KLAGER I FORBINDELSE MED HJERTESYGDOMME

NYHEDSBREV NR. 4/08

Patientklagenævnet har i december 2007 udgivet en sammenfatning af nævnets afgørelser vedrørende hjertesygdomme. Sammenfatningen findes på nævnets hjemmeside http://pkn.dk/publikationer/. Dette nyhedsbrev er udarbejdet med udgangspunkt i sammenfatningens kapitel 4.

Undersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG)
KAG er en undersøgelse af hjertets kranspulsårer, som har til formål at afsløre behandlingskrævende forsnævringer på kranspulsårerne. En forsnævring består bl.a. af kolesterolaflejringer, bindevæv og plakdannelse. Lejlighedsvis vil der samtidig blive foretaget en kontrastundersøgelse af venstre hjertekammers pumpekraft (ventrikulografi).

Indikation for udførelse af KAG
KAG-undersøgelser bliver udført hos 1) patienter med anstrengelsesudløste hjertekramper (typisk stabil angina pectoris), 2) patienter med mindsket blodforsyning til hjertet efter en blodprop (postinfarkt iskæmi), 3) patienter med svære hvilesmerter (ustabil angina), 4) patienter med non-STelevationsinfarkt (non-STEMI) og 5) patienter med ST-elevationsinfarkt (STEMI).

Proceduren for udførelse af KAG
En KAG-undersøgelse foregår via i en pulsåre i lysken. Der lægges først lokalbedøvelse i huden over og omkring pulsåren i lysken. Efter få minutter virker bedøvelsen, og lægen kan efterfølgende uden smerter for patienten føre en kanyle gennem huden og ind i pulsåren i lysken. Dernæst føres en tynd metalwire via kanylen ind i pulsåren, hvorefter der over metalwiren ”trådes” et tyndt, blødt plasticrør (sheat). Til slut fjernes metalwiren og sheat’en ligger herefter med den ene ende inde i pulsåren og den anden ende ude i det fri. Herefter indsprøjtes røntgenkontrast i kranspulsårerne gennem et kateter (sonde), der er ført op til hjerte via den lagte sheath. Der foretages samtidigt røntgenoptagelse af hjertet, og billederne gemmes digitalt, således at man efterfølgende har den optimale mulighed for at kunne se, hvor de eventuelt forsnævrede steder er lokaliseret.

Det er normal og anerkendt faglig standard at forsøge gennemførelse af undersøgelse af hjertets kranspulsårer via armen, hvis det i forbindelse med tidligere undersøgelser har været vanskeligt at opnå optimale undersøgelses- og behandlingsbetingelser via lysken. Ved at benytte en arterie fra armen opnår man typisk nogle andre ”vinklinger” af de katetre, der benyttes til undersøgelsen. Dette vil i bedste fald resultere i, at katetret lettere kan stabiliseres, hvorved der opnås bedre undersøgelses- og behandlingsbetingelser. Man kan benytte en arterie ved håndleddet eller en arterie ved albuebøjningen.

Det beror på den enkelte læges skøn, hvilken arterie der foretrækkes ved undersøgelsen.

Konkret afgørelse
Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af den læge, som udførte KAG ´en, samt de læger som foretog efterbehandlingen.

Klage over stærke smerter efter udførelse af en KAG-undersøgelse (0660126P)
En 73-årig kvinde, der var indlagt med en blodprop i hjertet, fik foretaget en KAG-undersøgelse med henblik på en eventuel ballonudvidelse. Der blev fundet flere forsnævringer på kranspulsårerne, hvorfor hun skulle have foretaget en bypassoperation. Efter undersøgelsen blev der foretaget tryk på karret ved indstiksstedet for at standse blødningen, og der blev herefter ikke fundet tegn på blødning eller blodansamling.

Tre dage senere klagede hun over smerter fra indstiksstedet, og der blev fundet en større, ældre blodansamling i huden og en hård blodansamling i dybden. Der var ikke mistanke om blødning eller udposning på stedet, hvorfor der blev ordineret smertestillende medicin. Dagen efter blev der konstateret udtalt hævelse omkring indstiksstedet. Der blev lagt sandsække i lysken svarende til indstiksstedet samt foretaget ultralydsskanning, som viste en meget stor udposning på et blodkar. Hun blev herefter overflyttet til karkirurgisk afdeling med henblik på en operation, hvor der blev konstateret tegn på yderligere en blodprop i hjertet og fald i antal blodplader. En måned senere afgik hun ved døden under fortsat indlæggelse.

Der blev klaget over, at patienten ikke modtog en korrekt behandling.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægerne.

Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke i sagen var oplysninger, der indikerede, at indstik af sheat’en og den efterfølgende kontrastundersøgelse af kranspulsårerne gav anledning til problemer eller komplikationer. Nævnet lagde videre vægt på, at der ifølge sagens oplysninger blev foretaget en relevant efterbehandling for et standse blødningen, og at der ikke blev fundet tegn på blødning eller blodansamling efter undersøgelsen.

Yderligere oplysninger kan fås hos specialkonsulent, cand. jur. Line Bonnesen på telefon 33 38 95 00.

 Til top