Layout
 
A A A
Her er du: Nyhedsbreve

INFORMATION TIL FORÆLDRE OM BEHANDLING AF UNGE PÅ 15 ÅR OG DEROVER

29. okt 2010

NYHEDSBREV NR. 5/10

Patientklagenævnet har i marts 2010 afgjort en sag, hvor der blev klaget over, at en forælder ikke havde modtaget information vedrørende sin datters indlæggelser og behandling på for-skellige skadestuer.

Baggrund
Det fremgår af sundhedslovens § 17, at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.

Konkret afgørelse
Nedenstående sag illustrerer, at der indgår flere momenter i vurderingen af, hvornår en sund-hedsperson har pligt til at informere forældremyndighedsindehaveren om behandlingen af en ung under 18 år.

Klage over, at moderen ikke blev informeret om sin datters indlæggelser og behandling (10F001N)
I perioden fra den 17. marts 2006 til den 12. april 2007 blev den unge undersøgt i skadestuen på tre forskellige hospitaler i alt 15 gange. Den unge var i perioden mellem 16½ og 17½ år og boede på en institution. Moderen havde forældremyndigheden.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af de involverede lægers og den involverede sygeplejer-skes behandling af den unge i perioden fra den 17. marts 2006 til den 12. april 2007, selvom de undlod at informere den unges mor.

Ved sin vurdering af sagen lagde nævnet vægt på, at sundhedslovens regler indskrænker for-ældremyndighedens indehavers kompetence til at træffe afgørelse på den unges vegne for så vidt angår sygdomsbehandling. Når den unge er fyldt 15 år, træffer den unge selv beslutning om sygdomsbehandling, selvom den unge er mindreårig og dermed undergivet forældremyn-dighed. Når den unge er mellem 15 og 18 år, tilkommer kompetencen til at samtykke i syg-domsbehandling således ikke længere forældremyndighedens indehaver. Forældremyndighe-dens indehaver har dog ret til at få information i samme omfang som den unge, hvilket følger af sundhedslovens § 17 .

Nævnet lagde også vægt på, at det fremgår af Sundhedsstyrelsen vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger mv., at omfanget af informationen til forældremyndighedens indehaver kan begrænses i lyset af be-handlingens karakter, sygdommens alvor, oplysningernes art, patientens alder og modenhed og behovet for opfølgning i hjemmet, herunder udøvelse af forældrenes omsorgspligt. Der kan også i den konkrete situation være tungtvejende hensyn til den unge, som taler for at undlade at informere forældremyndighedens indehaver om oplysninger, som den mindreårige har givet sundhedspersonalet.

Nævnet lagde konkret vægt på, at der kun i et meget begrænset omfang blev foretaget behand-ling af den unge i skadestuerne, og at der ikke blev ordineret nogen behandling af hende, ud-over de behandlinger hun fik, mens hun var i skadestuen. Nævnet lagde videre vægt på, at den unge på tidspunktet for skadestuebesøgene var mellem 16½ og 17½ år gammel og dermed næsten myndig ved de sidste skadestuebesøg, samt at hun ikke længere boede sammen med sin mor. Nævnet fandt derfor, at hensynet til moderens varetagelse af sin omsorgspligt var begrænset.

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig cand. jur. Lone Engly, tlf. 33 38 95 00.


 Til top

   
<< Tilbage