KLAGER OVER FYSIOTERAPEUTER

NYHEDSBREV NR. 11/98

Patientklagenævnet behandler også klager over fysioterapeuter. Der blev i 1997 truffet afgørelse i 46 sager med klager over fysioterapeuter. I 39 tilfælde fandt nævnet, at der i forbindelse med patientbehandlingen ikke var grundlag for kritik af den behandlende fysioterapeut. I 2 af disse afgørelser fandt nævnet dog, at en bestemt handling havde været mere hensigtsmæssig. Der blev fundet grundlag for overtrædelse af § 7 i lov om terapiassistenter (fysioterapeuter og ergoterapeuter) i 7 af afgørelserne.
   I 18 af de 46 sager traf Patientklagenævnet tillige afgørelse vedrørende andre faggrupper (læger eller sygeplejersker). Ca. halvdelen af afgørelserne (26) vedrørte fysioterapeuter, der havde foretaget behandling på en klinik for fysioterapi. De øvrige sager (20) vedrørte fysioterapeuter, som var ansat på hospitaler.
   Halvdelen af sagerne vedrørte klager over, at behandlingen gav gener, der ikke tidligere havde været tilstede, eller forværrede de eksisterende gener (23 sager) f.eks. forbrændinger, diskusprolaps, blodansamling eller smerter.

Kortbølgebehandling medførte brandsår
En praktiserende læge henviste en patient til fysioterapeutisk behandling på grund af smerter i venstre lår. Fysioterapeuten behandlede med kortbølge og massage en gang. Klager anførte, at hun efter 10 minutter klagede over, at kortbølgen var for varm, og at hun fik at vide, at hun skulle ligge endnu 5 minutter. Fysioterapeuten anførte, at hvis patienten havde klaget over varmepåvirkning af huden, ville dette have medført en undersøgelse af det behandlede område og et notat i journalen, hvilket ikke var sket. Den praktiserende læge havde i sin journal noteret, at patienten ca. en uge efter behandlingen havde et grimt brandsår svarende til venstre inderlår, ca. håndfladestort og med 1.og 2. grads forbrænding.

Patientklagenævnet kunne supplerende oplyse, at kortbølge er radiobølger med en bestemt frekvens. Kortbølge giver en dybtgående varmebehandling. Når kortbølge via elektroder overføres til patienten, sker der fysiologiske processer i vævet. Blodcirkulationen øges, så vævet opvarmes. Da man ikke har et objektivt mål for varmeudviklingen i vævet, må fysioterapeuten rette sig efter patientens varmefornemmelse. Patienten skal føle en mild, behagelig varme og ikke mere. Ellers er der risiko for forbrænding. Praksis viser, at man på grund af dette forhold skal være meget påpasselig med, at kortbølgen ikke bliver for varm.
   Patientklagenævnet fandt det på baggrund af oplysningerne i sagen godtgjort, at fysioterapeuten havde forårsaget patientens brandsår ved kortbølgebehandlingen, selvom der var modstridende oplysninger mellem patienten og fysioterapeuten, og at fysioterapeuten derfor havde udvist manglende omhu. Nævnet bemærkede i øvrigt, at det af fysioterapeutens behandlingskort fremgik, at der ikke var gjort notater overhovedet. Der var således heller ikke gjort notater om f.eks. undersøgelsesfund, eller om hvilken form for kortbølge, der var givet.

Klage over, at strækbehandling gav diskusprolaps
En patient blev af egen læge henvist til fysioterapibehandling under diagnosen varierende muskelinfiltrationer. Patientens symptomer var smerter og føleforstyrrelser. Nævnet lagde til grund, at behandlingen bestod af termiske behandlinger, massage samt ledmobilisering i form af artikulering og manuel stræk. Patienten klagede efter behandlingen over, at strækbehandlingen havde medført en diskusprolaps i nakken.

Patientklagenævnet fandt, at der ud fra patientens symptomer var god grund til at vælge strækbehandling, idet indikationen for strækbehandling er tryksymptomer på nerver, der f.eks. som hos denne patient kan vise sig ved smerter og føleforstyrrelser. Det var nævnets opfattelse, at det ikke var sandsynligt, at en eventuel diskusprolaps var opstået som følge af manuel strækbehandling, idet strækbehandling er en almindelig anvendt behandling ved diskusprolaps og føleforstyrrelser. Nævnet kunne oplyse, at årsagen til diskusprolaps er, at der er for lidt plads mellem hvirvlerne med øget tryk til følge, og virkningen af strækbehandling er netop, at der kommer mere plads mellem hvirvlerne, hvorefter trykket på nerven mindskes. Det er således ikke sandsynligt, at en strækbehandling skulle kunne fremkalde en diskusprolaps.
   I andre sager blev der klaget over, at fysioterapeuten ikke henviste patienten til læge.

Træning medførte hævede og ømme ben, patient opfordret til at træne videre
En patient var på grund af lænderygsmerter gennem flere år henvist til træning på rygkursus. Patienten blev inden behandlingsstart undersøgt af en læge og gennemgik en fysisk test, uden at der blev fundet kontraindikationer for deltagelse i programmet. Inden træningsstart modtog patienten en introduktionsskrivelse, hvori der blev gjort opmærksom på nødvendigheden af stødabsorberende sko. Endelig blev patienten ved træningsstart opfordret til at træne på eget niveau samt ved smerteøgning og i tvivlssituationer at søge den læge, som opholdt sig på den gang, hvor der blev trænet. Patienten klagede efterfølgende over, at fysioterapeuterne ikke henviste til læge, da træningen medførte hævede og ømme underben, men i stedet opfordrede til at fortsætte med træningen. Den fortsatte træning medførte ifølge patienten en achillessenebetændelse.

Patientklagenævnet fandt, at fysioterapeuterne ikke havde udvist manglende omhu ved ikke på et tidligere tidspunkt at have opfordret patienten til at indstille træningen og søge læge, idet det var fysioterapeuternes opgave at stimulere og motivere patienterne til virkelig at yde det maximale. Nævnet kunne oplyse, at rygkurset lagde vægt på, at patienterne lærte selvansvar og lærte at finde egne grænser for psykisk og fysisk formåen med henblik på, at de kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. De patienter, som trænede på kurset, var mennesker med kroniske rygsmerter, som påvirkede hele deres liv og adfærd. For at få brudt den onde cirkel, de ofte er kommet ind i, er man nødt til at satse og prøve at motivere dem til at træne trods de træningssmerter, de alle har i starten. Formålet med træningen er, at patienterne kommer i en bedre fysisk og psykisk form, som gerne skulle føre til en bedre livskvalitet trods rygsmerter. Det var derfor nævnets opfattelse, at det på baggrund af det mål, der var for træningen, var rigtigt af fysioterapeuterne flere gange at forsøge at motivere patienten til at træne videre trods smerter, inden de 3 uger inde i forløbet opfordrede patienten til at søge læge.

 Til top