KLAGE I FORBINDELSE MED UFRIVILLING, LANGVARIG REJSNING

NYHEDSBREV NR. 6/08

Patientklagenævnet har i januar 2008 afgjort en sag, hvor der blev klaget over, at en patient ikke modtog tilstrækkelig behandling i forbindelse med, at han havde ufrivillig langvarig rejsning på grund af behandling med psykofarmaka.

Baggrund
Ufrivillig langvarig rejsning (priapisme) er en potentielt skadelig tilstand med vedvarende erektion uden fysisk, psykologisk eller erotisk stimulering og ofte ledsaget af smerte.
Det er velkendt, at priapisme i sjældne tilfælde kan opstå som en bivirkning til psykofarmaka.

Behandling
Ved priapisme er behandlingssucces meget tidsafhængig, idet der oftest kun opnås tilfredsstillende resultat, hvis behandling iværksættes indenfor de første 6-12 timer. Smertefrihed og bevaret rejsningsfunktion anses for et tilfredsstillende behandlingsresultat

Det er ofte nødvendigt med en meget aktiv behandlingsindsats med gentagne udtømninger af blod (aspiration) fra svulmelegemerne (corpora cavanosae) og indsprøjtning af adrenerge stoffer (fx Efedrin eller Noradrenalin). Behandlingerne skal ske med korte intervaller og under tæt observation, da rejsningen ofte reetableres trods umiddelbar god effekt.

Har der ikke været effekt af aspiration af blod og indsprøjtning af adrenerge stoffer inden for de første timer, bør kirurgisk aflastning forsøges. Det sker ved etablering af en shunt (forbindelse) mellem penishovedet (som ikke er involveret i rejsningen ved priapisme) og svulmelegemerne. Patienter med priapisme bør derfor indlægges for at opnå det bedst mulige resultat af behandlingen. En yderligere grund til indlæggelse er, at priapisme kan være meget smertefuld, og tilstrækkelig smertelindring vil ofte ikke vil være mulig i hjemmet.

Konsekvenser af behandling uden effekt eller manglende behandling
Såfremt patienten ikke modtager behandling, eller behandlingen ikke har effekt, kan patienten få varige rejsningsproblemer. Det kan forsøges at behandle patienten med PDE-hæmmer eller injektion, men for nogle patienter vil eneste behandlingsmulighed være en penisproteseimplantation, som imidlertid generelt først tilbydes adskillige måneder efter ikke-succesfuld behandling af den langvarige smertefulde rejsning.
I perioden efter priapismebehandlingen kan der være brug for behandling med smertestillende medicin.

Konkret afgørelse
I nedenstående afgørelse blev en patient indlagt på urologisk afdeling via vagtlægen på grund af priapisme, opstået i forbindelse med behandling med psykofarmaka. Sagen blev afgjort efter den dagældende lægelovs § 6 (nu autorisationslovens § 17). Patientklagenævnet tilkendegav i afgørelsen, at priapisme skal behandles akut, og at indlæggelse bør ske til trods for, at rejsningen har varet i tre døgn.

Klage over utilstrækkelig behandling i forbindelse med en ufrivillig og smertefuld erektion i 3 døgn (0765628A)
En 40-årig mand blev undersøgt af en 1. reservelæge på en urologisk afdeling, efter han i tre dage havde haft vedvarende smertefuld erektion, der formentligt var medicinudløst.

1. reservelægen trak med en kanyle blod fra svulmelegemerne, og injicerede herefter præparatet Efedrin i disse. Rejsningen faldt delvist og smerterne aftog. 1. reservelæge sendte herefter patienten hjem med instruks i at henvende sig igen ved forværring af tilstanden.

En time senere henvendte patienten sig igen, hvorefter han blev indlagt på urologisk afdeling til yderligere behandling i form af udtømning og aflastende operation. Patienten tabte varigt evnen til at få erektion.

Der blev klaget over, at patienten ikke fik en tilstrækkelig behandling.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere 1. reservelægen, idet 1. reservelægen efter den primære behandling burde have indlagt patienten med henblik på at iværksætte en aktiv behandlingsstrategi uanset om chancen for, at patientens ville bevare rejsningsevnen, var minimal.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at rejsningen ofte genetableres trods umiddelbar god effekt af den primære behandling, og at det derfor ofte er nødvendigt med gentagne behandlinger, hvilket skal ske med korte intervaller og under tæt observation.

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig, cand. jur. Metta Detlefsen på tlf. 33 38 95 00.

 Til top