KLAGE OVER HJEMMESYGEPLEJERSKERS SÅRPLEJE

 

NYHEDSBREV NR. 3/09

Patientklagenævnet har i august 2009 afgjort en sag vedrørende en klage over, at der i forbin-delse med sårpleje blev glemt forbindingsmateriale i et sår efter en byld.

Baggrund
Det fremgår af autorisationslovens § 17 og af den dagældende lov om sygeplejersker § 5, stk. 1, at en sygeplejerske under udøvelse af sin virksomhed har pligt til at udvise omhu og sam-vittighedsfuldhed.

Konkret afgørelse
Nedenstående sag illustrerer, at tilstrækkelig journalføring er en forudsætning for, at der kan tages stilling til den foretagne behandling.


Klage over, at der blev glemt et stykke forbindingsmateriale i et sår efter en byld

En 14-årig pige blev den 30. august 2006 indlagt akut på et sygehus til behandling af en byld i højre armhule. Bylden blev spaltet, og pigen blev den 2. september 2006 udskrevet til videre sårbehandling ved hjemmesygeplejen.

Ifølge journalen fra hjemmesygeplejen startede behandlingen af såret den 4. september 2006 med daglig skiftning med forbinding af typen Kalostat.

Den 20. september 2006 blev pigen genindlagt på sygehuset, fordi der fortsat sivede pus fra såret, og fordi bylden var vokset. Dagen efter blev bylden skåret op, og man fandt et stort stykke grønt, ildelugtende Kalostat i såret.

Nævnet fandt grundlag for kritik af de involverede hjemmesygeplejerskers journalføring i perioden fra den 5. til den 20. september 2006, idet der ikke var nogen notater fra perioden om, hvordan sårplejen rent faktisk foregik, observationer om sårets tilstand eller om de fore-tagne plejetiltag.

Efter nævnets opfattelse kunne det på baggrund af oplysningerne fra sygehusjournalen lægges til grund, at der i perioden fra den 5. til den 20. september 2006, hvor hjemmesygeplejen hav-de ansvaret for sårplejen, var glemt et stykke Kalostat i såret. På grund af den mangelfulde dokumentation havde nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at placere et ansvar for fejlen på en navngiven hjemmesygeplejerske.

Nævnet havde derimod mulighed for at vurdere den journalføring, som havde fundet sted i perioden.

Nævnet oplyste hertil, at det fremgår af den gældende vejledning nr. 9229 af 29. april 2005 om sygeplejefaglige optegnelser, at der i lovgivningen ikke er fastsat regler, der pålægger sygeplejefagligt personale en pligt til at føre journal. Pligten til at vise omhu og samvittig-hedsfuldhed, der gælder for alt sygeplejefagligt personale, forudsætter imidlertid, at der fore-ligger ordnede optegnelser af planlagt og udført sygepleje. Det fremgår videre, at journalen kan have betydning i forbindelse med Sundhedsstyrelsens udøvelse af tilsyn med sygepleje-faglig virksomhed og ved behandling i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og Patientforsik-ringen.

Videre fremgår det af vejledningen, at de sygeplejefaglige optegnelser skal være entydige, systematiske og forståelige af hensyn til kommunikation, både inden for egen faggruppe og med andre personalegrupper, der skal bruge journalens oplysninger i deres pleje og behand-ling af patienten. Det sygeplejefaglige personale skal på baggrund af journalen kunne redegø-re for patientens tilstand, hvilke overvejelser der er gjort, hvilken pleje og behandling der er planlagt, og hvilken pleje og behandling der er udført samt resultatet heraf.

Endelig fremgår det af vejledningen, at journalen i relevant omfang skal indeholde oplysnin-ger om blandt andet nødvendige observationer og oplysninger om patientens tilstand, indika-tion for foretagne undersøgelser samt resultatet heraf, planlagt indsats, udført pleje og behand-ling, forebyggelsestiltag, lindring, rehabilitering og observation mv., beskrivelse og vurdering af resultatet og ændringer i patientens tilstand og deraf følgende revurdering af indsatsen.

Det var herefter nævnets vurdering, at journalføringen af behandlingen af patienten i perioden fra den 5. til den 20. september 2006 ikke levede op til det ovenfor beskrevne. De involverede hjemmesygeplejersker fik kritik med indskærpelse.

Nævnet fandt derimod ikke grundlag for at kritisere den sygeplejerske, som var leder af hjemmesygeplejen, idet det var nævnets vurdering, at den gældende instruks vedrørende fag-lig dokumentation af sårpleje var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet bemærkede, at der var skema for forskellige sårtyper med udseende og behandlingsforslag samt særskilte indsatsområder som for eksempel hudproblemer og smerter med dertil hørende handling og evaluering.

Yderligere oplysninger fås hos specialkonsulent, cand. jur. Mette Amstrup Larsen, tlf. 33 38 95 00.

 Til top