastikkirurgi, som fjernede protesen og en stor kræftknude.

Der blev klaget over, at man på radiologisk afdeling i januar 2000 ikke foretog mammografi, samt klaget over, at den praktiserende læge i februar og maj 2000 afviste at foretage yderligere undersøgelse eller behandling.


Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af lægen på radiologisk afdeling, idet det var lægefagligt velbegrundet at foretage udvendig undersøgelse og ultralydsundersøgelse af brystet og således at undlade at foretage en mammografi, da patienten havde fået indopereret silikoneproteser. Videre fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere, at man ikke tog en vævsprøve, da man ved ultralydsundersøgelsen havde fundet en sandsynlig forklaring på det knudrede parti i brystet.

Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for kritik af, at den praktiserende læge i februar 2000 vurderede, at der ikke skulle foretages yderligere undersøgelser, da undersøgelsen på radiologisk afdeling havde vist, at der ikke var nogen mistænkelige områder i brystvævet eller omkring protesen. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om der var blevet aftalt en opfølgende konsultation.

Nævnet fandt derimod grundlag for at kritisere den behandling, patienten modtog af den praktiserende læge i maj 2000, idet lægen ikke burde have fastholdt, at der ikke var grund til at foretage yderligere undersøgelse eller behandling, men i stedet burde have kontaktet speciallægen i plastikkirurgi eller alternativt foranlediget, at der blev foretaget en supplerende undersøgelse i hospitalsregi.

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Karen Langsted på tlf. 33 38 95 00.



 Til top

   
<< Tilbage